Sygeplejersken - 2012 - 3

Operationssygeplejersker er ikke bare skalpel-holdere, saks-bringere eller serviet-tællere, når de assisterer lægen under et kirurgisk indgreb. De bruger alle deres sygeplejefaglige færdigheder og skaber fleksibilitet på stuen, viser en undersøgelse lavet på danske operationsstuer.

Socialsygeplejerske Nina Brünés er bekymret over udviklingen i sundhedsvæsenet, hvor specialisering og effektivisering har forandret vilkårene for patienterne. Det er blevet svært at rumme de hjemløse, stofmisbrugerne og i det hele taget de socialt udsatte patienter.

For nogle år siden blev personalet i Viborg Sygehus’ mave-tarm-kirurgiske sengeafdeling ustandselig afbrudt og forstyrret i dagvagten. Alle måtte bakke op om at skabe en arbejdskultur, hvor man kun afbryder hinanden, når det er nødvendigt.

Operationspatienter på Gynækologisk sengeafsnit Y6 på Skejby Sygehus i Århus bliver modtaget i grupper på tre. Det giver dem tryghed og fællesskab, og det betyder samtidig mindre stress for sygeplejerskerne.

Sygeplejerskerne på barselsafdelingen på OUH Svendborg Sygehus har inviteret Dansk Sygeplejeråds formand i klinik. Her fik Grete Christensen et indblik i bl.a. trivselsbesøg for nybagte forældre.

FUNKTIONELLE LIDELSER. 40.000-50.000 voksne danskere har en svær funktionel sygdom som fibromyalgi, irritabel tyktarm eller kronisk træthedssyndrom. Op mod 250.000-300.000 lider af en let til svær funktionel sygdom. Patienterne bliver kaldt sundhedsvæsenets B-hold.

Patienter med fibromyalgi må stadig slås mod fordomme, fordi de lider af en usynlig sygdom. Reumatologisk Afdeling på Frederiksberg Hospital tilbyder som eneste sted i landet kurser målrettet fibromyalgiramte.

Samfundet kunne spare 600-800 førtidspensioner om året, hvis diagnosen funktionel lidelse blev stillet på et tidligere tidspunkt, og hvis behandlingsindsatsen blev optrappet.

Helt nye forskningsresultater viser, at kognitiv terapi har effekt på de fysiske symptomer som f.eks. irritabel tyktarm og uforklarlige smerter. Mere end hver fjerde patient kan helbredes ved at få hjælp til at vende det negative tankesæt. Patienterne skal indse, at de kun bliver raske, hvis de bruger deres krop, mener psykiater Per Fink.

En sygeplejestuderende deltager i et kort forløb hos en borger med lungecancer. Gennem forløbet bliver den studerende klar over, hvad palliativ pleje kræver af sygeplejersken, og hun er efterfølgende taknemmelig over, at den meget syge borger lod hende være med på sidelinjen.

En sygeplejerske finder en patient død i sengen. Patienten har tilsyneladende været død i et stykke tid, men familien klager over, at han ikke blev forsøgt genoplivet.

Læs anmeldelserne af bl.a. 'Når to bliver til én' og 'Astas himmel' i Sygeplejersken.

"Jeg indvendte, at et menneske, der er så sygt og har det så skidt, at selvmord er eneste udvej, nok ikke tænker på, om han eller hun forsinker togtrafikken."

Artiklen beskriver et forsøg med hånddesinfektion som intervention. Hensigten var at kortlægge, om hånddesinfektion kunne formindske antallet af sygedage pga. infektion hos skoleelever i en interventionsgruppe. Artiklen bygger på en intervention med obligatorisk hånddesinfektion blandt skoleelever.

Artiklen sætter fokus på udviklingssygeplejerskers oplevelser af egne funktioner på Sygehus Nord i Region Sjælland. Artiklen er baseret på et udviklingsprojekt, der blev iværksat med henblik på at skabe større viden om og indsigt i udviklingssygeplejerskers arbejde, fordi dette arbejde, herunder arbejdets vilkår, tilsyneladende er meget forskelligartet, selv inden for samme organisation.

Artiklen beskriver formål, baggrund og de foreløbige resultater af det treårige projekt om Koordinering, Opkvalificering og Kvalitetssikring (KOK), en uddannelse af socialt og sundhedsfagligt personale med det formål at styrke den professionelle indsats i forhold til mennesker med spiseforstyrrelser.

Et stigende antal borgere med demenssygdomme er en udfordring, Faaborg-Midtfyn Kommune deler med de øvrige kommuner i Danmark. Denne artikel beskriver de væsentligste konklusioner fra et projekt, der har sikret en sammenhængende og lokalt forankret demensorganisation i kommunen.

Syge- og sundhedsplejersker skal i fremtiden gøre mere og andet end hidtil, men vores ressourcer er begrænsede i forhold til de opgaver, vi kan påtage os. Derfor har vi i Halsnæs Kommune udarbejdet en overordnet syge-/sundhedsplejerskeprofil for at bringe klarhed over syge- og sundhedsplejerskernes arbejdsområder.

Semistrukturerede kvalitative interview med fire kliniske sygeplejespecialister havde til formål at udforske kliniske sygeplejespecialisters erfaringer med deres funktion og de faktorer, der er betydningsfulde og påvirker de daglige opgaver og resultatet af deres arbejde. Interviewene peger på, at relationer og samarbejde er betydningsfulde faktorer i hverdagen, samt at kliniske sygeplejespecialister har nogle personlige egenskaber, der betyder, at sygeplejerskerne er præget af lyst til at forbedre praksis, motivere andre sygeplejersker og selv søge ny viden. Der er dog behov for en klar definition på, hvad titlen klinisk sygeplejespecialist dækker over, og for en afgrænsning af arbejdets indhold.