Gruppemodtagelse inden operation giver fællesskab

Gode erfaringer fra patientundervisning i grupper gav Gynækologisk sengeafsnit Y6 på Skejby Sygehus i Århus inspiration til at modtage operationspatienter i grupper på tre. Det har de gjort siden den 1. januar 2011. Foto: Søren Holm.

Med et lille nik og sagte ”goddag” hilser tre midaldrende kvinder på hinanden. De er alle mødt ind på Gynækologisk sengeafsnit Y6 på Skejby Sygehus i Århus, fordi de skal opereres i underlivet. På gangen tager kontinenssygeplejerske Hanne M. Gravgaard venligt imod kvinderne og viser dem ned på deres stuer.

I over et år har afdelingen modtaget tre operationspatienter ad gangen i stedet for en. Tidligere havde sygeplejerskerne og lægerne problemer med at koordinere samtaler og finde hinanden, patienter og ledige undersøgelsesrum. Men den fælles modtagelse har løst ressourceproblemet, givet mindre ventetid og fjernet forvirringen, forklarer Hanne M. Gravgaard, der gennem hele dagen skal følge og hjælpe de tre patienter. 

”Jeg skal ikke skynde mig lige så meget, når jeg kan give fælles informationer. Der er mere ro på, og kvinderne føler sig hurtigt trygge,” siger hun.

”Denne vej,” guider Hanne M. Gravgaard og giver kvinderne en rundvisning på afdelingen, inden hun fører dem gennem de labyrintiske gange til Urogynækologisk Klinik og hen til et samtalerum, hvor de sætter sig om et rundt bord.

”I skal jo alle opereres i morgen,” indleder Hanne M. Gravgaard og informerer dem om fasteregler, bad inden operation, smerter, kvalme og ophold på opvågningsafdeling. 

En af kvinderne er bekymret for, om det kommer til at gøre lidt ondt. Men kvinderne bliver glade ved nyheden om, at de også skal gå til fysioterapeut sammen efter operationen.

Efter at Hanne M. Gravgaard har fortalt kvinderne om blødning, begrænsninger i forhold til motion og sygemelding, sender hun to af dem ud i venteværelset, så de individuelle samtaler kan begynde.  Hun rykker sin stol tættere på kvinden, som skal have fjernet sin livmoder som følge af gamle fødselskomplikationer, og som er nervøs over operationen og narkosen.

Hanne M. Gravgaard foreslår, at kvinden deler sin bekymring med den operationslæge, som hun alligevel skal videre til samtale og undersøgelse hos.  

”Hvor er det fornemt med sådan en ordentlig gennemgang,” siger patienten begejstret, da hun forlader samtalen med Hanne M. Gravgaard og sætter sig i venteværelset hos de to andre kvinder.

”Mit arbejde med patienterne er det samme, selvom de er tre i stedet for en. Men man skal turde være guide og jonglere med flere bolde end ellers,” siger Hanne M. Gravgaard og understreger, at sygeplejerskerne til gengæld bliver nødt til at være ekstra opmærksomme på, at de ikke bryder deres tavshedspligt og overskrider kvindernes blufærdighedsgrænse.

Det er blevet tid til frokost, og Hanne M. Gravgaard foreslår kvinderne, at de kan spise sammen på stuen, hvor to af dem er indlagt. Afslappet begynder kvinderne at sludre.

”Patienterne får tilbudt, men ikke påduttet et fællesskab, hvor de kan dele tanker og følelser om et meget følsomt og privat emne,” siger Hanne M. Gravgaard, der oplever, at kvinderne udviser omsorg og bekymring for hinanden under deres indlæggelse.  

Senere skal patienterne have en samtale med narkoselægen og have taget en blodprøve, inden de enten går hjem og møder til operation dagen efter eller bliver på afdelingen og venter på den forestående operation.