Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Sygeplejersken

Kan ikke love tavshedspligt

Unge i alderen 15-17 år kan give personalet ekstra hovedbrud i forhold til rettigheder og tavshedspligt.

Sygeplejersken 2014 nr. 6, s. 21

Af:

Christina Sommer, journalist

Unge_converse_beskaaret

 Foto: Søren Svendsen

 Når en ung patient fylder 15 år, kan han eller hun selv give samtykke til, om en undersøgelse eller behandling skal sættes i gang eller fortsætte.

I praksis bliver forældrene som hovedregel også inddraget i beslutningen, og selvom det i de fleste tilfælde forløber fint, er det bare ét eksempel på en ny problemstilling, som klinisk sygeplejespecialist Helle Jensen og hendes kolleger på Børne- og Ungeafdelingen på Nordsjællands Hospital havnede i, da afdelingen i maj 2012 også fik de 15-17-årige som patientgruppe.

”Det gav os især nogle udfordringer i forhold til de unge patienters rettigheder. Børn og unge under 15 år havde vi jo styr på, men vi kunne komme i tvivl om, hvilke rettigheder de unge over 15 egentlig havde. Og hvad med os som personale? Vi har som udgangspunkt f.eks. ikke tavshedspligt over for forældrene, så vi kan ikke stå og love den unge, at vi ikke siger noget videre,” fortæller Helle Jensen velvidende, at der selvfølgelig også er plads til fortolkninger.

I særlige situationer, f.eks. når det gælder prævention eller behandling af sexsygdomme kan informationen til forældrene således begrænses, netop af hensyn til den unge. Men omvendt har forældre som hovedregel ret til at se deres barns journal, så længe den unge er under 18 år.

Unges rettigheder

I samarbejde med Ungdomsmedicinsk Videnscenter har Region Hovedstaden udarbejdet en række pjecer om unges rettigheder og regler for personalets tavshedspligt. Find dem på www.ungdomsmedicin.dk

På Nykøbing Falster Sygehus hævede man også aldersgrænsen fra 15 til 17 år på Børne- og Ungdomsafdelingen i september 2013. Også her har især de unges rettigheder skabt udfordringer for personalet, fortæller sygeplejerske Charlotte Pedersen.
”Lovgivningen på området giver store udfordringer, idet Socialloven, der bl.a. omfatter forældrenes omsorgspligt, på nogle punkter kolliderer med forvaltningsloven, bl.a. i forhold til tavshedspligt.

I praksis betyder det, at vores samarbejde med forældrene og deres mulighed for og pligt til at drage omsorg for deres barn og vores fortrolighed med den unge kan blive bragt i spil,” siger Charlotte Pedersen, der lige som Helle Jensen er i gang med Ungdomsmedicinsk Videnscenters ungeambassadøruddannelse (læs artikel: "Hvad kan vi gøre særligt for dig?").

Læs også om teenagere og sygdom i Sygeplejersken nr. 21/2010