Resumeer af international forskning

At være undervejs og under forandring          

Ellingsen S, Roxberg Å, Kristoffersen K, Rosland JH, Alvsvåg H. Being in transit and in transition. The experience of time at the place, when living with severe incurable disease – a phenomenological study. Scandinavian journal of caring sciences (2013). DOI: 10.1111/scs.12067. 

Gennem et fænomenologisk interviewstudie undersøges oplevelsen af tid hos personer, som lever med alvorlig, uhelbredelig sygdom og modtager palliativ pleje i hjemmet, på et palliativt dagafsnit, en palliativ sengeafdeling og på et palliativt plejehjem. 

Forfatterne arbejder teoretisk og empirisk med begreberne sted, krop og tid i relation til den palliative pleje. Analysen viser, at tidsoplevelsen i den palliative fase forandres fra en 1) forudsigelig til uforudsigelig tid, 2) tryg til en utryg tid og 3) medfører en oplevelse af forandring fra en hjemlig til en hjemløs eksistens. Artiklens fund er stærke med mange interviewcitater, der konkret viser, hvordan oplevelse af tid på (bestemte) steder inkluderer det kropslige vilkår med alvorlig sygdom og stedets mulighed for at beskytte, give husly og straks reagere pa smertefulde og bekymrende symptomer. Artiklen giver en dybere forståelse af betydning af tidsoplevelsen hos borgere/patienter, der lever med en alvorlig uhelbredelig sygdom. Forfatterne kommer med forslag til, hvordan sygeplejersker på tværs af sektorgrænser kan få uhelbredelige patienter til at føle sig trygge og hjemme, selv om de fysisk opholder sig på et sted i sundhedsvæsenet. 

Bemærkninger: Forfatterne har udarbejdet en overskuelig figur, der sammenfatter pointerne i et billede. Undersøgelsen er udført i Norge med palliative tilbud, der minder om dem, det danske sundhedsvæsen tilbyder. 

Af Lotte Evron, sygeplejerske, cand.mag. og ph.d.-studerende, Aalborg Universitet.

Interventioner der fremmer diskussion om ønsker for den sidste del af livet            

 Abba K, Byrne P, Horton S, Lloyd-Williams M. Interventions to encourage discussions of end-oflife preferences between members of general population and people closest to them – a systematic literature review. BMC Palliative Care 2013, 12;40.

Artiklens formål er at etablere evidens for effektiviteten af lokalt baserede interventioner, der ansporer raske borgere til at drøfte ønsker for pleje i den sidste del af livet, og hvad der skal ske efter deres død, med deres nærmeste pårørende. Forfatterne argumenterer for nødvendigheden af mere forskning på området og begrunder deres argumentation med, at der findes mange lokale projekter på området, som hverken bliver evalueret eller publiceret. Derfor ved vi ikke, hvilke interventioner der virker eller ikke virker.

Gennem et systematisk litteraturstudie konkluderer forfatterne, at interventioner, som aktivt engagerer mennesker i diskussioner om ønsker i den sidste del af livet, er mere effektive og dermed adfærdsændrende end interventioner, der passivt oplyser befolkningen om muligheder for plejetilbud i sidste del af livet. Artiklen fremhæver diskussionsfremmende projekter som f.eks. roadshow-arrangementer og projekter, som bringer borgere sammen med frivillige og akademikere i udarbejdelse af informationsmateriale.

Derudover viser et kunstprojekt med skolebørn og hospicebeboere, at mødet kan vare med til at reducere frygt for samtale om døden for begge grupper og medvirke til at få diskuteret den sidste del af livet med de nærmeste. 

Bemærkninger: Den systematiske analysestrategi viser trin for trin, hvordan der kan skabes evidens på et område. Artiklen indeholder et appendiks med detaljerede kvalitetskriterier for vurdering af egnede studier. 

Lotte Evron, sygeplejerske, cand.mag. og ph.d.-studerende, Aalborg Universitet.  

Tre centrale områder i interkulturel palliativ pleje

Hanssen I, Pedersen G. Pain relief, spiritual needs, and family support: Three central areas in intercultural palliative care. Palliative and Supportive Care (2013), 11; 523-30. 

Gennem et litteraturstudie og en hermeneutisk tekstanalyse undersøger forfatterne kulturspecifikke behov i det palliative stadie hos patienter med minoritetsbaggrund. 

Bedre smertelindring, imødekommelse af åndelige behov og støtte til pårørende/familie til at håndtere den komplekse palliative pleje i hjemmet og på hospitalet blev fremanalyseret som tre centrale områder i interkulturel, palliativ pleje. Forfatterne konkluderer, at sundhedsprofessionelle har behov for formel undervisning i interkulturel palliativ pleje samt lokal støtte i deres daglige arbejde. De anbefaler desuden, at immigrantpopulationer undervises i kræftsygdomme og introduceres til forskellige palliative og hospicerelaterede plejeformer, som tilbydes i de samfund, som de bor i. 

Studiet kaster lys over andre måder at forstå sygdom, smerte, død og dødsprocessen på end den biomedicinske. Gennem eksempler viser forfatterne, hvordan nogle kulturer opfatter sygdom som et udtryk for åndelig eller psykosocial ubalance i livet mere end varende et somatisk problem. 

Der ridses forskelle op mellem kollektivistiske og individualistiske kulturer i relation til den praksisnære pleje af døende patienter. 

Forfatterne henviser til WHO’s mal for palliativ pleje og The American Institute of  Medicine’s definition pa den gode død, når de diskuterer eksistentielle og åndelige behov.

Bemærkninger: Der er udarbejdet en CEtest til artiklen, som findes på tidsskriftets hjemmeside. CE-tests har til formal at øge sygeplejerskers faglige viden. Testen er gratis at gennemføre via universitetsbiblioteker, men koster penge uden adgang.

Lotte Evron, sygeplejerske, cand.mag. og ph.d.-studerende, Aalborg Universitet.