Sygeplejersken Årgang 2017 nr. 3

”Find de dygtigste mennesker på din afdeling og spær øjne og ører op og sug alt til dig. Og sørg for at læse op på tingene. På den måde bliver du sikker på, at det, du laver, er rigtigt og baseret på viden.”

Anæstesisygeplejerske Ellen Margrethe Velborg har fundet sin niche i specialtandplejen.

Jobbet som projektsygeplejerske på Klinisk Forskningsenhed indebærer et stort ansvar for Cæcilie Skov Hansen. For det er bl.a. hende, der bidrager til, at forsøgene med kræftpatienter forløber, som de skal.

Ambitioner er gode at have, men de kan ende med at tage kvælertag på deres ejer. Det erfarer en studerende, da hun tænker over, hvorfor hun brød sammen under et refleksionsmøde.

Havde jeg vidst, at denne patient skulle få en stor plads i mit hjerte – og jeg i hendes korte restlevetid – havde jeg grebet situationen anderledes an.

Ifølge sygeplejerske Karen Hvid Fejrskov er det nærmere reglen end undtagelsen, at der på psykiatriske afdelinger bliver ringet efter en vikar, når de allerdårligste patienter skal passes, fordi de faste medarbejdere har for travlt.

PÅRØRENDE. Otte ud af 10 sygeplejersker mener, at de pårørende er en vigtig kilde til viden om patientens helbred, men de pårørende oplever ikke, at de bliver brugt som vidensressource.

Hver anden måned mødes en gruppe kræftsyge, pårørende og sundhedsprofessionelle for at tale om, hvordan de kan forbedre vilkårene for patienter og pårørende på Vejle Sygehus.

I 2010 fik Karen Lauridsen konstateret brystkræft, og for hendes mand, Tom Jerwiarz, føltes det naturligt at træde ind i rollen som aktiv pårørende igennem kemokure, operationer, undersøgelser og kontroller.

På Onkologisk Afdeling på Sygehus Lillebælt i Vejle arbejder sygeplejersker målrettet på at inddrage de pårørende i patientens sygdomsforløb. Et forsøg med familiesamtaler har haft så positive effekter, at ordningen er blevet permanent.

Mange andre steder end i Danmark arbejder man i sundhedsvæsenet med at inddrage den ressource, pårørende kan være for både patienter og plejepersonale. Nogle steder er det som i Norge indskrevet direkte i loven, mens det andre steder har form som et mål eller en anbefaling. Det betyder, at arbejdet med inddragelse af pårørende har mange forskellige former og indgangsvinkler, der kan tjene som inspiration.

Et såkaldt Udviklingslaboratorium har samlet input fra hele organisationen til udviklingen af fremtidens DSR. Processen med SAMMEN OM DSR fortsætter nu i hovedbestyrelsen frem til kongressen i juni.

Mette Svendstorp har kastet sig ud i at opfinde medicinberegneren Pharmacus. Den kan ende med at revolutionere og forenkle receptproceduren samt forebygge fejlmedicinering.

Datoen er sat, og de første løfter er allerede afgivet. Den 18. maj er det Change Day i det danske sundhedsvæsen, hvor små positive forandringer i hverdagen skal skabe store forandringer i et presset system.

To sygeplejersker undrede sig og stillede et vidtgående forslag på DSR’s kongres. Det endte med at blive udgangspunktet for den store fornyelsesproces i SAMMEN OM DSR.

Anmeldelse af 'Neuroaffektiv Udviklingspsykologi' bind 1,2 og 3.

'På mit natbord' og anmeldelse af bogen 'Elisabeth-freskerne'

Kort nyt om bøger og anmeldelse af 'S-tilgang i palliation'.

Anmeldelse af bogen 'Livscyklusernæring'

En ny rapport om det grænseløse arbejde viser, at det især slider på offentligt ansatte, der har med mennesker at gøre. Sygeplejersker oplever i høj grad at have uklare fag- og ledelsesgrænser, konstant mentalt pres og at arbejde gratis for at nå kerneopgaver. Sygeplejerske og underviser Ellen Bye Jensen er en af dem .

Kommunerne har lagt ryg til et stigende antal indberetninger om utilsigtede hændelser i de seneste år. Alligevel er det nu slut med tilsyn på alle plejehjem mindst hvert andet år. Det følger af en større omlægning fra frekvens- til risikobaseret tilsyn, og det kan faktisk føre forbedringer med sig, mener DSR.