Sygeplejersken - 2012 - 12

Siden foråret 2011 har beboerne på Tunø kæmpet for at få deres fyrede sygeplejerske tilbage. Det er nu lykkedes med en budgetaftale i Odder Kommune.

Psykiatrisk sygeplejerske Susanne Frantsen har skabt bro mellem somatikken og psykiatrien. Hun tilser de patienter, som har skadet fysikken, men også har psykiske problemer.

Temperaturmåling, kropspleje og ”mannequiner”. Dagen bød på lidt af hvert, da Dansk Sygeplejeråds formand var i klinik på VIA Sygeplejerskeuddannelsen Campus Randers.

Det kan diskuteres, om sygeplejen er et decideret kald. Men at faget lever videre i mere eller mindre grad hos flertallet af landets knap 19.000 sygeplejersker, der er gået på efterløn eller pension, er der nok ingen tvivl om. På de næste sider fortæller tre pensionerede sygeplejersker om deres otium, hvor de finder tid til at anmelde bøger, læse Kierkegaard, svømme, våge hos de døende, være bisidder, gå til speedway og forske i familiens slægt.

Der er behov for at slå fast med syvtommer søm, at personalet i sundhedssektoren har ytringsfrihed. Det mener formanden for Dansk Selskab for Lægers Ytringsfrihed. Men ifølge Dansk Sygeplejeråd har sygeplejersker ikke alene ytringsret - de har også ytringspligt.

Kritik af en kollega kan være svær at håndtere, for det er ikke så nemt at konfrontere en samarbejdspartner med, at han kommunikerer ufattelig dårligt.

En 42-årig social- og sundhedsassistent er gået i gang med sygeplejestudiet, men kan ikke lægge sin tidligere rolle og identitet fra sig. Egentlig vil hun hellere på ferie end i praktik, men praktikopholdet får stor betydning for hendes forvandling til sygeplejestuderende.

Samtidig udsættes børnene for vedvarende voksenkontrol: ”Send en sms til mor, når du er nået over gaden, Balder.” ”Ring, når du er nået i skole, Pebermynte.”

PALLIATION. Det er 20 år siden, den første døende dansker fik tilbudt et ophold på landets første hospice. Siden da er den palliative indsats vokset markant i Danmark, der er kommet flere hospicer, palliative team og afdelinger. Men mange danskere ved stadig ikke, at det er muligt at indstille en udsigtsløs behandling og tilbyde en smerte- og lidelsesfri død ved livstruende sygdom. Og mange sygeplejersker savner uddannelse i palliation for at kunne hjælpe deres døende patienter, de pårørende og de efterladte bedst muligt.

At støtte døende, pårørende og efterladte er en vanskelig sygeplejefaglig opgave, som danske sygeplejersker ikke er klædt godt nok på til. Det er ikke viljen, der mangler, men penge til uddannelse.

Det kræver mod at spørge en døende patient, hvilke tanker og lidelser han gennemlever. Men for at hjælpe en patient godt gennem den sidste tid, skal en sygeplejerske turde se frygten for døden i øjnene og gøre sig klart, hvad hun vil svare, hvis hun bliver bedt om at skyde patienten en kugle for panden. Og så skal hun sørge for ikke at stå alene.

Med jævne mellemrum træder pårørende frem og fortæller, at de ønsker at tage livet af deres dødssyge kære – og at de i nogle tilfælde faktisk har gjort det. Men hvorfor, når det nu er muligt at lindre smerter og angst hos en døende? For mange handler det om værdighed.

Phil Barkers tilgang, den forskningsbaserede Tidevandsmodel ”The Tidal Model” for psykiatrisk sygepleje, har givet gode resultater for patienterne og øget arbejdsglæden hos specialuddannede sygeplejersker på Fyn.

Det kræver en målrettet indsats at hjælpe patienter med et misbrug, når de er dømt til behandling eller anbringelse på retspsykiatrisk afdeling. Et treårigt projekt på Psykiatrisk Center Sct. Hans viste, at målrettet misbrugsbehandling samt uddannelse af personalet er kardinalpunkter, når patienterne skal støttes til at reducere eller stoppe et misbrug.

Artiklen giver konkrete bud på, hvordan udvikling af eksisterende studieunit kan tilrettelægges. Den er baseret på erfaringer og evalueringer fra flere afdelinger i Hjertecentret på Rigshospitalet, hvor den kliniske undervisning for sygeplejestuderende på modul 4, 11 og 12 er organiseret i studieunit.

Den kliniske undervisning er blevet formaliseret og professionaliseret. De sygeplejestuderende udfylder refleksionsark, laver refleksionsøvelser og holder møder om studieplan og læringsudbytte. Spørgsmålet er, om skolen er flyttet ud i klinikken, og hvis ja, om det forhindrer de studerende i at agere i praktiske patientsituationer. Artiklen er baseret på forfatterens ph.d.-afhandling.

Epitalet er et af svarene på fremtidens sundhedsvæsen, hvor færre patienter vil blive indlagt, og flere skal behandles i eget hjem.

Jørgen Nissen Frederiksen, 77 år, holder selv styr på udviklingen i sin KOL-sygdom. Sundhedspersonalet på Lyngby-Taarbæk Kommunes vagtcentral holder øje med hans målinger og slår alarm, hvis han kommer op i det røde felt.

Patienten er selv direktør i fremtidens sundhedsvæsen, hvor både overvågning og behandling vil foregå i patientens eget hjem.

Et projekt fra Kardiologisk Afdeling på Aalborg Sygehus viser, at sygeplejersker i højere grad skal medtænke pårørende som en ressource. Fem interview peger på, at de pårørende ønsker at blive inddraget, når patienten bliver overflyttet fra intensiv afdeling til en sengeafdeling.

Forløbet ”En sund integration” skal gennem tre praktisk orienterede moduler ruste nye borgere i Sønderborg Kommune til integration og til at forsørge sig selv. De foreløbige resultater tyder på, at indsatsen har den ønskede effekt.