Sygeplejersken
Fejl kan slå hårdt - også når de ikke har konsekvenser for patienter
Det er ikke kun patienter, der risikerer at blive ofre, når der sker utilsigtede hændelser i sundhedssektoren. Fejl kan ramme personalet hårdt på deres faglighed og psyke – også selv om fejlene har været uden konsekvenser for patienter. Et studie fra Region Sjælland kaster lys på det såkaldte ”second victim”-syndrom.
Sygeplejersken 2017 nr. 10, s. 44-46
Af:
Marianne Bom, journalist
I Danmark bliver der hvert år indberettet omkring 190.000 utilsigtede hændelser til Styrelsen for Patientsikkerhed. Tallet har de seneste år ligget nogenlunde stabilt. Bag de mange indtastninger gemmer sig alvorlige episoder, hvor patienter er blevet skadet eller i værste fald har mistet livet. Men der sker også hændelser, hvor fejlen ikke har haft konsekvenser for patienten.
- Man føler sig ramt på fagligheden, bliver kontrollerende i sin måde at udføre arbejdsopgaver på, forsøger at bearbejde hændelsen alene og undgå situationer, som den, der førte til hændelsen.
- Man oplever dobbelthed i ønsket om at varetage arbejdsopgaver. Er på den ene side bange for at komme på arbejde og har på den anden side brug for at være sammen med kolleger.
- Man føler skam og skyld og kan have svært ved at slippe hændelsen og kan føle sig ensom samt opleve søvnbesvær.
- Erfarne medarbejdere i nyt job kan være specielt sårbare.
Kilde: Sjællands Universitetshospitals retningslinjer.
Hidtil har opfølgningen fokuseret på at forbedre patientsikkerheden ved at lære af fejl og uheld. Men hvad med de medarbejdere, der er involveret? Hvordan reagerer de, og hvilken hjælp får de? Det er der ikke lavet studier af i Danmark, og det besluttede Det Regionale Netværk for Patientsikkerhed i Region Sjælland at gøre noget ved sidste år med et kvalitativt studie baseret på to interviews med 18 ansatte.
Studiet viser, at de fleste medarbejdere, der har været part i utilsigtede hændelser, er belastet af det psykisk bagefter. Også selv om fejlen eller hændelsen ikke fik konsekvenser for patienten. Det fortæller Anita Pedersen og Dorthe Døhl Poulsen, der er risk managers på Sjællands Universitetshospital og står bag studiet. Det gjorde dybt indtryk på dem at opleve de følelsesladede reaktioner.
”Især det ene interview blev meget voldsomt og følelsesladet. Der var bl.a. en sygeplejerske, der brød grædende sammen, og vi har efterfølgende fået den feedback fra flere informanter og kolleger, at ”det er rart at vide, at det ikke kun er mig, der har det sådan”,” fortæller Anita Pedersen.
Mere sårbar efter jobskift
Studiet konkluderer, at en utilsigtet hændelse kan være en psykisk belastning, der bagefter kan præge såvel arbejds- som privatliv ret meget i form af skyld, skam, angst, frustration, træthed og søvnforstyrrelser. Også i lang tid efter. Selv når hændelsen eller fejlen ikke havde konsekvenser, og også selv om det sker for en erfaren medarbejder, der godt med sin fornuft ved, at fejl er noget, der sker.
- Nærmeste leder eller ansvarshavende skal vurdere, om der er behov for defusing samme dag, dvs. en kortvarig samtale, 5-30 minutter, mellem alle involverede.
- Grundigere debriefing hurtigst muligt inden for tre hverdage, hvor hændelsen gennemgås uden referat.
- Ledere skal være opmærksomme på, at selv på overfladen kan ”små” hændelser ramme hårdt.
- Medarbejderen kan selv sørge for at være åben. Husk, at lederen ikke får viden om, hvem der var involveret i indberettede utilsigtede hændelser.
- Kollegerne kan med fordel lytte åbent og vise interesse – også i nogen tid efter.
Kilde: Sjællands Universitetshospitals retningslinjer, Anita Pedersen og Dorthe Døhl Poulsen.
”Faktisk blev vi overraskede over, at erfarne medarbejdere, der lige har skiftet job og bliver involveret i en utilsigtet hændelse, ser ud til at være særligt følsomme. Deres fundament skrider. De er bange for deres omdømme, føler skyld og drømmer om det om natten. De oplever, at deres professionelle ry og rygte ryger i løbet af et splitsekund – også selv om der ikke skete nogen skade,” siger Dorthe Døhl Poulsen.
Får medarbejderne nok hjælp?
Det kvalitative studie er offentliggjort i Tidsskrift for Dansk Sundhedsvæsen nr. 2, 2017, og forfatternes litteratursøgning viser, at der i Danmark ikke tidligere er lavet lignende undersøgelser. Men der findes en rapport fra 2014 fra en arbejdsgruppe under Dansk Selskab for Patientsikkerhed, der giver anbefalinger til omsorg for ”second victims” efter såvel klager som utilsigtede hændelser.
Ellers må man ty til få udenlandske studier for at blive klogere. I et svensk kvalitativt studie finder man samme reaktioner som i Region Sjælland, og en undersøgelse fra USA viser, at 50 pct. af de sundhedsprofessionelle oplever ”second victim”-symptomer i løbet af arbejdslivet. Men det tal kan ikke uden videre overføres til det noget anderledes danske sundhedssystem, mener Anita Pedersen og Dorthe Døhl Poulsen.
Ingen kender problemets omfang
Så faktisk ved ingen, hvor ofte sygeplejersker og andre sundhedsprofessionelle i Danmark oplever symptomer efter utilsigtede hændelser. Når reaktionerne kan blive så stærke, som også interviewene i Region Sjælland viser, skyldes det ifølge de to risk managers, at identiteten hænger nøje sammen med faget.
”Fagprofessionelle går på arbejde for at yde deres bedste og varetage en god kerneopgave. Hvis der sker en fejl eller en utilsigtet hændelse, bliver de ramt på fagligheden og udførelsen af kerneopgaven. Det er næsten det værste, der kan ske for dem på jobbet, og det præger deres privatliv,” siger Dorthe Døhl Poulsen.
På Sjællands Universitetshospital har ledelsen efterfølgende besluttet at drage mere systematisk og bedre omsorg for medarbejderne efter fejl og utilsigtede hændelser. Der er for nylig udarbejdet en ny retningslinje om systematisk hjælp i de situationer.
”Flere steder drager ledelserne rigtig god omsorg for medarbejderne, men vi kan altid blive bedre, og det arbejder vi på. I sidste ende er det også til gavn for patientsikkerheden, når medarbejderne får hjælp til at trives,” siger Anita Pedersen.