Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Sygeplejersken

På job: Hyppige tilsyn sikrer apopleksipatienter mod fald

Hillerød Hospitals afsnit 0871 beskytter de mest faldtruede patienter ved at hjælpe dem med deres behov, før de prøver at gøre ting, de ikke har kræfter eller formåen til.

Sygeplejersken 2014 nr. 4, s. 50-51

Af:

Kirsten Bjørnsson, journalist

paa-job_1
Sygeplejerske Lise-Lotte Stricker fortæller Poul Larsen, at han altid må ringe, hvis han har brug for noget.
Foto: Søren Svendsen
Er der noget, du mangler? Er du tørstig? Sidder du tilpas?

Sygeplejerske Lise-Lotte Stricker udspørger venligt småsnakkende den 87-årige mand i stolen, og han svarer, at han ikke har brug for noget.

Men hun bemærker, at han sidder lidt skævt, og sørger for at få en pude under hans ene arm, så han ikke glider ned i sædet.

Han er en af de tre patienter i neurologisk afsnit 0871, der skal tilses en gang i timen, fordi han er vurderet som faldtruet.
Fald er et kendt problem i neurologiske afdelinger, men ikke alle er lige udsatte. ”Det er især de kognitivt svækkede, der falder. De tror måske, de kan mere, end de faktisk formår, og så falder de, når de f.eks. rejser sig for at gå på toilettet,” siger Lise-Lotte Stricker. Hun er patientsikkerhedsansvarlig og gennemgik for to år siden alle de fald, der var indberettet som utilsigtede hændelser fra afsnittet.
 

Banale grunde til fald

Afsnit 0871 har 22 senge til akutte apopleksipatienter, og nye patienter bliver vurderet inden for 24 timer af en fysioterapeut, der udarbejder et mobilitetsark med anvisninger for lejring, forflytning og mobilisering. Men funktionsniveau og risikofaktorer indgår også i den indledende sygeplejerskevurdering, og når der er brug for en faldforebyggelsesplan, bliver den som regel til i et tværfagligt samarbejde.

Din bedste oplevelse med en patient for nylig?

”Vi havde en patient, der ikke havde været på hospitalet før, og hun sagde, at hun syntes, her var rart at være. Vi virkede, som om vi havde styr på tingene, men hun kunne også godt lide, at jeg satte mig og holdt hende i hånden, når hun var bange.”

Ud over de neurologiske dysfunktioner kommer patienterne med mange risikofaktorer: demens, dårligt syn, omfattende medicinering m.m. Men så længe patienten ikke står uopfordret ud af sengen, er den generelle faldforebyggelse tilstrækkelig, også for de patienter, der mangler en realistisk opfattelse af, hvor de er, og hvad de kan.

F.eks. lægger afsnittet megen vægt på, at patienterne skal have gode sko til den daglige mobilisering. Og patienter, der er kommet op at sidde i en stol, har ikke kun et kald til at trykke på, de får også hæftet en klokkesnor til skjorten, så de ikke kan glide ud af stolen, uden at det bliver opdaget.

I nogle tilfælde er det dog nødvendigt med mere målrettet forebyggelse, og så er det, at patienterne får tilsyn en gang i timen, så man kan gøre noget ved sult, tørst, smerter og toilettrang, før patienten selv rejser sig.

”Vi spørger til de helt banale ting. For patienterne falder, fordi de skal tisse, er sultne, tørstige eller gerne vil i seng,” siger Lise-Lotte Stricker.

Hillerød Hospital er med i projektet Patientsikkert Sygehus og tæller dage uden komplikationer i form af infektioner, tryksår og fald. 30 dage uden et fald er rekorden, og det lyder måske ikke af meget.

”Men vi tæller alt med, også når en patient bare er gledet ud af stolen,” siger hun. ”Og i de år, jeg har arbejdet her, har jeg aldrig set et så alvorligt fald, at det førte til en fraktur eller et dødsfald.”