Kognitiv terapi har effekt på uforklarlige smerter

Taslima Mattson, 36 år, har haft fibromyalgi siden 2006 som følge af en infektion efter et insektbid. Foto: Anne-Li Engström

Mere end hver fjerde patient, som lider af en funktionel sygdom, kan helbredes. Det viser helt nye forskningsresultater fra Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser og Psykosomatik på Århus Universitetshospital.  Resultatet offentliggøres om kort tid i British Journal of Psychiatry.

Samtlige patienter i forsøget deltog i ni sessioner med kognitiv terapi på gruppebasis.  

”Det er meget få af patienterne, vi ikke kan hjælpe,” fortæller ledende overlæge på forskningsklinikken, dr.med. og ph.d., Per Fink. Hvor der tidligere har været en noget opgivende holdning til patientgruppen, er diagnosen funktionel lidelse i dag ikke automatisk ensbetydende med en kronisk, uhelbredelig sygdom, fortæller han.

I den kognitive terapi fokuserer man udelukkende på patienternes fysiske symptomer og på, hvordan de kan lære at håndtere disse på en hensigtsmæssig måde.

”Mange har fået at vide, at de ikke fejler noget. At deres symptomer fra forskellige organsystemer er ren indbildning. Vi giver deres lidelse et navn og forklarer om de biologiske mekanismer bag, og at man faktisk kan se forandringer i hjernen hos de ramte. PET-scanninger af hjernen hos personer med funktionelle lidelser har f.eks. vist, at patienternes hjerner reagerer anderledes på smerte. Funktionelle lidelser er en gruppe af sygdomme, hvor man har fysiske symptomer, som gør det svært at fungere i dagligdagen. Den præcise årsag kendes ikke, men man kan forstå det som en sygdom, hvor hjernen og kroppen af forskellige årsager er overbelastet og ikke fungerer normalt,” forklarer Per Fink.

Han foretrækker betegnelsen “Bodily Distress Syndrome, BDS”, som efterhånden vinder mere og mere indpas. Diagnosen “Bodily Distress Syndrome” er således med i Verdenssundhedsorganisationen WHO’s nyeste sygdomsklassifikation ICD-11.
 

Psyke og soma

Per Fink vil gerne bort fra at betragte sygdomme som enten fysiske eller psykiske. Det eneste tidspunkt, det giver mening at rubricere en sygdom som rent fysisk, er, hvis en person brækker benet og skal have bruddet opereret, siger han.

Vi ved i dag, at vi ikke kan dele menneskers lidelser op i rent psykiske eller rent somatiske. Mange års forskning har vist, at krop og psyke ikke er adskilte størrelser. Krop, psyke, kultur, køn, samfundsforhold, familie og miljø påvirker hinanden i et kompliceret samspil.

Per Fink fortæller, at de fleste sygdomme foregår i hele organismen. Nogle sygdomme forstås bedst, hvis de betragtes ud fra en såkaldt bio-psyko-social model, hvor man inddrager både det fysiske, det psykiske og det sociale aspekt.

Funktionelle lidelser er ikke noget nyt fænomen og kendes langt tilbage i historien, men man ved ikke med sikkerhed, om de er blevet mere eller mindre hyppige, end de har været tidligere. Det skal en større befolkningsundersøgelse bl.a. forsøge at belyse.

Per Fink har ikke nogen entydig forklaring på, hvorfor nogle mennesker rammes af funktionelle lidelser, mens andre går fri, selvom de udefra set har været igennem de samme belastninger.

“Nogle mennesker er født med en særlig sårbarhed, som betyder, at de reagerer ved at få en funktionel lidelse, hvis de har været ude for et længevarende pres. Det kan f.eks. være skilsmisse, arbejdsløshed eller sygdom. Kroppen reagerer så ved at komme i en slags alarm­tilstand – også kaldet arousal. Alarmtilstanden skyldes, at der foregår en aktivering af det såkaldt autonome nervesystem, og at der frigøres en stor mængde stresshormoner, bl.a. kortisol, noradrenalin m.fl., som er med til at fremkalde en lang række kropslige symptomer. Mange af de symptomer, man ser ved stress, er de samme symptomer, som er til stede ved funktionelle lidelser. Meget tyder på, at kroppen er i en alarmtilstand mere eller mindre konstant, når man har en funktionel lidelse. En kortvarig alarmtilstand gør personen i stand til at yde den ekstra indsats, som kan være nødvendig, f.eks. at kæmpe eller flygte. Men en langvarig alarmtilstand gør faktisk det modsatte. Den nedbryder kroppen og gør, at man efterhånden kan få vanskeligere ved at klare de ting, som man plejede at kunne,” forklarer Per Fink.
 

Ændret tankemønster

”Når vi er syge, danner vi os hurtigt en bestemt opfattelse af os selv som syge og som værende i patientrollen. Vi kommer let ind i et fastlåst adfærdsmønster, og bilder os ind, at der er ting, vi ikke kan tåle og ikke kan overkomme. Hvis vi er udbrændte og trætte, vil vi f.eks. være tilbøjelige til at hvile os meget. Men den megen hvile har tit den stik modsatte effekt. Jo mere vi hviler os, jo mere trætte og udmattede bliver vi. Efterhånden overkommer vi mindre og mindre, fordi vores muskelmasse svinder hen, når den ikke bliver brugt. Det gælder altså om at ændre på det negative tankesæt og vende det om. Patienterne skal indse, at det er alfa og omega for dem, at de holder sig i gang. De bliver kun raske, hvis de bruger deres krop,” fortæller overlæge Per Fink.

Midlet er gradueret genoptræning, hvor man træner meget begrænset i starten og langsomt øger intensiteten.
Ifølge Per Fink er det helt afgørende for resultatet, at man sætter sig nogle realistiske mål, så man ikke oplever for megen modgang og opgiver undervejs. Har man tidligere været meget aktiv, kan det være utroligt nedslående, at man er meget langt fra sin tidligere fysiske form.

”Her anbefaler vi, at man opstiller nogle delmål og langsomt går op i tempo. Måske må man indstille sig på, at ens fysiske formåen aldrig bliver helt som før.”

Per Fink fortæller, at stort set alle deltagerne i den kognitive gruppeterapi får en bedre livskvalitet. Også målt på smerteniveau. 

”Vi fjerner ikke alle deres symptomer, men de fylder ikke så meget som hidtil.”