Uretmæssigt fyret pga. utydelig håndskrift, barsel og ny leder

Attribution 

Foto: Søren Svendsen

Bortvist pga. utydelig håndskrift

Dorte arbejdede på en speciallægeklinik, hvor en femårig dreng netop var blevet opereret og på vej hjem. Hun havde skrevet en seddel om, hvor meget medicin drengen skulle tage, og bedt klinikassistenten om at videregive den til drengens forældre. Klinikassistenten havde dog svært ved at læse skriften og skrev sedlen om. Men denne gang med fire gange så stor dosis. Drengen reagerede på den store mængde medicin, og forældrene klagede til klinikken. Dortes chef indkaldte hende efterfølgende til en samtale, som endte alvorligt, da hun blev bortvist og fyret på stedet, bl.a. med den utydelige håndskrift som grundlag.

Dorte havde tidligt kontaktet sin lokale kreds, og efter bortvisningen besluttede Dansk Sygeplejeråd at gå videre med sagen ved domstolen. Hun fandt sig hurtigt et nyt job, men sagen fyldte alligevel meget mentalt i de to år, der gik, før der faldt dom i sagen. Og det til hendes fordel. Bortvisningen og opsigelsen var usaglige, og hendes tidligere arbejdsplads blev dømt til at skulle betale hende over 150.000 kr. i godtgørelse og sagsomkostninger. Dorte blev frikendt for at have begået fejl i forbindelse med, at hun overdrog doseringssedlen til klinikassistenten. I domsudskriftet fremgik det bl.a., at ”Denne videredelegation af en simpel opgave er helt sædvanlig og praktisk og er forudsat i Sundhedsstyrelsens vejledning om autoriserede sundhedspersoners benyttelse af medhjælp, hvoraf det bl.a. fremgår, at lægen direkte skal forbyde videredelegation …” 

Retten konstaterede desuden, at der ikke var udarbejdet instruks for medicinhåndtering, og det er i strid med bekendtgørelsen om benyttelse af medhjælp. Retten fandt derfor, at eventuelle fejl er klinikchefens ansvar.

”Det var en dejlig dag,” sagde en lettet Dorte oven på dommen.

Souschef blev fyret under sin barsel

”Tillykke med fødselsdagen. Kommer du ikke forbi snart? Der er noget, jeg gerne lige vil snakke med dig om.”

Sådan lød det, da Camilla i slutningen af februar 2012 blev ringet op af sin chef på et plejehjem i København. På det tidspunkt havde Camilla været på barsel fra sin stilling som souschef i otte måneder. Hun gik ud fra, at chefen lige ville vende et eller andet ledelsesrelateret med hende, men da hun kom ind på kontoret fik hun at vide, at chefen ville nedlægge hendes stilling, hvorefter hun gav Camilla et officielt brev om stillingens nedlæggelse.

”Jeg oplevede selve forløbet som meget uprofessionelt. Det var yderst ubehageligt at sidde med min lille søn og få besked om, at min stilling blev nedlagt. Heldigvis fik jeg rigtig god hjælp hos Dansk Sygeplejeråd,” sagde Camilla bl.a. om forløbet.

Camilla ringede nemlig straks til Dansk Sygeplejeråd, der gik ind i sagen. To en halv måned efter afskedigelsen var der forhandlet en god fratrædelsesaftale i stand med Københavns Kommune. Plejehjemmet kunne ikke dokumentere, at afskedigelsen ikke skete på grund af Camillas barsel. Hun fik derfor fire måneders opsigelse, ni måneders godtgørelse, seks ugers ferie til udbetaling og seks ugers ferie overført til næste ferieår.

Årsagen til, at kommunen var tvunget til at indgå et forlig, var, at stillingen i praksis ikke var blevet nedlagt. Arbejdsopgaverne var i stedet blevet fordelt blandt en række andre ansatte, der var gået op i tid. Da Camillas chef samtidig havde ytret sig negativt om Camillas graviditet, havde kommunen en endog meget dårlig sag. Forliget endte med, at Camilla fik mere end en halv million i godtgørelse for løn og ferie. Efterfølgende er Camilla kommet godt videre og har fået nyt job.

Ny leder fyrede vellidt sygeplejerske

Efter flere end to årtier på samme arbejdsplads blev Lise afskediget i foråret 2012. Arbejdspladsen havde fået ny leder, og efter få uger blev Lise via e-mail indkaldt til en tjenstlig samtale. Her tog hun en juridisk konsulent fra Dansk Sygeplejeråd med.

Til den tjenstlige samtale kunne den juridiske konsulent bl.a. fortælle, at Lise var vellidt på arbejdspladsen. Alligevel blev hun afskediget med begrundelsen, at hun ikke kunne med sine kollegaer og kun fik dårlige evalueringer.

Men det harmonerede ikke med sandheden. Det lykkedes nemlig også at dokumentere, at Lise primært havde modtaget positive evalueringer, og at lederen havde gemt disse væk. Oven på det indrømmede lederen, at afskedigelsen var uretmæssig. Sagen fik alligevel store personlige konsekvenser for Lise.

”Min fornuft kan godt fortælle mig, at alt det, som lederen sagde, var løgn, men følelsesmæssigt var det frygteligt krænkende. Jeg er kommet videre og har fået et nyt job, men jeg har jo mistet mit drømmejob,” sagde Lise bl.a. efter afgørelsen.

Udover sit opsigelsesvarsel på seks måneder fik Lise 10,5 måneders løn i godtgørelse efter Dansk Sygeplejeråds hjælp. Hun blev desuden fritstillet i opsigelsesperioden.