Dilemma: Den plettede dyne

David Holm er 49 år og svært hjertesyg. Han bliver indlagt akut på et stort provinshospital og ved ikke nøjagtig, hvilket nummer denne indlæggelse har. 23, måske 24.

Denne afdeling byder som noget nyt på dyner og hovedpuder uden betræk. Lagnet plasker rundt på et gummiagtigt underlag, der får David til at fornemme, at han er ude at surfe. Da Davids kone Ingrid, som er sygeplejerske, kommer på besøg, ser hun med bestyrtelse på den plettede dyne.

Senere, efter at kontaktsygeplejersken med et træt håndtryk har præsenteret sig som Clara, spørger Ingrid forsigtigt, belært af flere års erfaring med et system, der ikke bryder sig om kritik, om ikke der mangler et dynebetræk?

Clara ser træt på hende og svarer, at sygeplejerskernes tid ikke er til at skifte betræk i tide og især i utide, så nej. Betræk er afskaffet, og trods de synlige pletter på dynen er den altså forsvarligt vasket og indeholder ikke noget, den ikke må.

Ingrid tager tilløb og spørger, om hun for Davids skyld må tage deres eget sengetøj med, for David bryder sig ikke om den plettede model.

Det kan der ikke være tale om. ”Hvordan skal personalet holde styr på hygiejnen, hvis folk selv begynder at slæbe linned med på hospitalet?”

Næste dag har Ingrid den største lyst til at medbringe det mest farvestrålende sengetøj, hun kan finde derhjemme, men hun gør det ikke.

• Hvad tænker du om den moderne, vaskbare dyne?
• Hvordan skal David og Ingrid håndtere deres opfattelse af, hvad der er æstetisk sengetøj?
• Hvordan opfatter du Claras forsvar for den plettede dyne?

Læs, hvad to sygeplejersker med særlig interesse for etik mener om spørgsmålene.

Svar 1.
Den moderne, vaskbare dyne er et synligt tegn på, at vi som sundhedsfagligt personale af nødvendighed også arbejder inden for en nytteetisk ramme. Den vaskbare dyne er indført, da den ifølge casen er hygiejnisk forsvarlig og samtidig reducerer ressourceforbruget.

Den økonomiske ramme er en forudsætning for, at klinikerne kan agere i en såkaldt ”Pligtetisk Boble” eller agere umiddelbart på patienternes ønsker og behov i hverdagen. Og i forhold hertil agerer Clara uetisk eller ”ikke pligtetisk”:
Der synes ikke at være nogen faglig begrundelse for, at hustruen ikke må medbringe eget sengetøj. Måske hun selv kan lægge det på? Det kan blive et problem, hvis sengetøjet bliver beskidt, men det kan de jo så tale om.

Et godt svar ville være, at hvis det ville gøre indlæggelsen bedre for Hr. Holm, er Fru Holm velkommen til at medbringe sengetøjet næste dag, hvor den ledende sygeplejerske vil være til stede, og hvor de sammen med denne kan tage en snak om ønsket. Det burde kunne lade sig gøre, men det kræver en generel viden om beslutningen blandt afdelingens personale.

Det er en forudsætning, at sygeplejersken ikke agerer med et træt kropssprog, og at hun taler i en respektfuld tone til både patient og pårørende.

Af Dorte E.M. Holdgaard, RN, exam.art.,SD, MPA, Etik- og Kvalitetskonsulent, Formand for Lokal Klinisk Etisk Komité ved Aalborg Universitetshospital.

Svar 2. Der er flere spørgsmål end konkrete svar i denne sag, og kompleksiteten i at være patient, pårørende og sygeplejerske i sundhedssystemet er synliggjort. Hygiejnemæssigt er der ikke større risiko for smittespredning ved brug af vaskbare dyner, og personalet giver generelt udtryk for at være glade for de vaskbare dyner, da det sparer tid i forhold til sengeredning. Men hygiejne må være mere end mikrobiologi og arbejdsmiljø! Davids velvære og tryghed bliver åbenlyst påvirket af de synlige, og måske endnu mere af tanken om de usynlige, pletter på dynen. 

Clara har glemt en vigtig pointe om grundlæggende sygepleje, hvor sengeredning er et felt, der giver mulighed for at observere David, forebygge komplikationer og skabe tryghed og velvære, både fysisk og psykisk. Clara underkender med sit svar og sin attitude Davids samt hustrus ønsker om at tage vare på egne behov og får dermed skabt en unødvendig magt, som fratager dem modet til at reagere. Det kunne se ud, som om Clara ureflekteret har ladet sig forføre af nye og måske smartere/lettere tiltag i sygeplejen. Tiltag, som bliver indført for at effektivisere og økonomisere.

Men sygepleje er jo langt mere end det, og det har Clara – og sundhedsvæsenet – vist glemt.

Af Annette Hegelund, sygeplejerske, SD, afdelingsleder, Ældre & Omsorg, Brøndby Kommune, næstformand for Sygeplejeetisk Råd, www.dsr.dk/ser

 Har du et dilemma, du gerne vil have belyst? Send det til fagredaktør Jette Bagh på jb@dsr.dk Det må højst fylde 900 tegn uden mellemrum. Husk navn og medlemsnummer på din mail.