Dilemma: Den sårbare patient

Illustration: Pia Olsen

58-årige Pia er kronisk lungepatient, som skal opereres. Hun har siden barndommen haft hyppig kontakt med sundhedsvæsenet.

Pia fortæller, at traumatiske oplevelser i forbindelse med tidligere behandling har resulteret i PTSD, og at hun har fravalgt livsvigtig behandling. Det er vigtigt for Pia at følge med i sit eget forløb, og hun beder derfor jævnligt om aktindsigt. Personalet vurderer, at Pia er meget sårbar.

Pia er meget nervøs for den forestående operation, særligt for anæstesien, og det kræver ekstraordinær forberedelse. Under operationen er Pia gentagne gange ved at vågne pga. fejl i udstyret.

Hun rører sig, åbner øjnene og mumler. Operationen forløber ellers planmæssigt. Efterfølgende spørger Pia til operationen og beder om aktindsigt.

Sygeplejersken er i tvivl, kan Pia klare at finde ud af, at hun var ved at vågne? Vil informationen skade mere end gavne?

Sygeplejersken udleverer journalen, men ikke anæstesijournalen, hvori det står, at Pia var ved at vågne. Sygeplejersken er i tvivl. Skal anæstesijournalen udleveres, hvis det betyder, at Pia fremover fravælger behandling? 

(Tak til Anette Fløe Møller, lektor, for opfordringen til at skrive og for god vejledning.)

 Andrea Gjermandsen, Line Højen, Kathrine Dam Pedersen, Sarah Frances Lankstead, Louise Mygind og Mikaeline Dissing Stavnsbjerg er alle sygeplejestuderende på Modul 9, Sygeplejerskeuddannelsen i Aarhus.

Læs, hvad to sygeplejersker med særlig interesse for etik mener om spørgsmålet.

Svar 1.

Som udgangspunkt må der ikke holdes noget skjult for en patient, medmindre denne selv ønsker det. Patienten har juridisk og etisk ret til at fravælge information om valg af behandling og pleje samt om, hvilke overvejelser det faglige personale har som baggrund for deres valg. Men i dette tilfælde har patienten tilvalgt information.

Dette på trods af velkendt PTSD. Denne oplysning får personalet til at overveje, om de yder omsorg for patienten ved at udlevere informationen. Personalet har etiske overvejelser i forhold til, hvad der vil være god sygepleje i dette tilfælde. Personalet kan rose sig selv for denne refleksion og dermed deres medmenneskelige forankring i deres faglige arbejde.

Skal der afgives et svar på de foreliggende oplysninger, vil det være, at alt materiale skal udleveres, men personalet kunne måske tale med patienten om, hvorfor denne er så fokuseret på at have aktindsigt. Har patienten selv reflekteret over valgets konsekvenser?

Af Dorte E.M. Holdgaard, RN, exam.art., SD, MPA, etik- og kvalitetskonsulent, formand for Lokal Klinisk Etisk Komité ved Aalborg Universitetshospital.

Svar 2.

Pia er angiveligt meget sårbar og hårdt ramt i livet, og hun er blevet forberedt ekstraordinært inden sin forestående operation. Der er formodentlig truffet valg om en anæstesiform, som er den bedste for Pia i hendes situation. Men at der opstår utilsigtede problemer med apparaturet, er naturligvis meget uheldigt og kedeligt. At en patient rører sig og åbner øjne under fuld anæstesi, er sjældent, men kan forekomme, også uden at det behøver at give huskeanæstesi (awareness). At Pia endvidere har været i stand til at mumle, giver indtryk af, at anæstesivalget ikke har været optimalt.

Patienter, som oplever awareness, er meget truet på deres psykiske habitus, det er almindeligt, at en mistanke om noget sådant giver anledning til samtale med anæstesilæge for at kortlægge, om der skal iværksættes psykologisk behandling. Anæstesiafdelingerne i Danmark har klare instrukser på dette.

Når journalmateriale udleveres, er det god skik at gennemgå dette med patienten, og for Pias vedkommende ville en gennemgang af journalmaterialet være en god handling. Pia har naturligvis krav på at se alt materialet, men ved en gennemgang af anæstesijournalen ville det være absolut bedst, at det skete med en anæstesilæge.

Sygeplejerskens tvivl kan være mere eller mindre velbegrundet, men tvivlen bør komme Pia til gode, og hun finder tryghed i at se journalen. Pias skrøbelighed begrunder ikke umiddelbart, at hun ikke skal have information, når hun ønsker den. Sygeplejersken bør diskutere med sine kollegaer, inden hun træffer valg på Pias vegne. Informationen bør være fagligt og menneskeligt funderet.

Af Erik Weye, anæstesisygeplejerske, SD,medlem af sygeplejeetisk Råd.