Parentes: Rigtige sømænd lægger venekanyle

Attribution 

Fotos: Søren Holm

Tre sømænd passer, plejer og behandler en syg kollega. Der lægges venekanyle, observeres vejrtrækningsfrekvens og dokumenteres. Patienten har lige fået nitroglyceringspray, magnyl og morfin i.m. Senere i casen får patienten hjertestop, og sømændende skal i gang med HLR (hjerte-lunge-redning, red.) og AED (Automatisk Ekstern Defibrillering, også kaldet hjertestarter, red.).

Øvelsen indgår i et såkaldt A-kiste-genopfriskningskursus hos Søfartsstyrelsen, mere præcist på Center for det Maritime Sundhedsvæsen på Fanø. Her bruger man som det eneste sted i verden systematisk simulationsdukker i forbindelse med uddannelsen af sømænd til sygdomsbehandlere.

Og responsen er positiv, fortæller Louise Steen (i baggrunden), som er en af i alt otte sygeplejersker, der underviser: ”Vores pædagogiske filosofi er, at kursisterne lærer bedst ved at gøre tingene selv. Derfor består minimum 70 pct. af hver lektion af konkrete øvelser eller simulation. Sømændene er generelt ekstremt begejstrede for undervisningen med simulationsdukker, selvom det kan være meget grænseoverskridende at anlægge venekanyler og give injektioner. Men det er et krav for at kunne bestå kurset, og så må de jo bare i gang,” siger Louise Steen.

På centret arbejder i alt syv sygeplejersker, heraf fire mænd, fuldtid med at uddanne sømænd til sygdomsbehandlere. Centret har i alt otte simulationsdukker, der bruges meget aktivt i undervisningen.

Næsten alle cases med simulationsdukker begynder med en praktisk øvelse et andet sted i huset, hvor sømændene skal undersøge patienten, stille relevante spørgsmål og lave livreddende førstehjælp samt behandlingsprocedurer – med andre ord være lægens øjne, ører og hænder. Sømændene skal altså ikke stille diagnoser, men videregive deres observationer til en læge. I øvelsen agerer underviseren lægen, mens de ”ude i virkeligheden” kontakter en læge fra Radio Medical Danmark, som er placeret på Sydvestjysk Sygehus i Esbjerg. Herefter stiller lægen en diagnose, beder evt. om flere oplysninger og ordinerer evt. medicin, behandling, evakuering eller andet.

Centrets pædagogiske filosofi er, at kursisterne lærer bedst ved at gøre tingene selv. Derfor består min. 70 pct. af hver lektion af konkrete øvelser eller simulation, mens man i mange andre lande hovedsageligt baserer undervisningen på teori. Simulationsdukkerne er koblet til en computer og kan både trække vejret og tale, og sømændene kan derfor måle blodtryk og puls, anlægge kateter, give hjertemassagen og meget andet.

Centrets undervisning er baseret på de internationale PHTLS-principper (Prehospital Trauma Life Support, red.) og sømændene skal vise, at de kan deres ABCDE (førstehjælpens fem trin: Airway, Breathing, Circulation, Disability, Exposure/Enviroment, red.). Centret underviser årligt ca. 1500 danske og udenlandske sømænd, som har det tilfælles, at de sejler under dansk flag. Traditionelt er det navigatører, der uddannes til sygdomsbehandlere, altså dem der senere bliver styrmænd og kaptajner. Men der er i lovgivningen åbnet for at andre faggrupper – eks. maskinmestre – også kan opnå kompetencerne.

Simulationsrummet er indrettet så virkelighedsnært som muligt, med bl.a. en fyldt medicinkiste, som er organiseret som på skibene. I simulationsrummet sidder desuden en instruktør, her sygeplejerske Christina Lodberg Honoré. Hun styrer simulationsdukkerne, svarer på sømændenes spørgsmål via mikrofoner i patienterne og kontrollerer på de opsatte kameraer, at læringsmålene opfyldes.

Centrets ene simulationsdukke er mobil, så den kan transporteres hen til det skib, der ønsker undervisning. Med jævne mellemrum underviser de otte sygeplejersker, hvoraf halvdelen er mænd, også sømænd i Grønland, Sverige, Mumbai i Indien og Manila på Filippinerne, dog uden simulationsdukker, da det er for dyrt at tage dem med. Du kan læse mere om Center for det Maritime Sundhedsvæsen på www.soefartsstyrelsen.dk under menupunktet ”Sundhedsvæsen” øverst til højre.