Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Sygeplejersken

Fra forsker til fag: Patienternes oplevelse af en speciel forløbskoordinator

I Danmark findes ca. 135 sygeplejersker med en ph.d. eller doktorgrad. Sygeplejersken har opsøgt nogle af dem for at finde ud af, hvorfor de valgte forskervejen, og hvordan det er gået, siden de fik deres forskertitel. Denne gang: Marianne Thygesen.

Sygeplejersken 2014 nr. 5, s. 71

Af:

Jette Bagh, cand.cur., fagredaktør

forsker%20til%20fag_marianne%20thygesenMarianne Thygesen, cand.scient.san., bor i Odense og er ansat i en delt stilling som udviklingssygeplejerske på Gynækologisk obstetrisk afdeling D på Odense Universitetshospital samt adjunkt ved Klinisk Institut på Syddansk Universitet.

Hvad fik dig til at forske?

”Egentlig rakte min plan ikke længere end til at blive udviklingssygeplejerske. Jeg ville være med til at ændre klinisk praksis til at satse mere på et godt arbejdsmiljø og til at være maksimalt baseret på videnskabelig evidens, og for mig var og er kommunikation, tværfagligt samarbejde og en patientcentreret tilgang kernepunkter.

Kort efter min ansættelse som udviklingssygeplejerske blev jeg involveret i et projekt, som professor Ole Mogensen satte i gang. Forløbskoordinatorer skulle forsøge at nedbringe den diagnostiske periode og samtidig prøve at være en støtte for kræftpatienterne. Tankerne var nye i Danmark.

Vi vidste, at patienter kunne have en række udfordringer og problemer i overgangene i vores sundhedsvæsen, og vi vidste, at man i specielt USA havde brugt forskellige former for forløbskoordinatorer (case managere) i årtier, men vi vidste ikke meget om, hvordan patienter oplevede hjælpen.

Egentlig var jeg skeptisk. Forløbskoordinatoren var endnu en sundhedsprofessionel, som patienten skulle møde i et sygdomsforløb. Var vi på vej med en lappeløsning, som vi troede var smart og god, men som patienterne ikke kunne bruge? Flere professorer opfordrede mig til at gå ind i et ph.d.-forløb, og den tanke blev støttet af afdelingsledelsen, der gav mig orlov fra min stilling.”

Hvad er forskningsemnet i din afhandling?

”Kræftpatienters oplevelse af at have en speciel form for forløbskoordinator. Nogle af de patienter, jeg fulgte gennem deres forløb, havde ret svært ved at sætte ord på deres oplevelser og tanker, selv om de gerne ville og virkelig prøvede. Det gjorde, at jeg udviklede en ny teknik til interviewene, og på den måde fik jeg øget fokus på kvalitativ metode.”

Hvor tog du din forskeruddannelse henne?

”Jeg var indskrevet ved Klinisk Institut, Syddansk Universitet, og tog ph.d.-kurser på både Syddansk Universitet og Københavns Universitet.”

Hvordan har dine økonomiske rammer været, mens du tog din forskeruddannelse?
”Før ph.d.-arbejdet var jeg frikøbt en måned af Forskningsenheden for Almen Praksis i Odense til at få ro til en endelig formulering af projektbeskrivelsen. Ph.d.- forløbet var samfinansieret af Odense Universitetshospital og Syddansk Universitet, og jeg tog på konferencer for fondspenge fra Novo Nordisk, Novartis og en lokal fond på Gynækologisk Obstetrisk afdeling D på Odense Universitetshospital."

Hvor kan man læse om dine forskningsresultater?

”I min afhandling ”Sygepleje-navigation til kvinder med kræft – et patientperspektiv” og i fire videnskabelige artikler, hvoraf de tre også er en del af afhandlingen (1,2,3), og en sidste blev skrevet som et sammendrag i tilknytning til en konference (4).

Hvordan har din forskning betydning for praksis?

”På Gynækologisk obstetrisk afdeling i Odense er forløbskoordinationen udviklet i retning mod sygepleje-navigation. Forløbskoordination blev gjort obligatorisk, før jeg afleverede min afhandling, men kravene kunne imødekommes med mange forskellige modeller, og i Danmark har vi derfor nu forskellige tilbud til kræftpatienterne.

Mine forskningsresultater har givet indsigt i patienters oplevelse af én form for forløbskoordination, hvilke patienter som kunne bruge den, hvad de kunne bruge, hvad hjælpen gjorde for dem, og hvilke teorier vi derfor måske med fordel kan tænke med i sygeplejen, ud over dem vi har fra vores sygeplejeteoretikere. Den viden kan forhåbentlig også bruges i klinikken andre steder.”

Hvad forsker du i aktuelt?

”Jeg afrapporterer forskellige forskningsprojekter om brugerinddragelse, angstreducerende sygepleje, empowerment og it. Et af projekterne er et randomiseret studie, som jeg, før jeg startede som ph.d.-studerende, formulerede og satte i gang sammen med professor Ole Mogensen, oversygeplejerske Lone Hedemand og sygeplejersker i den gynækologiske søjle. Det projekt kan man indtil videre læse om på http://www.clinicaltrials.gov/  .

Fremadrettet skal jeg forske mere i patientforløb. Jeg har lige fået bevilliget 500.000 kr. fra Region Syddanmark til et projekt, hvor vi både tilføjer it og ekstra kompetencer til forløbskoordinatoren og samtidig udfordrer de organisatoriske strukturer. Vi mangler stadig penge, før vi kan starte projektet, så jeg er i gang med at søge andre fonde. I det nye projekt får jeg som minimum forskningssamarbejdspartnere fra Forskningsenheden for Almen Praksis og Klinisk Institut på Syddansk Universitet og en sygeplejeprofessor fra Canada samt kliniske samarbejdspartnere på gynækologiske og onkologiske afdelinger i Region Syddanmark.”

Litteratur

  1. Thygesen MK et al. Utilizing a New Graphical Elicitation Technique to Collect Emotional Narratives Describing Disease Trajectories. The Qualitative Report; 2011. (16)(2):596-608.
  2. Thygesen MK et al. Benefits and challenges perceived by patients with cancer when offered a nurse navigator. Int.J.Integr.Care, 2011;(11):e130.
  3. Thygesen MK et al. Gynecological cancer patients’ differentiated use of help from a nurse navigator: a qualitative study. BMC.Health Serv.Res., 2012;(12) (1):168.
  4. Thygesen MK et al. Nurse navigation is helpful for cancer patients, but with some restrictions. EJC Supplements 2013, http://dx.doi.org/10.1016/j.ejcsup.2013.07.053