Sygeplejersken
Sygeplejersker giver borgere blod i hjemmet
Patienter, der har brug for blodtransfusioner, behøver ikke længere tage på hospitalet i Viborg Kommune. Nu kommer sygeplejersker fra kommunens akutteam ud med blod i hjemmene.
Sygeplejersken 2015 nr. 2, s. 10-11
Af:
Signe Lene Christiansen, journalist
Sengeliggende, terminale patienter og patienter med demens. Det er nogle af dem, som fremover ikke behøver tage på Regionshospitalet Viborg for at få en blodtransfusion.
Siden begyndelsen af december 2014 har de kommunale sygeplejersker i akutteamet i samarbejde med akutafdelingen og blodbanken på Regionshospitalet Viborg og praktiserende læger tilbudt borgere i kommunen at udføre blodtransfusioner ude i hjemmene.
“Det er en udmattende dagsrejse for svært syge patienter at skulle ind på hospitalet for at få blod, så det er oplagt at spare dem en indlæggelse i forbindelse med en blodtransfusion, især hvis blodmangel er den eneste årsag til indlæggelsen,” forklarer Mette Møller Vitting, som er en af de sygeplejersker fra kommunens akutteam, der har været med til at starte og udvikle ordningen, der foreløbigt kun kører som et forsøg.
For at sikre patientsikkerheden har sygeplejerskerne fra kommunens akutteam fået undervisning af personalet på Regionshospitalet Viborg, og der er udviklet og indført procedurer for det nye samarbejde mellem kommune og hospital.
“Sygeplejerskerne er bedre uddannet end sædvanligt i blodtransfusionskomplikationer, og vi har virkelig sikret os, at de kan vurdere de akutte tilfælde og ved, hvornår de skal ringe til akutafdelingen, for der er jo ikke lige en læge ved hånden, når de står ude i hjemmene,” forklarer akutlæge og hjertemediciner Thomas Nielsen fra Regionshospitalet Viborg.
“Derfor kan akutteamet løse opgaven lige så godt som sygehuset,” fortsætter Thomas Nielsen, der også er ordningens ansvarlige læge.
Akutteamet låner hospitalsudstyr
Sygeplejerskerne henter blod og en akutkasse med adrenalin og anden nødvendig medicin på hospitalet, og på hospitalet står personalet standby, hvis en borger skulle få det dårligt under akutteamets behandling ude i hjemmet. Derfor tjekker akutteamet også altid telefonen – og internetforbindelsen –hjemme hos borgeren dagen inden en blodtransfusion, når de er ude at tage blodprøver.
“Vores funktion er at tænke i forebyggelse af indlæggelser, og vi kan se, at vi kan gøre en forskel her. Hospitalet får en seng en hel dag og sparer ressourcer, og patienten sparer besværet ved en indlæggelse,” siger Mette Møller Vitting.
Forventer flere patienter
I ordningens opstart forventer hospital og kommune i gennemsnit to patienter om ugen, men overlæge Thomas Nielsen forventer, at flere patienter vil tage imod tilbuddet med tiden. I den første måned har tre patienter fået blod i hjemmet.
“Det kan selvfølgelig ikke betale sig, hvis der kun er tre patienter på en måned, men nu skal de praktiserende læger jo også lige vænne sig til, at ordningen eksisterer, så vi forventer, at flere patienter vil tage imod tilbuddet,” siger overlæge Thomas Nielsen.
Foreløbig har det været selvhjulpne patienter, der har benyttet sig af ordningen, men hensigten er, at også svært syge får gavn af akutteamet.
Mette Møller Vitting siger:
“Målet er at komme ud til dem, for hvem det er en stor belastning at skulle ind på hospitalet, men vi er stadig i opstartsfasen og skal indhente en masse erfaring og udbrede kendskabet, så borgerne ved, at det er en mulighed at få blod derhjemme.”
Ordningen med blod i eget hjem begyndte 3. december 2014 og kører foreløbig som et forsøg med et tilbud to dage om ugen.
Ifølge Viborg Kommune er den det første sted i landet med et generelt tilbud om, at borgere kan få blodtransfusion i eget hjem, og hvor tilbuddet er et samarbejde mellem kommune og region. Sådan et samarbejde kræver først og fremmest en relation baseret på tillid, forklarer Lis Kaastrup, der er sundheds- og omsorgschef i Viborg Kommune.
“Begge parter skal have tillid til, at vi hver især har fagligheden til at varetage opgaven, så vi har brugt de sidste par år på at opbygge den relation og udviklet procedurerne i fællesskab. Det giver tryghed både for lægerne på sygehuset og for sygeplejerskerne i akutteamet,” siger hun.
Ifølge sygeplejerske Kirsten Lynderup fra kommunens akutteam er samarbejdet gået godt.
“Både blodbanken og akutafdelingen på sygehuset er med på at få ordningen til at lykkes 100 pct., og det er rigtig vigtigt. Et godt samarbejde mellem kommune og region kræver, at begge parter bruger hinanden og vil samarbejdet. I akutteamet har det været altafgørende for, at ordningen kunne blive til noget, at sygehuset står bag os,” siger hun.