Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Sygeplejersken - 2014 - 5

Download
Sygeplejersken_2014_05 - magasinforsiden

I HVERT NUMMER

Dilemma: Gamle patienter er ikke i kurs

I to døgn ligger en gammel mand på ortopædkirurgisk afdeling uden at få hjælp til personlig hygiejne, og det kan afdelingssygeplejersken lugte. Hun bliver vred over den manglende pleje.

Historisk: Fra rigsvåbenprydet bevis til papirløs proces

I år er det 80 år siden, autorisationsloven trådte i kraft – en landvinding, det tog Dansk Sygeplejeråd 26 år at opnå. Dengang var et rigsvåbenprydet stykke papir det synlige bevis på sejren. Siden den 1. januar 2010 har sygeplejersker blot modtaget en e-mail med besked om autorisationen.

5 faglige minutter: En amerikansk hospitalsdirektør på charterferie

Faster Else kommer på besøg i sin nye Toyota og vil vide, om min skole også bruger lean. Jeg kan fortælle faster, at nok er vi glade for effektivitet, men som jeg forstår det, så har vi vores helt egen ledelsesfilosofi: en hårfin balance mellem styring og ledelse i et anerkendende samspil.

Tema om Grønland

Grønlandsk kulturchok

KULTURKLØFT. For mange sygeplejersker er det en drøm at rejse til Grønland for at arbejde. Men virkeligheden kan være barsk, hverdagens mange udfordringer er en realitet. Sygeplejersken har besøgt Ilulissat Sygehus, hvor det danske personale kæmper med forståelsen af kulturen og sproget, og hvor snevejr kan betyde forskellen på liv og død.

Et job med verdens bedste udsigt

Langt mod nord ligger Ilulissat. Byen med den smukke og berømte fjord er hjemsted for et af landets mange sygehuse. Det lokker hvert år danske sygeplejersker op for at få en oplevelse, møde en ny kultur og blive udfordret fagligt og menneskeligt.

"Hvor længe har du tænkt dig at blive?"

Når danske sygeplejersker starter på Ilulissat Sygehus, bliver de spurgt, hvor længe har de tænkt dig at blive. De grønlandske sygeplejersker oplever, at danskerne ofte kommer pga. den storslåede natur og de store udfordringer, men ikke alle er godt forberedt på, hvor travlt der er.

Mørkelege kaster skygger over Grønland

Grønland har en historisk skyggeside, der stadig påvirker samfundet i dag. Det har medført en kultur, hvor forståelsen og opfattelsen af kroppen ikke er fulgt med tiden.

Baggrund

På job: Læge og sygeplejerske i akut parløb

En aften i lægevagten i Silkeborg. Akutaftalen i Region Midtjylland betyder tæt samarbejde mellem sygehusansatte sygeplejersker og praktiserende læger. To kulturer skal samarbejde, men det fungerer, siger behandlersygeplejerske Charlotte Kudsk.

London kalder danske sundhedsplejersker

De engelske sundhedsmyndigheder forsøger at afhjælpe en alvorlig mangel på sundhedsplejersker ved at søge arbejdskraften i Danmark. Fagbladet Sygeplejersken var med, da ni danske sundhedsplejersker tog over for at bese forholdene i London-bydelen Newham. Et særdeles udfordrende arbejde venter.

Faglig information

Understøt den enkelte patients recovery

Region Hovedstadens psykiatri skal være recoveryorienteret. Derfor kommer medarbejderne på workshop, får undervisning, diskuterer og øver. Som noget nyt er der både knyttet en underviser med en sundhedsfaglig uddannelse og en med brugererfaringer til projektet, hvilket deltagerne oplever som berigende.

Sundhedsmåling i samarbejde med udviklingshæmmede

En sundhedsmåling til udviklingshæmmede borgere har taget hul på bevidstheden om sundheden i denne gruppe. De borgere, som har udfyldt den webbaserede måling sammen med en hjælper, har efterfølgende vist sig at være interesserede i at ændre små ting i hverdagen mhp. at forbedre deres sundhed og trivsel.

Tema om psykiatri

Respektér patienten

PSYKIATRI. Hvis man vil nedbringe brugen af tvang i psykiatrien, skal man respektere patientens integritet og personlige grænser. Det viser et projekt på Slagelses lukkede psykiatriske afsnit V1. Ifølge et psykiatriudspil fra Dansk Sygeplejeråd skal flere specialuddannede sygeplejersker være med til at højne kvaliteten og minimere tvangsforanstaltninger.

Tvang er absolut sidste udvej

Tre af de sygeplejersker, der har deltaget i deeskaleringsprojektet på det lukkede psykiatriske afsnit V1 i Slagelse, fortæller, hvilken betydning det har haft for deres sygepleje.

Sygeplejersken tager forsamtalen

I ambulatoriet for mani og depression på Aalborg Universitetshospital er det en sygeplejerske, der tager imod den nyhenviste patient, og det er en sygeplejerske, der tager sig af forsamtalen. På linje med lukket psykiatrisk afsnit, Slagelse, er sygeplejerskerne her med til at højne kvaliteten for patienterne.

Fag

Diabetes: Patienten definerer selv mål for behandlingen

Ved telefonkonsultationer med patienter med diabetes kan brugen af metoden Guidet Egenbeslutning medvirke til, at patientens eget perspektiv kommer i fokus. Metoden gør det lettere for både patient og sygeplejerske at tale om det, der for patienten er sværest og har størst betydning i patientens liv med diabetes. Sygeplejen til patienter med diabetes har traditionelt været vidensformidlende og rådgivende med fokus på den medicinske behandling og blodglukoseprofiler, så der er tale om en ny tilgang til patienten.

Patienter med brystkræft behandles i hjemmet

Svært syge kvinder med brystkræft og knoglemetastaser finder det belastende at møde på hospitalet for at få infusionsbehandling. Et projekt, hvor kvinderne fik infusion i hjemmet af en fast sygeplejerske, var for hovedparten af kvinderne en positiv oplevelse. Hjemmebehandlingen medførte, at de ikke blev konfronteret med andre syge kvinder, hvilket de fandt var en lettelse.

Brystkirurgi: Direkte fra operationsstue til sengeafsnit

Patienter, som har gennemgået brystkirurgi, plejer at være omkring det perioperative afsnit, inden de kommer retur til stamafsnittet. På Herlev Hospital har man forsøgsvis kørt patienterne direkte fra operationsstuen til stamafsnittet. En undersøgelse viser, at det har givet fordele for både patienten, de pårørende og personalet.