Træning, der gør dig bedre og klogere

Sygeplejerskerne Ali Youssef, Isabella Jacqvé og Cecilie Toftdal og instruktør Simon Türck bøjer sig koncentreret over en dukke af en patient på sengen. Det er den 22. januar 2020 på Hvidovre hospital, og patienten skal forestille at være indlagt med hjerteproblemer.

En situation, som er velkendt fra hverdagen for de tre akutsygeplejersker. De diskuterer indbyrdes, hvordan de skal sætte elektroderne på patientens bryst for at det giver det optimale resultat, når der skal tages EKG.

”Man skal måle fra kravebenet,” siger Cecilie Toftdal. Isabella Jacqvé nikker og tager den ene elektrode.

”Den skal sidde her,” siger hun og sætter den i det 4. interkostalrum lige op ad sternum. Ali Yossef tager en anden elektrode og sætter den til højre for den første.

”Den næste skal sættes midt clavikulært lige under brystvorten,” siger han. Simon Türck nikker.

”Det er rigtigt. I skal finde ribbenene og placere elektroderne ud fra dem,” siger han. Cecilie Toftdal kigger på instruktøren.

”Jeg har hørt, at man kan sætte elektroderne uden på barmen,” siger hun. Simon Türck nikker.

”Elektroderne skal sættes så tæt på hjertet som muligt, da det giver det bedste resultat. Hvis patienten har implantater eller fyldige bryster, så skal de sættes lige under. Hvis brysterne derimod er tynde, kan de godt sættes ovenpå,” siger Simon Türck.

Ali Yossef, Isabella Jacqvé og Cecilie Topftdal er tre ud af i alt 12 sygeplejersker fra Hvidovre hospitals akutafdeling, som er på kursus i færdighedstræning på Hvidovre hospital. Her skal de igennem seks scenarier, også kaldet skills stations, der er taget fra deres hverdag inden for emnerne cardio, brandsår, hovedtraume, organisk delirium, den blødende patient og sepsis.

Der er knyttet en instruktør til hver færdighedsstation, som sørger for at facilitere læringen. Men det er op til deltagerne selv at finde frem til den rette behandling af patienten ved at bruge ABCDE-principperne (systematisk tilgang til patienter med kritisk sygdom) og formidle deres viden og de beslutninger, de tog undervejs.

Region Hovedstadens træningsforløb startede i efteråret 2019 og er obligatorisk for alle sygeplejersker på akutafdelingerne i regionen.

”Det er et supergodt læringsredskab, hvor sygeplejersker får mulighed for at træne den nyeste viden om emnet i konkrete situationer, som de oplever i hverdagen. For at være sygeplejerske kræver det i dag, at man er opdateret og kan bruge den nyeste viden,” siger Anja Sichmann, som er afdelingssygeplejerske på Hvidovre hospital og en af initiativtagerne til træningsforløbet.

Hun henviser bl.a. til, at det modsat andre træningsforløb er baseret på, at de deltagende sygeplejersker på forhånd har læst den litteratur, som de har fået tilsendt inden undervisningen.

Inspiration fra USA

Anja Sichmann forklarer, at hun blev inspirereret til at indføre forløbet i Region Hovedstaden, da hun på en konference for cirka to år siden hørte en oversygeplejerske fra Køge fortælle om, hvordan de i Region Sjælland havde haft succes med færdighedstræningen.

Region Sjælland indførte allerede i 2016 kompetenceudviklingen på deres akutafdelinger efter en model udviklet af Beth Israel Deaconess Medical Centre, som er en del af Harvard Medical School i Boston, USA. I dag har de udviklet 25 scenarier alene for akutafdelingerne.

”Det gode ved denne træning er, at alle sygeplejersker skal med på kurset og derved får et vist niveau med en blanding af teoretisk og praktisk viden. Det er et stort arbejde at lave, men når der først er lavet et scenarie, så kan man også senere bruge det efter at have tilpasset det med den nyeste viden,” siger Poul Mossin, ledende oversygeplejerske på Sjællands Universitetshospital.

Anja Sichmann mener, at en af de største fordele ved projektet er, at sygeplejerskerne her både kan få den nyeste viden om netop de situationer, der har relevans for dem, og træne dem i praksis i mindre grupper. Det er dog meget vigtigt at tilpasse konceptet lokalt, da behovet kan være forskelligt fra afdeling til afdeling.

”Vi tager udgangspunkt i en skabelon fra Cames, men vi bestemmer selv indholdet lokalt. F.eks. kan vi fravælge træning i brug af dråbetæller såfremt vi oplever, at personalet i forvejen mestrer denne færdighed. Så kan det være mere relevant for dem at fokusere på opsætning af blod i henhold til gældende instrukser,” siger Anja Sichmann.

Træner brandsårsbehandling

I et andet lokale er de to akutsygeplejersker Gül Ozcan og Line Timm sammen med deres instruktør Ditte Bek, som er udviklingssygeplejerske på Hvidovre Hospital, ved at vurdere, hvor meget væske de skal give en patient, som er blevet indlagt for en 13 pct. forbrænding og vejer 80 kg. De vurderer, at han i de første otte timer skal have 1.560 ml væske eller 195 ml i timen.

”Hvor meget ville I give, hvis det var et barn, der var fem år gammelt?” spørger Ditte Bek.

"Han vejer 18 kg ud fra formlen (alder x 2) + 4 og derfra kan man beregne barnets væskebehov," siger Gül. Ditte nikker: ”Er der andet, han skal have?”

”Han skal også have noget sukker efter 4-2-1 reglen,” siger Line Timm. Hun henviser til, at børn skal have supplerende glukoseholdig væske efter formlen: 4 ml pr. kg/time op til 10 kg, 2 ml pr. kg/t fra 10-20 kg og 1 ml pr. kg/t, hvis over 20 kg.

Gül Ozcan og Line Timm vurderer, at patienten skal overflyttes til Rigshospitalets traumeafdeling, da han har en større andengradsforbrænding. Forinden vil de tjekke temperaturen, give Panodil og Ipren samt evt. morfin for smerterne og skylle ham i maks. 30 minutter for at stoppe forbrændingerne.

Brandsårene skal dokumenteres ved hjælp af billeder, og pupillerne tjekkes for at se, om han er bevidsthedspåvirket af stoffer eller alkohol.

Mulighed for refleksion

Gül Ozcan kan som de fleste andre sygeplejersker på akutafdelingerne genkende situationer med brandsårspatienter, som har været bevidsthedspåvirket af stoffer eller alkohol. Hun havde f.eks. en patient, som var kommet hjem i påvirket tilstand og havde sat sin friture i gang.

Han var faldet i søvn, men blev vækket af naboer, da lejligheden var under brand. Han var fanget i soveværelset og endte med at blive så forbrændt, at hans luftveje var truet. Akutafdelingen sendte ham efter akutbehandling videre til Rigshospitalets traumecenter.

Gül Ozcan mener, at færdighedstræningen giver hende mulighed for at reflektere og sætte ord på sin sygepleje, så hun bliver bedre til at håndtere de situationer, hun kommer ud for i hverdagen.

”I hverdagen går det mere automatisk, og der er ikke altid tid til at reflektere over, hvad man gør. Her får jeg muligheden for se, hvad jeg er god til og hvad jeg kan blive bedre til,” siger Gül Ozcan. Det er Line Timm enig med hende i.

”Det er en rigtig god måde at blive opgraderet på de nye ændringer og få fyldt huller i sygeplejen,” siger Line Timm.

Andre kan også bruge konceptet

Poul Mossin fortæller, at træningen er blevet en årlig begivenhed for alle sygeplejersker på akutafdelingerne i Region Sjælland og på de fleste afdelinger inden for kirurgiske og medicinske specialer, så alle får samme niveau. Materialet bliver tilpasset de forskellige områder efter sygeplejerskernes behov, så træningen bliver relevant i forhold til deres hverdag.

”Træningen sikrer, at alle har et vist niveau. Hvis der er nogle sygeplejersker, som ikke lever op til niveauet, får den uddannelsesansvarlige sygeplejerske det at vide og laver en plan for vedkommende,” siger Poul Mossin.

I Region Hovedstaden forventer Anja Sichmann, at alle sygeplejersker på akutafdelingen hvert år skal igennem træningen, og der er allerede planlagt seks nye scenarier i 2020. Desuden mener hun, at også andre afdelinger kunne have glæde af at bruge konceptet.

”Jeg mener, at det kan bruges inden for alle områder, da det besluttes lokalt, hvad indholdet skal være og hvad der giver mening for den enkelte afdeling. Man skal dog først have gjort sig klart, hvad der er behov for,” siger Anja Sichmann.