Sygeplejersken
Dansk Sygeplejeråd på sagen
Kredsformand Vibeke Westh fortæller her om, hvad Dansk Sygeplejeråds Kreds Hovedstaden har gjort for at hjælpe sygeplejerskerne på akuttelefonen 1813 i den hårde opstartsfase
Sygeplejersken 2014 nr. 4, s. 27
Af:
Susanne Bloch Kjeldsen, journalist
”Jeg forstår udmærket sygeplejerskerne på 1813’s frustrationer over arbejdspresset, og jeg har løbende adresseret problemerne overfor ledelsen.
Senest på et møde den 3. marts, hvor vi besluttede, at Dansk Sygeplejeråd skal indgå i en arbejdsgruppe sammen med ledelsen for at forbedre arbejdsmiljøet, bl.a. omkring vagtplanlægning, opbygning af en ny kultur og arbejdets tilrettelæggelse.
Som formand for Kreds Hovedstaden har jeg personligt fulgt udviklingen på 1813 meget tæt og arbejder stædigt politisk og administrativt på at få skabt ordentlige rammer og aftaler for sygeplejerskerne på 1813. Der har været tydeligt behov for øget sygeplejefaglig ledelse, og det er glædeligt, at det nu er sikret – ligesom vi også har presset på for at få ansat flere sygeplejersker til at løfte opgaverne. Det er positivt at se resultater i form af bedre normering, altså stadigt flere nyansættelser.
Sygeplejersker er fuldt fagligt kompetente til at varetage deres opgaver på 1813. De skal selvfølgelig have ro og rammer til at løse opgaverne optimalt. Samtidig skal faglig udvikling og sparring sikres. Derfor er det rigtig vigtigt, at der er det nødvendige antal sygeplejersker og læger ansat. Jeg ved, at sygeplejerskerne hver dag yder en enorm indsats for at få det hele til at fungere. Jeg synes, medarbejdere og ledelse skal have den tid og de rammer, det kræver at få 1813 til at fungere optimalt.
Der er meget fokus på 1813 og 112. Men det er vigtigt at se hele billedet, nemlig indførelsen af et enstrenget, visiteret akutsystem i Region Hovedstaden. De nye rutiner har også betydning for akutmodtagelserne, hvor sygeplejerskerne også gør en kæmpe indsats. Jeg opfordrer til, at alle parter i samarbejdet bidrager positivt til at få regionens politisk vedtagne akutstruktur til at fungere godt. Det har vi valgt at gøre i Dansk Sygeplejeråd.”
Da Region Hovedstaden planlagde 1813, var en delegation på studiebesøg hos 1177 i Skåne, men 1813 er meget forskellig fra 1177.
Den svenske 1177 er en landsdækkende ”sjukvårdsrådgivning”, hvor sygeplejersker giver råd over telefonen, men man har ikke samlet hele akutberedskabet i samme rum, som i Region Hovedstaden, og sygeplejersker booker ikke tider til akutmodtagelsen, men henviser kun til rette behandlingssted.
1177 har en udbygget hjemmeside ”Vårdguiden”, hvor borgerne bliver guidet til selv at kunne finde svar på ikke-akutte spørgsmål og til at kunne yde egenomsorg. Her kan man også finde råd om, hvor man skal henvende sig, hvis man har brug for hjælp.
Virksomhedschef for Sjukvårdsrådgivningen i Skåne, Mona Zadig, fortæller om deres arbejdstilrettelæggelse, at de har et system for pauser, hvor personalet ved telefonen holder pause med 2-2,5 timers interval.
”Arbejder man på fuld tid, maks. 8,5 timer pr. dag, så har man to pauser af 15 minutters varighed og en frokostpause på 30 minutter. Pausen dukker op på skærmen, og den skal altid afholdes, det er et arbejdsmiljøkrav, da det er uholdbart ikke at holde pauser,” siger Mona Zadig.
Region Hovedstaden skal evaluere 1813 fra april til oktober 2014 og se på mønsteret i henvendelserne. Politikerne er opmærksomme på, at borgerne har et behov for mere hjælp til at finde ud af, hvornår de skal ringe 112, og hvornår de skal ringe 1813, og hvad de skal gøre med sundhedsspørgsmål, som ikke er akutte