At arbejde med yngre kræftpatienter

Sygeplejersker finder det udfordrende at arbejde med den yngre (<45 år) kræftpatient og dennes pårørende (2).

Det er hovedkonklusionen i en mindre spørgeskemaundersøgelse blandt medlemmerne af Fagligt Selskab for Kræftsygeplejersker, for plastikkirurgiske sygeplejersker, palliations- og hospicesygeplejersker samt Fagligt Selskab for hjemmesygeplejersker, der blev gennemført i 2012.

Et bemærkelsesværdigt fund i undersøgelsen er, at sygeplejerskerne ser det som en stor udfordring/personlig belastning at arbejde med denne gruppe patienter, samtidig med at størstedelen oplyser, at de føler sig godt klædt på til opgaven (3).

På den baggrund har fagligt selskab for kræftsygeplejersker, palliationssygeplejersker og sygeplejersker ansat i kommunerne i samarbejde med Dansk Sygeplejeråd gennemført en ny undersøgelse i 2014.

Her var målgruppen sygeplejersker, som arbejder med yngre kræftpatienter. Den ny undersøgelse var opdelt i to dimensioner:

• arbejdet med kræftramte under 45 år
• psykisk arbejdsmiljø for sygeplejersker beskæftiget med yngre kræftpatienter.

Spørgeskemaet blev sendt til 1.205 medlemmer af Dansk Sygeplejeråd, som var medlem af mindst et af de tre faglige selskaber. Af de 1.205 medlemmer, der blev inviteret, svarede 568 på hele eller dele af undersøgelsen, dvs. en svarprocent på 47.

Resultater

Resultater af undersøgelsen viser, at

• ønsket om at gøre en forskel for mennesker i kritiske situationer angives ofte som det væsentligste i arbejdet med yngre kræftpatienter
• ni ud af 10 deltagere føler sig godt rustede til at tale med yngre patienter om hverdagsliv og til at tale med patienterne om tanker og følelser forbundet med kræftsygdommen
• syv ud af 10 har modtaget kompetencegivende undervisning i kommunikation og lige så mange i symptomlindring og palliation. Størstedelen, 454 (77-87 pct.), oplever, at de har haft gavn af undervisningen i arbejdet med yngre kræftpatienter
• faglig sparring benyttes på 85 pct. af deltagernes arbejdspladser, 448 deltagere (79 pct.) vurderer, at de har stor gavn af faglig sparring
• sygeplejerskerne i denne undersøgelse vurderer de følelsesmæssige krav som markant højere end hos sygeplejersker generelt.

Dette fund kan muligvis have sammenhæng med svarene, der fremkom på følgende spørgsmål: Hvad er væsentligst for dig i arbejdet med yngre patienter med udbredt kræftsygdom? 403 (71 pct.) tilkendegav, at ønsket om at gøre en forskel for mennesker i kritiske situationer var størst. Dernæst kommer vigtigheden af at arbejde med sygepleje, hvor samtale og kommunikation er væsentligt for 352 (62 pct.).

Psykisk arbejdsmiljø

Deltagerne i undersøgelsen blev stillet en række spørgsmål om deres psykiske arbejdsmiljø, som bliver brugt til at udregne en indeksværdi for to dimensioner af det psykiske arbejdsmiljø:

• Følelsesmæssige krav i arbejdet
• Klientbaseret udbrændthed (4).

Svarene rangeres på en skala fra 0-100, hvor 0 er det lavest mulige niveau af følelsesmæssige krav samt klientbaseret udbrændthed og 100 det højeste.

• Svarene på følelsesmæssig udbrændthed viser en gennemsnitlig score på 54,5, hvilket er markant højere end den gennemsnitlige score blandt sygeplejersker, der ligger på 49,1.
• Svarene på klientbaseret udbrændthed viser en gennemsnitlig score på 21,1, hvilket er en smule lavere end den gennemsnitlige på 22,1.

Kommentarerne til begge rangeringer viser, at mange deltagere har oplevet, at spørgeskemaet ikke har levnet mulighed for at svare fyldestgørende på de enkelte spørgsmål. Flere har været usikre på, hvordan spørgsmålene skulle forstås. Derfor sættes der fra forfatterside spørgsmålstegn ved validiteten af disse svar, hvilket medtænkes i fremtidige undersøgelser.

Undersøgelsen viser dog et dilemma, som bør undersøges nærmere: På den ene side oplyser sygeplejerskerne, at de føler sig godt rustet til at arbejde med yngre kræftpatienter. På den anden side oplyser de, at arbejdet er vanskeligt. Mange føler sig udbrændte og oplever, at der stilles høje følelsesmæssige krav. Men når sygeplejerskerne er godt rustet til arbejdet, hvad er det så, der er så svært?

Denne modsætning giver undersøgelsen ikke noget entydigt svar på. Årsagen kan ligge i udformningen af spørgsmålene, men peger under alle omstændigheder hen imod et emne, der bør sættes fokus på: Hvad er sygeplejerskernes krav til sig selv sammenholdt med de reelle krav fra patienter og pårørende?

Følgende spørgsmål må derfor debatteres:

• Får sygeplejerskerne den rette kompetencegivende undervisning og sparring?
• Befinder sygeplejerskernes fokus sig hos sygeplejerskerne eller hos patienterne? (Sygeplejerskerne angiver, at de i høj grad identificerer sig med patienterne)
• Skyldes udbrændthed og vanskeligheder med jobbet sygeplejerskernes krav til sig selv eller vilkårene på arbejdspladsen?
  Og
• Hvad betyder det at gøre en forskel?

Litteratur

1. Notat, DSR analyse, Arbejdet med yngre kræftpatienter april 2014
2. Grafton E, Coyne E. Practical self-care and stress management for oncology nurses. Australian Journal of cancer nursing, 2012;(13):2.
3. Politsky S. Relationships among self-care behaviors and professional quality of life in oncology nurses. Ph.d.-afhandling, Widener University, school of nursing, 2013.
4. SATH undersøgelse 2012 (Arbejdsmiljø blandt sygeplejersker) bilag 2 s. 139.