Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Sygeplejersken

Uønsket seksuel chikane er stadig et problem

Knap hver ottende sygeplejerske har prøvet det selv, og hver femte har en kollega, der har været udsat for det. Uønsket seksuel opmærksomhed er stadig udbredt, viser ny analyse fra Dansk Sygeplejeråd. Et klart signal om nultolerance fra Dansk Sygeplejeråd og på arbejdspladserne er vejen frem, siger næstformand i Dansk Sygeplejeråd Anni Pilgaard.

Sygeplejersken 2021 nr. 2, s. 12

Af:

Christina Sommer, journalist

sy2-2021_akt-seksuel-chikane

"Jeg har lyst til at tabe noget på gulvet med vilje, så du skal bøje dig ned for at samle det op.” ”Kan du ikke også tømme noget andet på mig? Det kunne jeg virkelig godt trænge til.” 

Det er bare to eksempler på verbal seksuel chikane, som sygeplejerskerne Sofie Mathilde Wissum Rask, Luna Tiljevang Andersen og Emilie Plesner Osbahr delte i Sygeplejersken nr. 13/2020.

Og de er ikke alene med oplevelserne.

Ifølge en ny analyse fra Dansk Sygeplejeråd har knapt hver ottende sygeplejerske (13 pct.) været udsat for uønsket seksuel opmærksomhed på deres arbejdsplads det seneste år, mens hver femte har kendskab til, at det er sket for en kollega. 

Dobbelt så mange kolleger krænker

Den uønskede seksuelle opmærksomhed består oftest af verbal chikane (77 pct.) og fysisk kontakt (16 pct.).

Fælles for alle er, at det oftest er en borger/patient/klient, der står bag. Men 16 pct. af sygeplejerskerne angiver, at det er en kollega eller medarbejder, der chikanerer, hvilket er en fordobling fra en DSR-analyse fra 2019.

Og det finder næstformand i Dansk Sygeplejeråd Anni Pilgaard bekymrende.

”Jeg tror dog, at stigningen skyldes, at metoo- og sexismedebatten sammen med både samfundet og Dansk Sygeplejeråds klare udmelding om nultolerance over for enhver form for seksuel chikane giver flere mod til at stå frem og sige fra over for upassende opførsel,” siger hun.

Anni Pilgaard understreger, at ovenstående betragtning skal ses i lyset af, at antallet af sygeplejersker, der er udsat for uønsket seksuel opmærksomhed, er faldet en smule i forhold til lignende DSR-analyser fra 2015 og 2019 (dengang hver sjette). 

For få får hjælp

Anni Pilgaard noterer sig dog også, at alt for få sygeplejersker får den hjælp, de har behov for. Knap seks ud af 10 angiver, at de fik den nødvendige støtte fra en kollega eller leder, mens 25 pct. angiver, at de ikke fik hjælp overhovedet.

Kun hver fjerde vidste, at arbejdspladsen har en politik/retningslinjer i forhold til at forebygge og håndtere uønsket seksuel opmærksomhed, mens 38 pct. angav, at disse retningslinjer bliver anvendt.

”Det er ikke godt nok. Ledelsen har en stor opgave i at gå forrest, men de kan ikke gøre det alene. Den samlede medarbejdergruppe, ikke mindst tillids- og arbejdsmiljørepræsentanterne, skal støtte op om det arbejde. I DSR er vi blevet meget tydeligere i at beskrive, hvilke opgaver tillidsrepræsentanterne har i denne forbindelse, men vi skal alle være med til at understøtte en kultur, der signalerer, at seksuel chikane ikke er i orden.”

Læs teamet om sygeplejerskers oplevelse med sexisme og krænkende seksuel adfærd fra patienter og kolleger i Sygeplejersken nr. 13/2020.