Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Sygeplejersken

Mørkelege kaster skygger over Grønland

Grønland har en historisk skyggeside, der stadig påvirker samfundet i dag. Det har medført en kultur, hvor forståelsen og opfattelsen af kroppen ikke er fulgt med tiden.

Sygeplejersken 2014 nr. 5, s. 27

Af:

Pelle Lundberg Jørgensen, journalist



SY-2014-05-27-1xx
Bente Juel er sundhedsplejerske og har gennem sit arbejdet erfaret, at grønlændere har det rigtig svært med deres egen krop. Både kropsopfattelsen og -forståelsen mangler.
Foto: Christian Regild.

Bente Juel er sundhedsplejerske på Ilulissat Sygehus. Hun har oplevet, at nyt dansk personale, der kommer til landet på korte vikariater, ikke formår at opnå fuld forståelse for grønlændernes sundhedsmæssige problemer, fordi de ikke sætter sig ind i kulturen. Det kan enten skyldes, at det ikke har den store interesse, eller fordi de simpelthen ikke når det i løbet af deres korte vikariat.

”Men det er vigtigt, at du sætter dig ind i kulturen og sygdomsopfattelsen blandt patienterne. Det er ikke altid, de er i stand til at sige andet end, at de f.eks. har ”ondt i maven” og så ikke kan definere det yderligere. I sådanne situationer er det vigtigt, at jeg kan bruge min basisviden til at komme frem til det egentlige problem,” fortæller Bente Juel.

Denne manglende forståelse og viden om egen krop kommer til udtryk i alt fra hypokondri til de grønlandske fiskere, der humper rundt på et brækket ben et par dage for lige at mærke, om der nu også er et problem. Et andet resultat af den dårlige kropsforståelse er de mange graviditeter og dertil hørende aborter, som er et problem i Grønland. På Ilulissat Sygehus er torsdag operationsdag og mere eller mindre dedikeret til de mange aborter, der bliver foretaget. Ifølge Grønlands statistik lå antallet af aborter i Grønland i 2010 på 58 pr. 1.000 indbyggere, hvilket er mere end fire gange flere end i Danmark.

Halter 50 år efter Danmark

Som sundhedsplejerske i Grønland er det også en vigtig forudsætning at kende til den historiske forståelse af kroppen, hvor mange indbyggere har haft store problemer med misbrug og overgreb. Bente Juel siger, at man som tommelfingerregel kan gå ud fra, at hvert andet barn i Grønland har været udsat for et overgreb af en eller anden art. Siden inuittiden har man kendt til såkaldte ”mørkelege”, hvor lyset blev slukket, og der blev opfordret til seksuelt samvær med de unge piger og hinandens koner for at sikre afveksling i arvematerialet. Samtidig blev grønlænderne også langt op i nyere tid betragtet som et naturfolk, der ikke skulle dømmes retsligt på samme vilkår, som eksempelvis danskere.

Det kom til udtryk i den grønlandske kriminallov fra 1954, der blev sat i søen på dansk initiativ. Her udløste en voldtægt kun bødestraf, da man mente, den grønlandske seksualmoral var mere afslappet, hvilket i øvrigt også gjaldt seksuel omgang med mindreårige. Det har naturligvis sat sine spor i det grønlandske folk, der stadig i dag kæmper med problemerne omend i mindre omfang. De misbrugte børn bliver selv mødre og kan reagere på flere måder. Nogle bliver overbeskyttende, mens andre kan være ligeglade med deres barn.

”Derfor er det også vigtigt ikke at dømme de forældre, der udefra set fremstår mindre kompetente. Denne kultur betyder, at man oplever voldsomme ting i hverdagen,” siger Bente Juel.

Hun har oplevet lidt af hvert i sit arbejde, men husker specielt en enkelt episode:
”Jeg har engang set en pige på halvandet år med kønssygdomme,” fortæller hun.

Bente Juel forklarer, at sundhedsplejersker altid selv skal færdiggøre opgaver, så godt de kan på egen hånd, da der mangler behandlingsmuligheder i form af psykologer og pædagoger, fordi mange af de medhjælpere, sundhedsplejersken har tilknyttet, desværre har enten ingen eller alt for lidt viden om emnet.

Afdelingssygeplejerske på Ilulissat Sygehus Elsebeth Vandewinkel mener, at man på nogle områder er 50 år bagefter Danmark:
 ”De er i gang med en proces, det kan man mærke. Vi har derhjemme været igennem det samme for mange år siden. Så der er et rigtig stort pionerarbejde med at få oplysning ud til folket, og jo mere nordpå, desto mindre oplyste er de. Man skal forberede sig på, at hvis man tager ud i de små bygder, så lever de stadig lidt i deres egen verden.”

Overvejer du at arbejde i Grønland?