Studerende i praksis: Kvalitetsudvikling for nybeg

Jeg er sygeplejestuderende og snart færdig med modul 12. Dermed også snart uddannet sygeplejerske. Det er begyndt at krible i maven, en form for god nervøsitet.

Nu er jeg snart færdig og skal stå på egne ben. Kan jeg det, jeg skal kunne? Bliver jeg en god sygeplejerske? Kan jeg klare en stresset hverdag? Kan jeg leve op til retningslinjer og standarder, eller kommer jeg til at lave mange fejl? Spørgsmålene og bekymringerne er mange.

Men på dette afsluttende kliniske modul havde jeg en god oplevelse, der på ny gav mig blod på tanden. Vi var en gruppe studerende, som skulle have undervisning i kvalitetsudvikling. Det var en klinisk vejleder fra en anden afdeling end min, som underviste. Gab, tænkte jeg, endnu en ting vi skal forholde os til, endnu en opgave som en sygeplejerske skal have på sine skuldre.

Vi startede med at brainstorme på kvalitetsudvikling. De fleste syntes, at dette begreb var lidt flyvsk og svært at definere, andre havde konkrete idéer som kvalitetsråd, utilsigtede hændelser (UTH) og ledelsesopgave. Ingen havde dog helt klare svar.

Da vi havde talt lidt, sagde den kliniske vejleder:

”Der er ingen, som har nævnt sygeplejestuderende eller nyuddannede sygeplejersker som et bud på en måde at kvalitetsudvikle på.” Vi var alle lidt stille.

”I skal vide, at når der er studerende på en afdeling, så kan det ikke undgås, at der bliver kvalitetsudviklet. Alle de spørgsmål, I stiller, alle de nye idéer I kommer med, alle de gange I undrer jer, fordi I ikke er en del af afdelingens faste rutiner, alt det er med til at udvikle. I er en ressource for en afdeling, I må aldrig holde op med at undre jer.”

Jeg gik opløftet derfra. Hvor er det egentlig dejligt, at der er nogen, som brænder for os studerende, hvor er det dejligt at blive bakket op i, at vi kan være med til at gøre en forskel.

Jeg og en medstuderende har siden udarbejdet et kvalitetsudviklingsprojekt på vores afdeling. Vi har sat spørgsmålstegn ved den sygeplejefaglige dokumentation og oprettelse af individuelle plejeplaner. Projektet er blevet taget rigtig godt imod på vores afdeling, hvor ingen har mødt os med rynkede øjenbryn, men kun med åbne arme.

Er det ikke fantastisk, at man som studerende bliver anerkendt. Nu kan jeg slet ikke vente med at blive færdiguddannet sygeplejerske.