Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Sygeplejersken

Bornholm: "Når de andre lukker ned, lukker vi op"

Bornholms Hospital er med sine godt 600 ansatte Region Hovedstadens mindste af slagsen. Selv om arbejdsmiljøet er højt prioriteret, har hospitalet svært ved at rekruttere sygeplejersker. Dansk Sygeplejeråds formand, Grete Christensen, drog i klinik på Bornholm.

Sygeplejersken 2014 nr. 6, s. 36-37

Af:

Mads Krøll Christensen, journalist

formand_bornholm_lille
Sygeplejerske Stine Nexø Flade (bagest) er den første anæstesisygeplejerske, der har taget specialuddannelsen på Bornholms Hospital i flere år. Hun er også tilknyttet akutbilen, som dækker hele Bornholm. Foto: Simon Klein Knudse

”Når de andre hospitaler lukker ned, så lukker vi op,” fortæller Susanne Poulsen og henviser til, at op mod 600.000 turister gæster Bornholm i sommermånederne. Dermed stiger befolkningsgrundlaget, som normalt er 41.000 borgere, til over 100.000.
Susanne Poulsen er sygeplejerske og vicedirektør på Bornholms Hospital. Sammen med anæstesisygeplejerske og fællestillidsrepræsentant for sygeplejerskerne, Linda Mortensen, byder hun Dansk Sygeplejeråds formand, Grete Christensen, velkommen.

”Arbejdsmiljøet er utroligt vigtigt for os. Det skal være i orden. Husk på, at mange af vores medarbejdere har hele deres arbejdsliv her på hospitalet,” fortsætter Susanne Poulsen.

”Alligevel er rekruttering af sygeplejersker en stor udfordring for os,” supplerer Linda Mortensen.
 

Efterlyser ”oversøiske” kolleger

Tal fra Dansk Sygeplejeråd viser, at der stort set ikke er arbejdsløshed blandt de lidt mere end 400 fastboende sygeplejersker på Bornholm. Ledighedsprocenten er kun 0,5.

”Det betyder, at når vi ansætter en ny sygeplejerske på hospitalet, så kommer han eller hun oftest fra kommunen (Bornholms Regionskommune, red.). Måneden efter er der så en anden sygeplejerske, som stopper hos os på hospitalet for at starte i kommunen. Og så er vi lige vidt,” fortæller Susanne Poulsen.

På den baggrund har Bornholms Hospital indgået et utraditionelt samarbejde med Bornholms Regionskommune og Bornholms Politi om en samrekrutteringskampagne, der skal skaffe mere arbejdskraft til øen. Kampagnen foregår via Facebook, Go Cards og jobmesser. For hospitalets vedkommende er det primært sygeplejersker, speciallæger, bioanalytikere og radiografer, der er mål for kampagnen.
”Det er jo et stort skridt, fordi det ofte indebærer, at hele familien skal flytte til Bornholm. For sygeplejerskernes vedkommende kan vi se en tendens til, at vi får flere eksterne ansøgere (ansøgere, der ikke kommer fra Bornholm, red.), men vi mangler stadig sygeplejersker med erfaring,” fortæller Susanne Poulsen.

Rekrutteringsproblematikken slår også igennem på lægesiden. Eksempelvis råder Bornholm over en akutbil, som Sundhedsministeriet har afsat økonomi til i en toårig prøveperiode, men ingen læger har valgt at søge de stillinger, der har været opslået.

Hurtigere frem
En af de sygeplejersker, der rykker ud med bilen, er Linda Mortensen.

”Med akutbilen er det muligt at komme væsentligt hurtigere ud til patienten end tidligere. Der er ingen tvivl om, at ordningen redder liv,” siger hun.

Bilen kører f.eks. ud til trafikulykker, traumer og til borgere med hjertestop, men ordningen er muligvis midlertidig, fordi Region Hovedstaden ikke har besluttet, hvordan kombinationen med læger og sygeplejersker skal være. Indtil videre har det mest været sygeplejersker, som har rykket ud.

”Det er vigtigt, at I nøje dokumenterer jeres arbejde i forbindelse med akutbilen. På et eller andet tidspunkt må vi sige, at nu skal ordningen med sygeplejersker ikke længere være midlertidig, men derimod permanent. Og så er det vigtigt med solid faglig dokumentation,” understreger Grete Christensen.