Sygeplejersken Årgang 2019 nr. 11

En som taler patienternes sag, lytter til dem og deres behov, og en som tør gå ind i de udfordringer, som de nu oplever. Og en der kan prioritere.

Arbejdstiden på en nattevagt var dengang på 12-14 timer, og man havde vagt to-tre uger ad gangen.

40 års jubilæum, 32 år som sygeplejerske og 27 på samme afdeling. Carsten Olesens karriere på Hjørring Hospital har været lang, men ikke kedelig.

Folketingets åbning den første tirsdag i oktober markerer starten på en ny tid, hvor der skal vises politisk vilje og handling.

At stille spørgsmål, når man ikke er sikker på svarene, kan byde en perfektionist imod. Men at være nysgerrigt udforskende kræver mod til at fejle. Og det kan læres i bidder.

Sygeplejerske fik medhold i at have fået brystkræft som følge af natarbejde. Først fik hun dog afslag på sin arbejdsskadesag, fordi hun kun kunne dokumentere 18 års natarbejde mod de 20-25 år, som Arbejdsmarkedets Erhvervssikring kræver. Men så vidnede gamle kollegaer.

Blandt kollegaer blev sygeplejerske Pia Gravang kaldt Nattens Dronning, fordi hun næsten kun havde nattevagter. Som 52-årig døde hun af brystkræft som følge af de mange nattevagter over en lang årrække. Alligevel var hun ikke bitter, fortæller hendes mand, René Gravang.

Øget risiko for brystkræft er en af de mere alvorlige konsekvenser, sygeplejersker og andre natarbejdere er særligt udsat for. Sygeplejersker skal dog ikke frygte nattevagter, siger både forskere og Dansk Sygeplejeråd. Men man skal sørge for at minimere dem og tilrettelægge dem bedst muligt.

Københavns Kommune vil begrænse natarbejdet. Det sker for at mindske de helbredsmæssige følgevirkninger, der er for kommunens ansatte.

Dæmpet lys, så få arbejdsopgaver som muligt og mulighed for at hvile benene. Det er nogle af de tiltag, som intensivafdelingen på Bispebjerg Hospital har indført. Det har gjort nattevagterne mere tålelige. Sygeplejersken tog med på nattevagt.

Et bedre arbejdsmiljø for sygeplejerskerne om natten gavner også patienternes søvn, siger afdelingssygeplejerske Grethe Bendixen.

Søvn er både uundgåelig og livsnødvendig. Og får man for lidt søvn, kan man opleve ubehagelige symptomer og i værste fald blive syg. Søvnforsker Poul Jennum forklarer, hvorfor søvnen er så livsnødvendig

Pårørende er ikke besværlige, men pressede og utrygge. Det er budskabet fra to sygeplejersker, der har forsket i forholdet mellem sundhedspersonale og pårørende.

Hanne Ravn Hansen, hjemmesygeplejerske i Odsherred Kommune

Britt Elkjær Rasmussen, sygeplejerske på Psykiatrisk Center Ballerups afdeling for rehabilitering og døve

Malene Holdgaard, medicinsk afdeling på Regionshospitalet Holstebro

Sundhedsvæsnet er patientrettet, så de pårørende er et vedhæng til patienten. Derfor får de en perifer rolle, og det er ikke optimalt, siger forskningssygeplejerske, der har undersøgt de pårørendes oplevelse af inddragelsen.

Efter flere sager, hvor samarbejdet mellem plejepersonale og pårørende var gået helt i hårdknude, fik Sorø Kommune hjælp af Arbejdstilsynet. Det har givet store forbedringer.

Det er muligt at frigive mere tid til lægerne. Hver tredje konsultationssygeplejerske varetager nemlig opgaver i samarbejde med lægen, som de kunne klare alene.

Der er behov for en ledelsesmæssig indsats, der gør det muligt at udøve ordentlig sygepleje i landets fængsler. Det mener Dansk Sygeplejeråd på baggrund af et påbud til Jyderup Fængsel fra Styrelsen for Patientssikkerhed.

Sygeplejerskernes pensionskasse, PKA, er med blandt de danske pensionskasser, som med et milliardbeløb massivt vil støtte fremtidens grønne udvikling.

I dette nummer af Sygeplejersken anmeldes bøgerne "Klinisk beslutningstagen", "Sundhedsteknologi" og "Er der evidens for evidens?"

Overbelastede sygeplejersker kan på grund af deres omsorgsfunktion have et særligt behov for at få ugens begivenheder vendt med andre voksne, så de ikke tager belastninger på arbejdet med hjem til børnene, siger psykolog Lisbeth Lenchler-Hübertz.

Da Anne Marie Holst Sommer blev sygemeldt med stress i to år, kom hendes datter til at drage lidt rigeligt omsorg for sin mor. Og hendes søn udviklede en frygtsomhed, som kunne være en direkte afsmitning af hendes sindstilstand.

Det gør en konkret forskel for borgere med KOL, når deres behandlere får støtte fra Kompetencecenter for lungesygdom. Det forhindrer mange unødige indlæggelser.

Indtil for nylig har det været så som så med sorteringen af affald på Aarhus Universitetshospital, men det har en miljøbevidst sygeplejerske besluttet sig for at lave om på. I Psykiatrien AUH i Skejby har Christina Hjarsbæk Edward nemlig taget skeen i den anden hånd og sat affaldssorteringen i system – med én gul post-it ad gangen.