"Er jalousi et tegn på ægte kærlighed?"

​

Caption 

Sundhedsplejerske Lisbeth Ellerbæk taler med de unge om bl.a. porno, når hun underviser i 8.-klasserne i Herning.

Attribution 

Foto: Søren Holm

Spørgsmålene er mange, når børn og unge har deres første møder med følelser, sex og kærlighed. Men svarene kan være få, for det kan være svært for både forældre, klasselærere og andre nære voksne at forklare lyst og kærlighed i øjenhøjde til en flok fnisende, generte eller omvendt bramfri og larmende unge mennesker.

Derfor har Herning Kommune siden 2010 haft en særlig gruppe sundhedsplejersker, som rykker ud på skolerne med deres ”sexkufferter” for at forklare de unge om bl.a. grænser, porno, følelser og sexsygdomme på en måde, så alle kan være med.
”Vi er syv sundhedsplejersker, der fra starten meldte os til, hvad der i første omgang var et forsøg, men nu er blevet en fast ordning,” fortæller faglig leder i sundhedsplejen Birthe Husum Trier, som er én af de tre sundhedsplejersker, Sygeplejersken har mødt til interview.

Ordningen er stille og roligt blevet udbredt til skolerne i kommunen, hvor 95 pct. i dag takker ja til besøg fra sundhedsplejerskerne.

”I dag er det helt almindeligt, at vi kommer ud på skolerne. Alle er meget positive og bakker op om det,” siger sundhedsplejerske Anni Jensen, og kollegaen Lisbeth Ellerbæk nikker:

”Det er i år femte sæson, vi er ude, og lærerne er for længst begyndt at kende os og vil gerne have vores besøg,” siger hun og tilføjer, at nogle få skoler har deres egne ordninger og derfor har valgt, at lærerne selv står for seksualundervisningen.
 

Forskellige kulturer og sygeplejelatin

Selv om Herning ikke er den største by på Danmarkskortet, er der alligevel store kulturforskelle skolerne imellem.
”Det er meget forskelligt fra klasse til klasse, hvor åbne eleverne er. Hvis lærerne er åbne, kan vi mærke, at det smitter af på eleverne. Men de kan også have meget forskelligt modenhedsniveau, selvom de fysisk er på samme udviklingstrin,” fortæller Lisbeth Ellerbæk.

Antallet af kønssygdomme, aborter og brug af nødpræventioner er stigende. Derfor skal eleverne i 8. klasse lære om bl.a. kondombrug.

Foto: Søren Holm

”Hvis lærerne klart giver udtryk for, at seksualundervisningen er en del af det at gå i skole, oplever vi, at børnene er mere åbne. Men vi oplever også, der kan være forskel på, hvilke forudsætninger man har i forhold til, hvor vidende og nogle gange også tolerant man er,” siger Birthe Husum Trier.

Sundhedsplejerskerne berører nemlig mange følsomme og måske for nogle kontroversielle emner, når de er ude og snakke med de unge om f.eks. porno, homoseksualitet, sexsygdomme og prævention. Men med en åben og spørgende tilgang oplever de, at de unge er nysgerrige og videbegærlige.

”De unge må gerne lave lidt fis med det, og de fleste steder er der en rigtig god tone. De er helt med på, at det ikke må blive personligt, hverken overfor deres kammerater eller os,” siger sundhedsplejerske Anni Jensen, som endnu ikke har oplevet en lidt kæk bemærkning, hun ikke har kunnet sende retur med et smil.

”Det kan f.eks. være én, der lige skal prøve grænser af ved at fortælle om alle de stillinger, han kender til. Så siger jeg, at det lyder interessant, og hvor han kender dem fra? Så kan vi få os en snak om det,” fortæller hun.  

Sundhedsplejerskerne har især i begyndelsen kollegerne imellem snakket om, hvilke ord man bruger sammen med de unge, og det blev hurtigt klart, at det falder dem mest naturligt at bruge deres fagtermer.

”Jeg forklarer, at jeg er uddannet sygeplejerske og derfor bruger de latinske ord, de kender fra lægen. Jeg fortæller, at det falder mig mest naturligt at kalde mandens kønsorgan for penis og kvindens for vagina, men at de må bruge de ord, de har det bedst med, for jeg forstår dem såmænd godt,” siger Lisbeth Ellerbæk, og Birthe Husum Trier supplerer:

”Det afmystificerer det, og så er vores oplevelse altid, at så er der ikke så meget videre i det. Man bliver selv mindre blufærdig med tiden. Efterhånden er det ikke spor svært at snakke om, og hvad der tidligere kunne være grænseoverskridende, hvis de f.eks. stillede et spørgsmål om ens privatliv eller kom med en lidt upassende vittighed, det preller helt af i dag,” siger hun.
Netop dét at man kan sige, hvad der falder én ind, og at der ikke er røde kinder hos de voksne, er grunden til, at lærerne ikke deltager i undervisningen.

”Vi vil skabe nogle rammer, hvor ordet er frit. Derfor har vi en fast aftale med lærerne om, at de ikke er der, når vi er. Det betyder, at de unge tør spørge og sige mere,” siger Lisbeth Ellerbæk.
 

Differentieret undervisning

I Herning Kommune får man seksualundervisning fra sundhedsplejerskerne i 5. og 8. klasse og på ungdomsuddannelserne. Det er derfor en temmelig bred, faglig pensel, der skal males med, når aldersgruppen spænder fra omkring 10-25 år, og målgrupperne er alt fra folkeskoleelever, udsatte og sårbare unge til studerende på social- og sundhedsskolen, som selv er i gang med at tillægge sig en faglig viden.

”I 8.-klasserne er vi altid to ude, og der har vi rigtig mange emner, vi berører. Vi snakker om forelskelse, grænser, porno, forskellige former for seksualitet og sexsygdomme og prævention,” siger Lisbeth Ellerbæk og forklarer, at de unge på det niveau gerne vil have stor afveksling i undervisningen. Derfor skifter sundhedsplejerskerne mellem oplæg, øvelser og film i de tre lektioner, undervisningen varer.

”Vi bruger en metode, der kaldes ”aktiv vurdering”, hvor vi f.eks. sætter eleverne i en stolerundkreds midt i klassen. Så har vi nogle dilemmaer, de skal forholde sig til ved at rejse sig og bytte plads, hvis de er enige, eller blive siddende, hvis de er uenige. Det kan være: ”Risikerer en pige, der er udfordrende klædt, nemmere seksuelle overgreb?” eller ”Sker seksuelle overgreb også i hjemmet?” Den ene af os er observatør og tager nogle af emnerne op bagefter. ”Er jalousi et tegn på ægte kærlighed?” er en klassiker. Der er næsten altid nogen, der rejser sig, og nogle, der bliver siddende. Så kan vi efterfølgende snakke om, hvad jalousi er, og om det kan gradbøjes. Det sætter mange tanker i gang hos dem,” forklarer hun.

På ungdomsuddannelserne er sundhedsplejerskerne typisk ude i forbindelse med ”Uge Sex” og ”Kun med Kondom”, der begge er kampagner i løbet af året fra foreningen Sex & Samfund.

”Vi har et særligt tilrettelagt forløb for sårbare unge med psykiske og fysiske vanskeligheder, hvor vi fokuserer meget på grænser, men også på at blive unge forældre. Nogle af de unge er fascinerede af tv-programmer som ”De unge Mødre” (realityprogram om meget unge forældre, red.), så vi snakker med dem om fordele og ulemper ved ungt forældreskab,” siger Birthe Husum Trier.

”Vi vil gerne forebygge, at de unge får børn for tidligt, men det er via oplysning, ikke løftede pegefingre. Vi har ingen statistik på det, men min egen fornemmelse er, at vi her i Herning får færre af de helt unge mødre på 15-16 år, end jeg oplevede som sundhedsplejerske for 10-15 år siden,” siger Anni Jensen.
 

Fremtidens seksualundervisning

Siden sundhedsplejerskerne begyndte at systematisere og udvikle undervisningen i Herning i 2010, har et hovedemne været ”grænser”, og temaerne om porno, sexsygdomme og præventionsformer har altid indgået i undervisningen. Men sundhedsplejerskerne mener også, det er vigtigt at holde sig ajour og forny materialet, ligesom de fremover overvejer at inddrage nye emner.

”Vi deltager i konferencer og opdaterer hinanden på ny faglig viden og forskning. I virkeligheden kunne vi bruge al vores tid på dette område, men seksualundervisningen er jo kun en del af vores arbejde. Men vi sørger for hele tiden at forny os og holde os opdaterede,” siger Birthe Husum Trier.

”Noget af det, vi i fremtiden har snakket om at have med, er mere om kærestevold, men også et emne som fertilitet er noget, vi overvejer. Vi vil helst ikke have, de får børn for unge, men vi vil sørme heller ikke have, de venter, til det er ved at være for sent. Vi ved jo, at mange danske unge venter for længe med at få børn,” siger Anni Jensen, og Birthe Husum Trier supplerer:

”Det kan også være mere om homoseksualitet, som vi altid har været opmærksomme på. Men nu hvor ny forskning har vist, at det er en langt mere trængt gruppe end først antaget, som rammes meget hårdt af depressioner og selvmord, er det et emne, vi nok også kommer til at sætte mere fokus på.”

Sundhedsplejerskerne er glade for, at der i kommunen og på skolerne er bred opbakning til deres arbejde, og at det politisk er prioriteret økonomisk.

”Seksualundervisningen er vigtig, fordi den er led i sundhedsfremme og forebyggelse. Det kan f.eks. handle om at lære børn og unge om deres egne grænser, og hvordan de undgår at overskride andres for at forebygge overgreb og lære dem at reflektere og tage stilling til emner, der fylder meget i deres liv. Vi skal sætte refleksioner i gang hos dem, og de skal vide, hvor de kan gå hen, hvis de har spørgsmål,” siger Lisbeth Ellerbæk, og Anni Jensen nikker:

”Det er svært at måle på det, vi gør, og svært at vide, hvad der siver ind. Men udgangspunktet må være, at viden er bedre end ingen viden.”