Sygeplejersken Årgang 2020 nr. 5

Erik blev passet af skiftende lærere i skolens nødpasning, og Elisabeth måtte passe sig selv, mens deres mor, Hejdi Gamst-Jensen, passede nogle af landets sygeste Covid-19-patienter. Sygeplejersker over hele landet vinkede farvel til plejer, da coronaepidemien gjorde sit indtog. Men mens fagligheden blev udfordret, spirede holdånden.

På få uger er der blevet vendt op og ned på sygeplejerskernes hverdag. Det skete, da Covid-19 gjorde sit indtog på de danske sygehuse. Værnemidler er blevet en del af uniformen i mødet med en hidtil ukendt sygdom, som både udfordrer sygeplejerskernes faglighed og styrker sammenholdet.

Michelle Laurent, intensivsygeplejerske på Bispebjerg Hospital, er vant til at passe kritisk syge patienter, men Covid-19 udfordrer den viden og sygepleje, hun læner sig op ad til hverdag.

En opgørelse over antal smittede i Danmark pr. den 15. april 2020

Risikoen for at bringe smitte rundt til såvel borger som egen familie tynger sygeplejersker i den kommunale sundheds- og ældrepleje. De skal ifølge retningslinjerne ikke bære værnemidler, medmindre borgerne er smittet eller mistænkt smittet med Covid-19.

Efter mange ugers massiv kritik af retningslinjerne for medarbejdere i den kommunale sundheds- og ældrepleje, ændrede Statens Seruminstitut 16. april retningslinjerne, så man nu kan bruge heldækkende visir, hvis man er i tvivl om smitterisiko.

Sprit, handsker, masker. Værnemidler har nogle steder i såvel kommuner som regioner været en mangelvare gennem de første uger af coronaepidemien. Men nye forsyninger mindsker problemet.

Mens mange danskere er sendt hjem fra skole og arbejde, har sygeplejersker landet rundt været med helt fremme i forreste linje for at bekæmpe corona-epidemien. Dansk Sygeplejeråd har løbende bragt sygeplejerskernes øjebliksberetninger på Facebook. Herunder bringer vi et redigeret udvalg af nogle af historierne. Alle historierne er samlet i deres fulde længde på dsr.dk

Kom med ind i magtens maskinrum og følg Dansk Sygeplejeråds formand Grete Christensen i 10 dage midt under coronakrisen.

Mange sygeplejersker har udsigt til at skulle indgå i Covid-19-beredskabet længe endnu. Det kræver øget fokus på sygeplejerskernes mentale sundhed og egenomsorg, mener psykolog i arbejdsmedicin fra Herning.

”Denne pandemi viser, hvor professionelle sygeplejersker er, og hvor stor betydning vi spiller for sundheden,” siger den italienske sygeplejerske Floriana Pinto. ”Men virkeligheden er som en lussing. Vi er fysisk og psykisk pressede. Vi mangler beskyttelse og er ikke nok sygeplejersker på arbejde.”

Kommunerne kan udvide deres sengekapacitet med 1500 ekstra pladser. Men endnu er det ikke blevet aktuelt, og nogle steder er der mere stille, end der plejer.

På trods af klare retningslinjer fra Sundhedsstyrelsen er der stor forskel på, hvordan kommunerne yder sundhedspleje under coronakrisen. Alle besøg i barnets første leveår bør gennemføres som normalt, siger formand for Fagligt Selskab for Sundhedsplejersker.

Dansk Sygeplejeråd vil formidle beretninger på forskellige platforme og sørge for, at sygeplejersker kan få indblik i kollegers måde at håndtere livet under Covid-19 på.

Sygeplejestuderende på sidste semester er blandt de studerende på syv samfundskritiske, sundhedsfaglige uddannelser, som har fået lov til at møde fysisk op på deres uddannelser.

”Jeg håber, det er noget, som kan være med til at glæde andre,” siger anæstesisygeplejerske Birgitte Højrup Rasmussen om sit maleri af en sygeplejerske midt i corona-krisen.

Coronavirussen har vendt op og ned på hverdagen for mange konsultationssygeplejersker, deriblandt Helene Bjerregaard, som arbejder i et lægehus i København. Hun har både følt sig truet på sit erhverv og haft dage med rødglødende telefoner.

Som følge af coronakrisen er netbaseret undervisning og digitale arbejdsgange på rekordtid blevet en stor del af den nye virkelighed på sygeplejerskeuddannelsen – og flere online-værktøjer er kommet for at blive. Det forudser Helle Bruhn, lektor og næstformand i Fagligt Selskab for Undervisende Sygeplejersker.

"Og ikke mindst vil vi anerkendes økonomisk for vores hårde arbejde – i særdeleshed når vi slider vores krop og psyke op for at passe på andre. "

Sygepleje på Sri Lanka er ikke som sygepleje i Danmark. Det mærker en sygeplejestuderende på egen krop og bliver en erfaring rigere.

"Så mit job er her at medvirke til at ændre kulturen og se på, hvordan der kan skabes nye rutiner og vaner, som kan gøre institutionerne renere."

Florence Nightingale er 200 år efter sin fødsel stadig relevant. Hun var en ener med sit store talent for at beskrive fagligheden, formidle den og forene dette med politisk gennemslagskraft, vurderer sygeplejehistoriker.

Florence Nightingale gjorde oprør mod stand, familie og tradition. Hun døde som 90-årig som den mest omtalte kvindeskikkelse i historien.

Efter 100 år i den historiske glemmebog blev der i London i 2012 rejst en statue af sygeplejersken Mary Jane Seacole til minde om hendes gerninger under krigen på Krim.

I dette nummer af Sygeplejersken anmeldes følgende bøger: "Pestens år", "Få det bedste ud af livet med demens", Da danskerne ville omvende verden" og "Hjernerystelse - kom godt igennem".

"Især nattesøvnen er jeg optaget af i disse corona-tider, hvor vi alle knokler."

”Test din viden” indeholder denne gang spørgsmål om sygeplejersker med hovedroller i litteraturen og spørgsmål om infektionshygiejne. Desuden to spørgsmål om mere skæve sider af sygeplejen.

Knapt to måneder efter Danmark fik sin første Covid-19-patient, melder regioner, praktiserende læger og Sundhedsstyrelsen om få henvendelser fra andre patienter. De er som sunket i jorden - eller er de? Vi giver nogle eksempler og bud på forklaringer her.

For socialt udsatte borgere betyder corona-krisen store ændringer i en i forvejen usikker hverdag. Der er også lyspunkter og samarbejdsvilje. Men det er en hård tid, og for en del borgere er grænsen ved at være nået, fortæller social- og gadesygeplejersker.