Studerende i praksis: Tid til medinddragelse

Foto: IStock 

Da jeg som sygeplejestuderende på modul 4 skulle opleve, hvad det egentlig ville sige at være sygeplejerske ude i det virkelige liv, lærte jeg en hel del om grundlæggende sygepleje, men vigtigst af alt, hvordan patientens egen opfattelse af plejen er.

Klokken var 07.00, og endnu en dag på afdelingen begyndte. Nattevagterne startede med deres sædvanlige briefing om patienterne, og her lyttede jeg især efter, hvad der var af nye ting med den patient, jeg var blevet tildelt dagen før. Min patient var en ældre herre, der var blevet indlagt med KOL i forværring og var meget præget af angst i forbindelse med sin sygdom.  

Dagen før havde jeg fået en lang snak med ham om hans livshistorie, og jeg kunne fornemme på ham, at jeg havde opnået hans tillid. Derfor føltes det også naturligt, at jeg nu skulle ind til ham for at tale om, hvad jeg kunne hjælpe ham med i forhold til personlig pleje. Vi fik lagt en plan for, hvad der skulle ske, og aftalte, at vi bare tog det stille og roligt, når nu jeg havde tiden til det som studerende.

I løbet af plejen lagde jeg særlig meget vægt på, at tingene ikke gik for stærkt, at patienten kunne følge med og selv følte, at han var medinddraget i sin egen pleje.

Da den personlige pleje var afsluttet, ville jeg gå ud for at dokumentere, hvad jeg havde hjulpet patienten med, og gøre klar til, at han skulle udskrives samme dag. Da han var langtidskateterbærer, skulle jeg finde et kateter, han kunne få med sig hjem, og som kunne være inde i hans bukser. Det betød, at jeg begav mig ud på en længere vandring, da den afdeling, jeg var på, ikke lå inde med den slags.

Da jeg endelig kom tilbage til afdelingen, var der ikke særlig lang tid til, at patienten skulle hentes, derfor måtte det nye kateter påmonteres hurtigst muligt. Da jeg selv er meget ny i faget, valgte jeg at få min vejleder med, så jeg var sikker på, det blev påmonteret helt korrekt, selv om jeg godt vidste, hvordan man gjorde.

Pga. det tidspres, der nu var opstået, skulle det hele gå meget stærkt.  Patienten blev hjulpet af med bukserne og fik påmonteret det nye kateter. Undervejs klagede patienten dog over, at det gik for hurtigt, og han udtalte, at min vejleder ikke skulle være så hård.

Den oplevelse fik mig til efterfølgende at reflektere over, hvor vigtigt det er hele tiden at have fokus på patientens perspektiv, også selv om man har travlt og står i et enormt tidspres.

Er du sygeplejestuderende, og har du oplevet en situation, hvor du lærte noget af en patient, en pårørende eller en fagperson i sundhedssektoren, så skriv til os. Send din historie til jb@dsr.dk Den må højst fylde 2.000 tegn uden mellemrum. Du får 500 kr., når din historie bliver bragt i Sygeplejersken.