Studerende i praksis: Moderskabet sidder ikke i brysterne

Under min modul 6-praktik i primær sundhedstjeneste har jeg fulgt en sundhedsplejerske som led i uddannelsen til sygeplejerske. Jeg har aldrig tvivlet på, at jeg skulle arbejde med børn og unge, når jeg blev uddannet sygeplejerske, men var lidt skeptisk omkring sundhedspleje.

På et familiebesøg kommer vi ud til en familie, som har en del problemer. Drengen på tre uger tager ikke på, men taber sig. Moderen er meget frustreret og græder allerede, da vi kommer ind ad døren. Min vejleder trøster hende, og da vi sætter os, begynder moderen at åbne sig. Hun er frustreret over, at drengen taber sig, at der er øgede kontrolbesøg, og at amningen slet ikke kører. Hun har ondt, når hun ammer, har ikke ret meget mælk, og det hele er skidt. Hun føler sig som en meget elendig mor og synes, at hun gør tingene forkert. Desuden får hun ikke sovet, og der er nogle andre familiemæssige udfordringer, som gør, at hun føler sig tømt for energi, ressourcer og overskud.

Min vejleder giver sig tid til at lytte, råde og vejlede. Hun fortæller bl.a., at moderskabet ikke sidder i brysterne, og at det rent faktisk er o.k. ikke at amme. Hun er ikke en dårlig mor af den grund.

Moderen har rigtig svært ved at acceptere dette, men det ender med, at hun alligevel godt kan se, at hendes søn har behov for modermælkserstatning, og at der skal sættes ind med dette.

Under hele samtalen reflekterede jeg over, hvor skønt det er at opleve engagerede mennesker i sundhedssektoren. Det er helt utroligt, hvor meget det betyder for en nybagt mor, at der er en fagperson, som gider lytte, give gode råd og engagere sig i familien. Nogle vil selvfølgelig mene, at det er en sundhedsplejerskes job, men der er bare stor forskel på, hvordan man udfører sit job.

Jeg er blevet endnu mere bekræftet i, at jeg skal arbejde indenfor det pædiatriske sygeplejeområde (muligvis i sundhedsplejen), og vil i fremtiden tage de gode redskaber, som min vejleder har givet mig med videre i rygsækken til de næste praktikker. Samtidig vil jeg tænke på, at vi som studerende er meget privilegerede, når vi har mulighed for at møde engagerede vejledere, som brænder for at lære fra sig, og som synes, det er en gave at kunne give de studerende mulighed for at udvikle sig både fagligt og personligt.

Er du sygeplejestuderende, og har du oplevet en situation, hvor du lærte noget af en patient, en pårørende eller en fagperson i sundhedssektoren, så skriv til os. Send din historie til jb@dsr.dk  Den må højst fylde 2.000 tegn uden mellemrum. Du får 500 kr., når din historie bliver bragt i Sygeplejersken.