Sygeplejersker har pligt til at udtale sig

Mens sygeplejerskerne på Gentofte Amtssygehus foretrækker at tie og henviser til ledelsen, hvis journalister forsøger at få dem i tale, er Folketinget i gang med at behandle et beslutningsforslag om at fremme offentligt ansattes ytringsfrihed - og dermed også sygeplejerskers. Forslaget er stillet af gruppeformand Aage Frandsen og retsordfører Anne Baastrup fra Socialistisk Folkeparti. De foreslår, at regeringen laver et lovforslag, der skal lovfæste offentligt ansattes ytringsfrihed og tage initiativ til at fremme offentligt ansattes deltagelse i den offentlige debat. 

”Det er vigtigt i forhold til politiske beslutningstagere og den offentlige debat, at ansatte i det offentlige deler ud af deres synspunkter. Offentlige ansatte har en omfattende viden og vigtige kvalifikationer, som debatten i medierne kan drage fordel af,” siger Aage Frandsen. 

”Men samtidig er det også vigtigt at få understreget over for de offentligt ansatte og deres arbejdsgivere, at de har ytringsfrihed. Det viser eksemplet fra Gentofte Amtssygehus ganske tydeligt. Selvom ledelsen på Gentofte Amtssygehus ikke decideret beder personalet om ikke at tale med journalister, så ved man godt, at få tør udtale sig efter at have fået sådan en ordre,” mener Aage Frandsen. 

Straf for at udtale sig 
I 2001 blev Dansk Selskab til sikring af Lægers Ytringsfrihed stiftet som reaktion på, at lægers ytringsfrihed i mange tilfælde blev undertrykt. Professor og overlæge på Rigshospitalet Niels Høiby er formand for selskabet.

”Anledningen til at stifte foreningen var, at vi oplevede flere tilfælde, hvor læger, som har udtalt sig til pressen, blev udsat for forskellige repressalier fra deres arbejdsgivere. 

Samtidig mener vi, at ytringsfriheden er væsentlig i al almindelighed og særdeles vigtig i sundhedssystemet, fordi man på grundlag af kritik kan forbedre systemet. Ytringsfrihed er en fundamental ting. Det giver mulighed for, at fejl kan blive rettet, og når ytringsfriheden sættes ud af kraft, går det galt,” siger Niels Høiby. 

Efter Niels Høibys opfattelse er der et behov for at slå fast med syv-tommer søm, at personalet i sundhedssektoren har ytringsfrihed. Han hilser derfor SFs beslutningsforslag velkomment.

”Selvom ombudsmanden flere gange har konkluderet, at man ikke må fyre læger eller udøve anden form for repressalier, sker det stadigvæk. 

Det er alvorligt, fordi sygehuspersonalet oplever det som en trussel mod deres levebrød og karriere,” siger Niels Høiby. Han finder instruksen fra sygehusdirektionen på Gentofte Amtssygehus om, at personalet skal rapportere al kontakt til journalister meget betænkelig.

”Det, som ledelsen har gjort på Gentofte Amtssygehus, er at lade personalet udøve selvcensur. Det er at sige: Vi holder øje med dig,” siger han. 

Unik position 
Ifølge Aage Frandsen har regeringen foreløbig været positivt stemt over for SFs beslutningsforslag. Bl.a. er man fra regeringens side indstillet på at oprette et udvalg, som skal kulegrave offentligt ansattes retsstilling på området og evt. barsle med et konkret lovforslag. 

Grete Christensen, 1.-næstformand i Dansk Sygeplejeråd, mener ikke alene, at sygeplejersker har ytringsfrihed på lige fod med andre borgere med de begrænsninger, som tavshedspligten giver.

”Dansk Sygeplejeråd mener også, at vi - sygeplejerskerne - har en ytringspligt. Vi har en unik position i sundhedssektoren, hvor vi tydeligt kan se og mærke, hvilke konsekvenser beslutninger har for arbejdsforholdene og patienterne på sygehuse og i kommuner,” siger hun. 

Derfor arbejder Dansk Sygeplejeråd også for, at sygeplejersker bruger deres ret til at udtale sig offentligt.

”Mange sygeplejersker synes, det er svært at gå til medierne. Og man skal også være forberedt på, at man kan få et svar på tiltale. 

Hvis man kritiserer en beslutning, truffet af sin sygehusledelse, så kan man også forvente at de svarer igen. Men sådan er det at deltage i en debat,” siger Grete Christensen.