Fuldt fortjent: Jeg vendte kasketten

Patienter med Downs syndrom, børn med socioemotionelle forstyrrelser, psykisk syge og demente er bare nogle af dem, der kommer i den regionale specialtandpleje. For sygeplejerske Ellen Margrethe Velborg var det til en begyndelse en udfordrende patientgruppe.

"I starten var vi ikke så vilde med at skulle bedøve patienter, der ofte kunne blive udadreagerende. Vendepunktet blev, da min mand sagde til mig: "Hvis I vil have det til at fungere, så skal I vende kasketten og lære jeres patienter at kende"."

Efter at have læst om alle de mulige diagnoser blev Ellen Margrethe Velborg mere bevidst om, hvor forskelligt patienterne skulle behandles for at opnå størst mulig succes for både patienter og sygeplejersker.

"Det største ønske for mig er helt at kunne undgå fastholdelser, for det glemmer et barn aldrig. Derfor arbejder vi rigtig meget på at få patienterne til at samarbejde. At opbygge tillid er næsten den største del af arbejdet," fastslår Ellen Margrethe Velborg.

I 1974 blev hun uddannet fra Randers Sygeplejerskeskole og havde derefter en kort ansættelse på Silkeborg Hospitals barselsafdeling. Bortset fra fire år på observationsafdeling blev anæstesiologien hendes skæbne, og for ca. 10 år siden var hun med til at opstarte den regionale specialtandpleje i Viborg.

Alle værktøjer tages i brug

Her har mange af patienterne brug for lidt mere, end hvad der er normalt på de fleste hospitaler, bl.a. at der er plads til alle de familiemedlemmer, der er nødvendige for trygheden.

"Vi er meget rummelige, og vi bruger alle vores pædagogiske evner, for at det skal blive den bedst mulige oplevelse for patienten. De fleste skal jo komme igen, så det er vigtigt, at vi hele tiden sikrer det bedst mulige forløb," fortæller Ellen Margrethe Velborg.

Når en patient med ADHD kommer ind, så ved Ellen Margrethe, hvor vigtigt det er med helt faste aftaler. Det betyder, at proceduren bliver gennemgået med patienten først, og derefter skal forløbet følge den nøjagtige plan. Patienter med Downs syndrom giver en anden udfordring, da de ofte kan være meget stædige og har deres egne planer, der ikke altid stemmer overens med sygeplejerskens.

"Jeg har fundet min niche. Planen var at gå på pension nu, men jeg er stadig så glad for at gå på arbejde og være med til at give patienterne den ro, de har brug for, at jeg har udskudt det."