Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Sygeplejersken

Familiesamtaler kan lindre angst og smerte

På Onkologisk Afdeling på Sygehus Lillebælt i Vejle arbejder sygeplejersker målrettet på at inddrage de pårørende i patientens sygdomsforløb. Et forsøg med familiesamtaler har haft så positive effekter, at ordningen er blevet permanent.

Sygeplejersken 2017 nr. 3, s. 30-31

Af:

Susanne Bloch Kjeldsen, Journalist

2017-3-tema-6

Familiesamtaler kan lindre angst og smerte. Sådan lyder filosofien på Onkologisk Afdeling på Sygehus Lillebælt i Vejle, hvor sygeplejerskerne har afprøvet et koncept for familiesamtaler på baggrund af et forskningsprojekt foretaget i afdelingen. Og det har haft så positiv effekt for patienter og pårørende, at ordningen nu er blevet permanent.

"Fra litteraturen ved vi, at familien beskytter hinanden, og at man ikke altid siger de ting, man tænker, føler og er ked af, når man er pårørende til en alvorligt syg. Det forsøger vi at forløse ved at lade sygeplejersker være facilitatorer for samtaler, hvor målet er, at man kan komme til at tale sammen, forstå hinanden og gå styrket derfra," fortæller klinisk sygeplejespecialist på Onkologisk Afdeling, Bodil Winther.

Hvad var udfordringen?

Hvad var udfordringen?
At få organiseret familiesamtalerne og fastsat rammerne.

Hvad var det sværeste?
At nå ud til alle – patienter, pårørende og personale – med information om, at familiesamtaler nu er et fast tilbud.

Hvad er I stolte af?
At det er lykkedes os at indføre familiesamtaler som et fast tilbud, og at familierne giver god feedback.

Hun har udviklet konceptet for familiesamtaler efter inspiration fra Fagligt Selskab for Familiesygepleje, som arbejder ud fra den teoretiske referenceramme, Calgary Family Assessment and Intervention-model.

Det er patienten, som vælger, hvem der skal inviteres med til samtalerne, og der er ikke nogen regler for, hvor mange der kan deltage eller hvem. Det er ikke nødvendigvis biologiske familiemedlemmer, det kan også være en nær ven eller en nabo. Der er sat en time af til samtalen, og der er typisk flere samtaler i ét forløb. Sygeplejersken går frem efter en fast struktur.

Maria Aas Møller er en af de to specialuddannede sygeplejersker, som gennemfører familiesamtalerne.

"Vi byder velkommen og snakker med familien om, hvad de kan forvente. Vi tegner et genogram for at få overblik over familiens ressourcer og deres relationer. Det kan godt være forskelligt, hvem de forskellige familiemedlemmer peger på som familiens ressourcer, f.eks. kan nogle være betydningsfulde for patienten, mens andre kan være betydningsfulde for børn i familien," fortæller hun.

Cirkulære spørgsmål

På de næste møder forsøger sygeplejerskerne at få gang i samtalen bl.a. ved hjælp af cirkulære spørgsmål.

"Det kan f.eks. være: "Når du hører mor sige sådan, hvad tænker du så?" Vi spørger ind til deres forestillinger. Særligt børn har nogle voldsomme forestillinger, og for os handler det om at få det frem, som de tumler med. Som sygeplejersker siger vi ofte ikke så meget, for målet er, at det er familien, som skal sidde og tale sammen om det, som er svært at snakke om," siger Maria Aas Møller, som er uddannet bl.a. til den særlige systemiske kommunikation.

Målet med familiesamtalerne er at forandre den måde, familien oplever deres sundhedsproblemer, så de enkelte medlemmer kan opdage nye løsninger.

Sygeplejerske og ph.d. Barbara Voltelen forsker i familiesygepleje, og hendes ph.d. og andre undersøgelser har sandsynliggjort, hvordan familiesamtaler virker, og hvordan de pårørende oplever at føle sig opløftede og mindre tyngede. Hun mener, at det er vigtigt, at sygeplejersker har en nonhierarkisk relation med familien.

3 gode råd
  • Spørg ind til den pårørendes oplevelse og til, hvordan den pårørende selv har det
  • Lyt til, hvordan den pårørende selv ønsker at blive inddraget
  • Stil "the one-question-question": "Hvis der var én ting, du godt kunne tænke dig at blive klogere på, hvad ville det så være?"

Kilde: Sygeplejerske og ph.d.
Barbara Voltelen.

"Som sygeplejersker er vi opdraget til at give gode råd. Men sygeplejersker, som deltog i mit ph.d.-projekt, og som arbejdede efter Calgary-modellerne, kom frem til, at gode råd er det mindst vigtige i sygeplejerskers kommunikation med de pårørende. Det var vigtigere at høre deltagernes perception og give tid – som at tie stille – for at familierne kunne reflektere. Sygeplejersker, patienter og pårørende skal være ligeværdige i deres kommunikation, for det er familien, som sidder med evnen til at sætte mål for sig selv," siger Barbara Voltelen, som er i gang med et treårigt forskningsprojekt om det samarbejde, der kunne foregå mellem kræftpatienter, deres nærmeste pårørende og onkologisk afdeling samt kræftrehabiliteringen i en kommune.

Til daglig er hun lektor på Sygeplejerskeuddannelsen i Vejle, og her bliver de studerende undervist i pårørendeinddragelse allerede på grunduddannelsen.

Barbara Voltelen mener, at alle sygeplejersker kan bruge nogle enkle redskaber i deres daglige kommunikation med patienterne og deres pårørende.

"Man kan interessere sig for og spørge ind til, hvordan den pårørende oplever at være tæt på en alvorligt syg. Man kan stille "the one-question-question", som vi også bruger til at strukturere familiesamtalerne: "Hvis der var én ting, du godt kunne tænke dig at blive klogere på, hvad ville det så være?" Det ene spørgsmål er overskueligt at undersøge sammen med familien."

2017-3-tema

TEMA: DER ER BRUG FOR PÅRØRENDE

Brugerinddragelse har i flere år stået højt på dagsordenen i sundhedsvæsenet. Både patienter og pårørende presser på for at blive hørt. De pårørende vil ikke kun ses som arbejdskraft, men også inddrages som rådgivere. En ny undersøgelse viser, at sygeplejersker er positive over for at inddrage de pårørende, men i praksis holder de sig tilbage for ikke at åbne for nye problemer, mener sundhedsforsker.