Refleksionerne omkring den kvalitative forskningsartikel ligger mere til højrebenet, og jeg har sjovt nok hele tiden lyst til at gribe ud efter den artikel og det pensum, der handler om hermeneutik, forforståelse og kvalitative forskningsinterview a la Kvale.
Denne afdeling byder som noget nyt på dyner og hovedpuder uden betræk. Lagnet plasker rundt på et gummiagtigt underlag, der får David til at fornemme, at han er ude at surfe.
På 6. semester oplever en sygeplejestuderende en patient med behov for alternativ behandling. Patienten beder den sygeplejestuderende om at lindre sine smerter gennem healing.
Læs anmeldelserne i dette nummer af Sygeplejersken
Kollektiv emblemoverrækkelse er en 101 år gammel tradition, som Dansk Sygeplejeråd for et par år siden besluttede at genoptage, da der i konfliktens kølvand opstod et særligt behov for at styrke fagfællesskabet.
Positiv afvigelse medfører, at man skal involvere patienter og personale i problemløsning og anvende de metoder, som man benytter, der hvor praksis og patientforløb lykkes. Nogle afdelinger eller hospitaler har succes med tingene, hvorfor?
Et nyt observationssystem skal sikre, at måling af værdier foregår på en systematisk måde i tre jyske kommuner. Systemet kaldet TOBS, Tidlig Opsporing af Begyndende Sygdom, indeholder klare retningslinjer for, hvordan plejepersonale skal reagere på afvigelser, når borgeren udviser tegn på pludselig svækkelse eller akut sygdom.
I Danmark findes ca. 135 sygeplejersker med en ph.d. eller doktorgrad. Sygeplejersken har opsøgt nogle af dem for at finde ud af, hvorfor de valgte forskervejen, og hvordan det er gået, siden de fik deres forskertitel. Denne gang Bente Martinsen.
Der er et betydeligt potentiale i at løse sygdomsspecifikke problemer vedr. patientsikkerhed gennem multifagligt og tværsektorielt samarbejde. Det er resultatet af de foreløbige analyser og konklusioner, som den Nationale Arbejdsgruppe for Patientsikkerhed i Kræftforløb, det første, større nationale patientsikkerhedsinitiativ med fokus på én sygdom, er nået frem til efter et års arbejde (1).
OPSIGELSER. Offentlige arbejdsgivere er presset på økonomien, og det ses bl.a. i rummeligheden over for syge medarbejdere. En af de mest udbredte årsager til opsigelser af sygeplejersker i 2013 var nemlig længerevarende sygdom.
Mange fyresedler blandt offentligt ansatte sygeplejersker i 2013 skyldtes længerevarende sygemeldinger. Men også besparelser, omstruktureringer og medicinmisbrug kostede flere sygeplejersker jobbet.
Bag en uretmæssig opsigelsessag kan ligge et årelangt sagsforløb, som er opslidende for den enkelte sygeplejerske. Nogle af disse sygeplejersker har tidligere fortalt deres historie til Sygeplejersken. Vi bringer en opsummering af tre sager
Ingen spørgsmål er for mærkelige eller pinlige, når sundhedsplejerskerne i Herning Kommune tager ud på skoler og ungdomsuddannelser for at undervise børn og unge i seksuel sundhed. Siden 2010 har de fast været ude for at snakke om bl.a. kærlighed, seksualitet og prævention i et par timer, hvor lærerne ikke er velkomne.
Selv om de fysiske rammer ikke er perfekte, kan det godt lade sig gøre at flytte stuegangen fra patientstuerne til et konsultationsrum. Det har Sydvestjysk Sygehus’ medicinske afdeling 242 vist.
Det tværfaglige samarbejde er i højsædet på Geriatrisk Klinik på Svendborg Sygehus, hvor Dansk Sygeplejeråds formand var i klinik.
Selv om patientens behandling er meget specialiseret, må sygeplejersker huske den grundlæggende sygepleje og sikre, at den bliver udført f.eks. gennem brug af tjeklister og sygeplejeprogrammer.
Patienter med leddegigt (reumatoid artritis) har en næsten dobbelt så stor risiko for at dø af hjerte-kar-sygdom som personer uden RA. På den baggrund har man på Kong Christian X’s Gigthospital implementeret screeningssamtaler i form af selvstændige sygeplejekonsultationer til disse patienter. Artiklen beskriver arbejdet og de foreløbige resultater.
Artiklen beskriver ”Projekt Måltidsstøtte” på Hospice Djursland. Omdrejningspunktet er at tilføre nydelse og dermed livskvalitet til den uafvendeligt døende patients måltider snarere end at tilgodese specifikke behov for ernæring. En række anbefalinger understøtter dette mål. Bl.a. beskrives pleje- og køkkenpersonalets arbejde med gelékost.
https://dsr.dk/fag-og-udvikling/sygeplejersken/arkiv/sygeplejersken-2014-2/