Hverdagen ind i politikken

Udsagnene kommer hurtigt, præcist, kontant og lige fra hjertet fra de sygeplejersker, som dagligt er helt tæt på patienterne i kommunen, i psykiatrien, på sygehuse eller på plejecentrene.

Og udsagnene er ikke til at tage fejl af – det kan simpelthen bare ikke blive værre ude på arbejdspladserne. ”Det her kommer til at gøre ondt” – ”Vi er helt inde ved knoglen” – ”Vi sparer os fattige” – ”Det er så rystende, det her”, lyder det på et daglangt ordinært møde for kredsbestyrelsen i Nordjylland, som er den mindste af de fem kredsbestyrelser. Her er med andre ord kun sygeplejersker til stede, og der er frit slag mht. meningstilkendegivelserne.

Frit løb for frustrationerne
Mødet er ikke mange minutter gammelt, før frustrationerne får frit løb. Det holdes dagen før, de regionale budgetforhandlinger går i gang. Indholdet af regeringens økonomiaftale med Danske Regioner er kendt, og konsekvensen med aktivitetsstigning på 2 pct. og lokale besparelser på 100-150 mio. kr. giver anledning til frustration over de konsekvenser, det vil få for sygeplejerskerne og patienterne.

Golde ministerielle begreber som aktivitetsstigning og besparelser bliver oversat til barske realiteter og konsekvenser for de mennesker, som har uddannet sig til at pleje og hjælpe mennesker, som har behov – og for de patienter, som er syge og dermed afhængige af et sundhedsvæsen, hvor kvalitet og sikkerhed forventes at være til stede. Hvis den politiske kurs ikke ændres, ser fremtiden desværre kun endnu mørkere ud for ansatte og patienter, er konklusionen på udsagnene.

Timeplanen skrider
Der er tradition for i den nordjyske kredsbestyrelse, at den første time af bestyrelsesmødet går med at reflektere over aktuelle lokale begivenheder. I dag holder timeplanen ikke.

Dagens 12 fremmødte kredsbestyrelsesmedlemmer har alle en hverdag med patienter og borgere helt inde på livet, så der er ingen tvivl om, at deres forskellige udmeldinger så rigeligt repræsenterer de oplevelser, en fortravlet medarbejderskare oplever dag efter dag.

Via talerliste byder mødedeltagerne ind én for én med deres kommentarer. Her skal ikke formuleres nogen udspekuleret aktionsplan – der er plads til en åben dialog om sygeplejerskernes hverdag, og der er tillid til, at det sagte er korrekt.
Behovet for at få luft stimuleres af de deltagendes udmeldinger:

En siger, at de konstante nedskæringer fører til kampe mellem de forskellige medarbejdergrupper. Men hun glæder sig over, at hun har hørt læger give højlydt udtryk for, at det er vigtigt for dem, at sygeplejerskerne har ordentlige arbejdsforhold.

”Rød eller blå regering – det gør ingen forskel.”

”Der er ingen DRG på det, vi udfører, hvordan kan vi få italesat værdisættelse af sygeplejen?”

Blot for at referere noget af debatten på mødet.

Frustration og afmagt
Vreden og frustrationen får rigtig mange ord med på vejen, mens den anden klokketime nærmer sig sin afslutning. Dermed er dagsordenen allerede skredet med en time.

Læserbreve og Facebook må i anvendelse – måske en demonstration i en eller anden form kan komme på tale?

”Politikere i regioner og Folketing har slet ikke erfaring med det rigtige arbejdsliv. De går jo bare efter at opnå det lavest mulige acceptable serviceniveau,” lyder det fra et bestyrelsesmedlem.

Man fornemmer klart, at der i kredsbestyrelsen er en meget tæt forbindelse til det politiske arbejde i forhold til de enkelte medlemmers dagligdag. I modsætning til regions- og folketingspolitikere så har alle kredsbestyrelsens medlemmer helt konkret viden om, hvordan hverdagen forløber for medlemmerne, for de er der selv. Og det præger alt arbejdet i bestyrelsen.

Sikring af medlemmerne
På dagens dagsorden er et punkt, der handler om, hvordan en ny lønmodel i regionen er blevet modtaget hos medlemmerne, og hvordan den er blevet implementeret.

Under behandling af punktet kommer snakken ind om detaljer i OK15 – om lokal løndannelse og om AMiR-systemet, om hvordan der kan arbejdes med det her i Nordjylland.

Et andet emne er, at regionen er særlig hårdt ramt af lægepraksisser, der er lukket eller er på vej til det i kraft af, at lægerne ikke kan sælge deres praksis på vanlig vis. Det har betydet, at forskellige tiltag i en blanding af offentlige og private løsninger har fundet vej til landsdelen.

”Hvorfor er det ikke sygeplejersker, som driver klinikkerne?” kommenterer én og bakkes straks op af en anden, som henviser til, at sygeplejersker både i Grønland og Canada i generationer har drevet klinikker med læger i baghånden? Jo, bestyrelsesmedlemmerne har i den grad øje for sygeplejerskernes vilkår og muligheder.

Kredsbestyrelsesmødet varer fra kl. 9 til kl. 18, et par timer længere end normalt, fordi der er flere store punkter på dagsordenen: Efterårets generalforsamling, tilbagemeldinger på Arbejdstilsynets seneste påbud, kredsens eget budget 2016 og årene frem samt en drøftelse efter gruppearbejde om kredsens ”Udviklingsplan 2015-2017”.

Kredsbestyrelsen når også at stifte bekendtskab med dagsordenen til næste hovedbestyrelsesmøde i Dansk Sygeplejeråd. Medlemmerne kommenterer den og giver kredsbestyrelsens to hovedbestyrelsesmedlemmer anbefalinger med på vejen til næste dags møde i København. Her mødes de bl.a. med repræsentanterne for de fire øvrige kredsbestyrelser til drøftelser af fælles anliggender for alle landets sygeplejersker.