Tilpasning erstatter ansvarlighed og kvalitet
Den professionelle faglighed indenfor den offentlige sektor indebærer, at man tager ansvar i samværet med ens klientel, men hvordan påvirker den stadigt stigende dokumentationsforpligtelse og de mange evalueringstiltag dette ansvar?
Forfatterne afdækker udviklingen i forholdet mellem de fagprofessionelle og deres klienter i de relationer, der i stadigt stigende grad bliver overført fra det private til den offentlige sektor med rationaliseringer og detailstyring til følge. Hvordan påvirkes de fagprofessionelles ansvarsområder af eksterne magtstrukturer og styringsmekanismer? Bogens analysemodel er bygget op over kodeordene reformer, magt, mål, interaktion og ansvar. Disse uddybes og begrundes nærmere med forskellige teoretiske input. Vi erfarer, hvordan en mere rationel regelstyring i den offentlige sektor kan medføre, at interaktioner bliver mere strategiske og interessebetonede. At den sociale kontekst har betydning for, hvordan ansvarlighed kommer til udtryk sammen med lydighed overfor autoriteter og konformitet overfor den gruppe, man er en del af. Det stadigt stigende fokus på evalueringer, og den slet skjulte kontrolfunktion, som disse udøver, kan være med til at slække på ansvarligheden, så det at være bedst erstattes af tilpasning. Med baggrund i denne teoretiske udredning af analysemodellens begreber udføres der tre empiriske undersøgelser af fagperson-klientsamspillet indenfor socialsektoren, sygehussektoren og uddannelsessektoren.
Indenfor socialsektoren har de sidste 25 års reformer ændret den professionelles ansvarlighed fra at omhandle klientens tarv til at omhandle økonomi- og målstyring, hvilket kan medføre, at det faglige ansvar nedprioriteres til fordel for embedsværkets krav eller at sætte ”vi plejer” i højsædet uden tanke for kvalitetsdimensionen.
Sundhedssektoren er en af de største og mest omkostningstunge offentlige sektorer i Danmark, så det er ikke underligt, at politikere vil have hånd i hanke med økonomi og produktivitet, hvilket de mange reformer er bevis på. Et redskab er økonomi- og effektivitetsstyring, et andet er den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP). Ansvarstagning bliver så et spørgsmål om at leve op til politikernes krav og borgernes mere eller mindre veldefinerede forventninger.
Samfundets udvikling sætter hele tiden nye dagsordener for unge menneskers kultivering. Uddannelsessystemet underlægges derfor politiske styringsredskaber alt efter de ansattes uddannelsesniveau. Konsekvensen kan blive, at underviserne slipper det ansvar, de tidligere påtog sig, og trækker sig tilbage samt begrænser de former for arbejde, de føler sig ansvarlige for.
Bogen drejer sig ikke om statens prioritering af ressourcer i den offentlige sektor eller om de ansattes opgør med den påtvungne udvikling. Der fokuseres på, hvordan udviklingen kan føre til, at fagprofessionelle påtager sig mindre ansvar, og at arbejdspladserne i stigende grad fokuserer på politiske styringsredskaber og i mindre grad på kvalitet. Læs den.
Af Jens Bydam, sygeplejerske, cand.phil.
Ikke på niveau
Ud fra ambitionen om at vise, hvordan man konkret kan arbejde med sygeplejefaglige problemstillinger sygeplejerskeuddannelsen igennem, er bogens kapitler bygget op over forskellige cases. Først indkredses begrebet ”en sygeplejefaglig problemstilling”, og begrebets sammenhæng med andre sygeplejefaglige begreber indenfor den professionelle sygepleje belyses.
Dernæst præsenteres ni cases, hvorfra sygeplejefaglige problemstillinger med progredierende abstraktionsniveau udledes, og forskellige metoder til bearbejdning bliver gennemgået. Udgangspunktet er her forskellige teorier med deraf afledte metoder. Den sidste case viser, hvordan man kan arbejde med sygeplejefaglige problemstillinger i en bacheloropgave.
Bogens sigte er at bygge en fælles referenceramme op for begrebet en sygeplejefaglig problemstilling. Det gøres så ved at præsentere forskellige indfaldsvinkler til begrebet samtidig med, at man bogen igennem arbejder sig op gennem et hierarki fra det helt konkrete til det mere abstrakte niveau.
Bogen og dens opbygning minder meget om de casebøger, jeg er stødt på inden for social- og sundhedsassistentuddannelsen. På trods af inddragelse af forskellige teoretiske tilgange mener jeg ikke, at bogen er på et niveau, der match-er en bacheloruddannelse. Og hvad skete der lige med begrebsafklaringen?
Af Jens Bydam, sygeplejerske, cand.phil.
En gave til de studerende
Denne håndbog er en gave til de studerende, som står foran et krævende studie. Den er vejledende, informativ og nyttig. Den kan også bruges af vejledere eller undervisere som inspiration.
Bogen er ajourført i forbindelse med sygeplejerskeuddannelsens justering i 2016. Der er fire kapitler med hver sin forfatter med hver sin ekspertise, de har alle tilstræbt et højt informationsniveau, god struktur og læsevenlighed.
Der er fin vejledning om følgende: Hvad vil det sige at studere, tage uddannelse, stræbe efter at blive professionel? Hvorfor skal jeg indgå i en studiegruppe og lave samarbejdsaftaler? Hvad er ECTS? Hvorfor international uddannelse?
Der er relevante afsnit om læseteknik, notatteknik og memoteknik.
Sygeplejestudiet er også studier i klinisk praksis. Derfor er afsnit om observation, tillid og empati, etiske refleksioner samt klinisk vurdering vigtige. Heri indgår før-, under- og eftervejledning samt læringskontrakter.
Undervejs i uddannelsen skal man forbi både skriftlige og mundtlige prøver, som kræver refleksion og argumentation. Læseren forberedes på det i et kortfattet og inspirerende afsnit, som beskriver den gode opgave med f.eks. påstand, hypotese, afgrænsning, metode og kildekritik.
Jeg vil gerne anbefale bogen til alle de ambitiøse studerende, som gerne vil nå noget særligt med deres studium.
Af Ole Bjørke, master i sundhedspædagogik og lektor ved Sygeplejerskeuddannelsen Metropol.
En emoji til den døende
Maria Gerhardt levede en lille uge efter udgivelsen af bogen og nåede dermed, måske, at opleve den positive modtagelse af beskrivelsen af et luksushospice i Nordsjælland, hvor hovedpersonen Maria sammen med vennen Mikkel iagttager livet blandt de raske på den anden side af hegnet. Hun er ironisk, barsk og morsom, når hun spidder begge dele. Også sygeplejersker får både surt og sødt at mærke. Det sure først: Hvorfor skal Maria altid stikkes fire-fem gange, før hun får lov at tage op på 12. sal og blive stukket af anæstesisygeplejerskerne, som ikke har problemer med at finde de dybtliggende vener?
Det søde: Sygeplejersken, som forstår, at Maria ikke kan gå til møde i byen iført en hvid hættetrøje med et blodigt ærme, og derfor forbinder pletten med tape.
På hospice dyrker og distribuerer hvidklædte nonner cannabis, så smerterne svinder, og tilværelsen bliver tålelig. Familien kommer sjældent, det er for hårdt, men Maria får mange emojis på sin telefon. Det gør mennesker med kræft.
Maria har et lille barn, som efterhånden knytter sig stærkere til partneren. Efter en scene, hvor barnet ikke vil have flyverdragt på og i hvert fald ikke hjælpes af sin mor, beskriver Maria den langsomme afsked med ordene ”… det var okay, at han ikke ville have mig som forælder, når jeg nu snart skulle dø.”
De raske har mange spørgsmål, og Maria overvejer at få trykt et hæfte med svar på de hyppigst stillede. F.eks. ”Har du mon prøvet alternativ behandling?” Og det har Maria: bl.a. misteltente, faste og detox. Hun har immunterapi og protonstråling til gode – og det mirakel, hun håbede på til det sidste, det udeblev.
Af Jette Bagh, cand.cur., fagredaktør, Sygeplejersken.
{ Kort nyt om bøger }
Birgitte Bonnerup, Annemette Hasselager
Kærlighed og ensomhed i arbejdslivet
Hans Reitzels Forlag 2017
204 sider – 275 kr.
Der er gang i ensomhedsforskning for tiden, men at kærlighed koblet med ensomhed nu skal forbindes med arbejdslivet, er nyt for mig. Men to specialister i organisationspsykologi vover forsøget, og de dykker samtidig ned i et klassisk psykoanalytisk begreb; libido forstået som livsdrift. Bogen er opdelt i fire kapitler, hvoraf to beskriver kærlighed og ensomhed og illustrerer nogle af sine pointer med cases, men jeg må tilstå, at jeg tænker, at bogen er til mennesker med en særlig interesse for organisation og psykologi. Vil man vide mere end det, bogen kan bibringe, er der en positiv omtale af forfatternes tilbud inden for supervision, coaching, terapi og samtaler på forsideflappen.
Overvej i øvrigt, hvordan det står til med alenehedsevnen.
Hanne Warming, Signe Fjordside & Manon Alice Lavaud
Det dobbelte blik
Se styrkerne i det særlige hos børn og unge i udsatte positioner
Akademisk Forlag 2017
200 sider – 249,95 kr.
Bogen henvender sig til studerende og praktikere inden for det pædagogiske og socialfaglige felt, men jeg mener, at sundhedsplejersker kan finde værdifuld inspiration både til eget arbejde og til samarbejde med f.eks. plejefamilier på de 200 sider. Det dobbelte blik betyder at se ressourcer og sårbarheder i børns handlemåder, ikke at operere med et enten eller. Man gør sig som fagperson umage med at se begge perspektiver og både tage hensyn til sårbarheden og anerkende ressourcerne. Det er udsatte børn, som er i fokus, og der er både cases og talrige redskaber at tage bestik af samt en særlig ordbog med udgangspunkt i ”brændte børn”. Her kan man f.eks. få en forklaring på ordet ”pleaser” og ”små voksne”.
Svend Brinkmann
Gå Glip
Om begrænsningens kunst i en grænseløs tid
Gyldendal Business 2017
143 sider – 250 kr.
Professoren i psykologi, Svend Brinkmann, er på banen igen. Vi skal lære at gå glip af nogle af de mange tilbud, et moderne liv rummer, for der kan være kvalitet i at nøjes frem for at ville det hele på den halve tid. Det skal være et aktivt valg at ”gå glip”. Budskabet er aktuelt i en tid, hvor stress og mentalt fravær er til diskussion i rigtig mange læserbreve og kronikker. Brinkmann argumenterer for sine synspunkter ud fra fem dimensioner. En psykologisk, en politisk, en eksistentiel, en etisk og en æstetisk og ofte med henvisninger til filosoffer, digtere, og psykologer. FOMO, en forkortelse for Fear of Missing Out, må erstattes af selvvalgt begrænsning af valgfriheden. Det er livskunst.
Jeg håber, Brinkmann får mange følgere på den holdning.
(jb)