Borgeren har ikke haft puls i 20 minutter

Skulle en ældre borger falde om med hjertestop på et plejehjem, er det langtfra alle, der skal genoplives. Det er og har længe været et velkendt og respekteret faktum blandt sygeplejersker og andet plejepersonale. Men det faktum er kommet under pres i takt med hjertestarternes udbredelse, fortæller Inge Jekes, formand for Faglig Sammenslutning for Sygeplejersker i Kommunerne.

”Med hjertestarternes udbredelse er opfattelsen snarere, at alle skal genoplives,” siger Inge Jekes, som også er udviklingssygeplejerske i Kalundborg Kommune og sagkyndig i Patientombuddet.

 Kalundborg Kommune har man helt fravalgt hjertestartere på plejehjemmene, og det samme gør sig gældende andre steder, f.eks. i Lemvig, fortæller kommunens sundhedschef Grete Bækgaard Thomsen, som også er formand for Sygeplejeetisk Råd.

”Havde vi en hjertestarter på plejecentret, og skulle der falde en borger om med hjertestop nede på torvet, er jeg overbevist om, at de lokale ville forvente, at en fra plejecentret skulle tage med og hjælpe. Og det er normeringen simpelthen for lav til,” siger Grete Bækgaard Thomsen.

Tag stilling på forhånd

Carolina Malta Hansen er læge og ph.d.-studerende ved Gentofte Hospital og forsker i implementering af hjertestartere uden for hospitaler. Hun er helt enig i, at hjertestarterne og dét, at man er blevet bedre til at behandle hjertestop, understreger vigtigheden af, at beboer, læge og plejepersonalet på plejehjem i tæt samarbejde får taget stilling til, hvad der skal ske ved et hjertestop.

”Er man f.eks. 90 år og lider af én eller flere kroniske lidelser, er prognosen ved hjertestop selvfølgelig ikke så god, som hvis man er ung og rask. Det er så vigtigt på forhånd at få taget stilling til, om den her person har en reel chance for at få et værdigt liv efter et hjertestop eller ej – for alle parters skyld, også personalets,” siger Carolina Malta Hansen.

Hver gang en af Trygfondens hjertestartere har været i brug, tager Carolina Malta Hansen kontakt til de pågældende brugere. Og hun har også været i kontakt med sygeplejersker på plejehjem, som er blevet nødt til at starte genoplivning og bruge hjertestarter, selvom det gik mod beboernes ønsker, men som bare ikke var blevet noteret noget sted.

”De sygeplejersker har givet udtryk for, at det har været ubehageligt og etisk grænseoverskridende. Fagligt har de følt, de handlede forkert; de har manglet den her stillingtagen,” fortæller Carolina Malta Hansen.

Optimal placering af hjertestarter
Hun beklager dog, at nogle plejehjem vælger hjertestartere fra, også selvom det er videnskabeligt bevist, at jo ældre og jo sygere man er, jo lavere er sandsynligheden for, at man kan modtage stød.

”For det første er placeringen af hjertestartere på plejehjem optimal. Der er døgnåbent, og langt de fleste i lokalbefolkningen ved, hvor det ligger, og kan således hurtigt få fat i en hjertestarter, hvis der sker et hjertestop i lokalsamfundet.

Her er det vigtigt at understrege, at det på ingen måde kræves, at personale følger med. Og så ved vi, at hjertestartere er den bedst mulige behandling ved hjertestop, forudsat at patienten er modtagelig for stød. Min pointe er, at hvis man overhovedet går i gang med at behandle et hjertestop, ønsker man så ikke at tilbyde den bedst mulige behandling?

I min optik giver det ingen mening IKKE at have en hjertestarter, hvis man alligevel begynder at genoplive, uanset om den ramte er en beboer, besøgende eller medarbejder,” siger Carolina Malta Hansen.