Positiv Afvigelse er en brugbar metode

Har det danske sundhedsvæsen brug for en ny tilgang til komplekse udfordringer, og kunne Positiv Afvigelse (Positive Deviance, PD) være metoden?

Dansk Selskab for Patientsikkerhed og Danske Regioner vurderede i 2012, at hver fjerde patient får en infektion, et liggesår eller udsættes for medicinfejl og andre utilsigtede hændelser under indlæggelsen (1). Det tilskrives faktorer som travlhed, dårlig kommunikation, et utal af forstyrrelser, sygefravær og uhensigtsmæssige rutiner i dagligdagen. Personalet ved godt, hvad der skal til for at opnå gode patientforløb, men de oplever, det er umuligt at udføre i praksis under de givne ressourcer og rammer. En sygeplejerske siger:
”Når der konstant kommer nye tiltag, ny udvikling, så er kunsten også at afvikle, det er bare svært. På et tidspunkt kan der ikke læsses flere nye opgaver på, uden at andre slippes.”

Samtidig er der sundhedsprofessionelle, afdelinger og afsnit, der har udviklet en praksis med gode patientforløb og derfor bedre resultater. Hvordan kan det være, at det lykkes for nogle, mens det tilsyneladende er et uløseligt problem for andre?

De positive afvigelser
Positiv Afvigelse tager udgangspunkt i, at der i alle arbejdsfællesskaber er personer eller grupper, der udvikler en praksis, som giver dem bedre resultater indenfor de samme rammer, vilkår og ressourcer, selvom den udbredte oplevelse er, at problemet er uløseligt. Derfor må vi undersøge de positive afvigelser. I det her tilfælde opdage og interessere os for de fagpersoner, afdelinger eller individer, som har fundet en praksis, der sikrer patientens sikkerhed, tryghed og en positiv oplevelse af mødet med de professionelle og sundhedsvæsenet.
Sundhedsvæsenet består af komplekse systemer, der udgøres af hundredvis af menneskelige interaktioner på tværs af faggrupper, afdelinger, vagtskifte, patienter og pårørende. Forandringsprocesser får derved svære vilkår, da man ikke udefra nødvendigvis kan få øje på, hvorfor problemet opstår, og dermed kan vide, hvad den rigtige løsning er.

Positiv Afvigelse som metode inviterer ejerne af et problem til selv at pege på årsagerne og derefter til selv at opdage og udvikle nye løsninger, der virker for dem. Det er altså nødvendigt både at anerkende og udnytte organisationens forskellighed og viden, hvis en reel løsning skal findes og udbredes i praksis. Det betyder involvering af alle relevante parter fra overlægen til rengøringspersonalet og ikke mindst at huske patienten og de pårørende som vigtige aktører både i problemforståelse og løsning. Herved skabes et praksisnetværk, hvorigennem forandring kan ske. Et netværk, der rent faktisk afspejler sundhedsvæsenets kompleksitet.

Metodens egnethed i praksis

Positiv Afvigelse som metode blev i september/november 2013 præsenteret for i alt 95 sundhedsprofessionelle, og potentialet i at arbejde med metoden i praksis blev diskuteret. Metodens fokus på praksis og praktiske færdigheder, i forhold til problemdefinition og identifikation af løsninger, blev vurderet som relevant og nødvendig. Positiv Afvigelse blev set som en mulighed for at skabe en kultur, hvor eksisterende dokumentation, både af utilsigtede hændelser og patientkvalitet, kunne sættes i spil på en anden måde end de eksisterende tilgange, som i høj grad opleves som kontrol. En sygeplejerske siger:

”Hvordan kan en kultur ændres, så det er lovligt at sige til hinanden, hvis noget er uhensigtsmæssig adfærd, uden at det skal opfattes negativt, men i stedet skal opfattes positivt og dermed føre til læring og forandring.”

Alle, både ledere og medarbejdere, kunne genkende udfordringer, hvor problemet ikke var, hvad der skulle gøres, men hvordan det kunne gøres i praksis. Der blev således peget på, at der også i Danmark er potentiale i metoden Positiv Afvigelse som tilgang til implementering af de gode handlinger i praksis.

Med dette indlæg ønsker vi at inspirere fagprofessionelle i det danske sundhedsvæsen til at se på sundhedsvæsenets mest komplekse udfordringer og stille Positiv Deviance spørgsmålet: ”Er der ingen, for hvem det lykkes?” Svaret vil uvægerligt lyde: ”Jo.”
Ved du, hvad de gør, og hvordan de gør det?

Helen Frost, cand.cur., lektor, uddannelseskonsulent, Center for Videreuddannelse, University College Sjælland
Inger Nicolaisen, cand.merc., ekstern lektor, Head of Academy, Positive Deviance Academy

Litteratur

1. Dansk Selskab for Patientsikkerhed og Danske Regioner. Patientsikkert Sygehus. April 2012