Sygeplejersken
Snart slut med at bede om tilgivelse
Arbejdsliv. Et forbeholdt virksomhedsområde for sygeplejersker er tættere på end nogensinde før. Det glæder mange, bl.a. sygeplejerske Karin Andersen i Københavns Kommune. Vedtages loven, vil hun f.eks. kunne måle en borgers CRP og anlægge kateter uden at skulle kontakte en læge først.
Sygeplejersken 2023 nr. 13, s. 39
Af:
Christina Sommer, Journalist
Foto:
Marcus Emil Christensen
Selvom Niels’ læge gerne vil indlægge ham pga. Karin Andersens observationer, får han lov til at blive hjemme. Og akutteamet sender en sygeplejerske igen i morgen.
”Hvordan går det med at spise og drikke? Og har du ondt nogle steder, f.eks. bag på i flankerne?”
Sygeplejerske i Københavns Kommunes udkørende akutteam Karin Andersen er lige trådt ind i stuen hos Niels på 60 år. Han er bundet til sin elektriske kørestol pga. multipel sklerose og bor på et bosted i Københavns nordvestkvarter.
Niels er vågnet slap og med høj feber, hvorfor personalet har ringet til Niels’ praktiserende læge, som derefter kontaktede akutteamet.
Som en del af den helhedsvurdering ud fra ABCDE-tilgangen, som Niels’ læge har bedt om, måler Karin Andersen nu blodtryk, puls og iltmætning. Hun spritter konsekvent hvert apparat af og lægger det tilbage i sin store rygsæk, før hun tager det næste frem.
Alt er, som det skal være, konstaterer hun, mens hun løbende noterer værdierne ned på papir, så det hele bliver korrekt, når hun senere skal dokumentere besøget på sin tablet.
Ventetid kan være lang
Ved besøget hos Niels har den praktiserende læge allerede bestilt og dermed delegeret de opgaver eller måske rettere prøver, Karin Andersen skal tage. Men det er langt fra altid tilfældet, så Karin Andersen er glad for udsigten til et forbeholdt virksomhedsområde for sygeplejersker.
”Nogle gange kan vi blive sendt ud til en opgave, f.eks. genanlæggelse af et blærekateter, og så er virkeligheden en helt anden. Borgeren kan have fået det virkelig skidt og have høj feber, hvorfor det er oplagt at tage en CRP. Men det må vi ikke uden at kontakte relevant læge. Det kan medføre lang ventetid i telefonen ad to gange: Først for at få tilladelse til at tage prøven og dernæst for at vende resultatet med lægen,” fortæller hun og uddyber:
”Ofte tager vi alligevel de prøver, vi vurderer, er relevante, før vi kontakter lægen – lidt ud fra princippet om, at det er bedre at få tilgivelse end tilladelse. Målet er jo at spare tid, især for borgerens skyld, så relevant behandling kan sættes i værk hurtigst muligt. Jeg har aldrig oplevet en læge, der er blevet vred over det, men det bliver rart at slippe for at bede om tilgivelse.”
Akutteamet holder til i lokaler på et plejecenter i Københavns nordvestkvarter. I dag er det sygeplejerske Fie Park Himmelman (tv), der tager imod opkald og fordeler besøgene mellem de udkørende kolleger – en opgave, der går på skift.
Foto:
Marcus Emil Christensen
Måske indlægges
Karin Andersen tager sit stetoskop frem og holder bryststykket mod Niels’ bryst.
”Jeg skal også lige lytte på dine lunger, selvom vi har en formodning om, at det er noget med din blære,” siger hun.
Social- og sundhedsassistent Diana V. Dira er også kommet ind på stuen. Det var hende, som kontaktede Niels’ læge, og hun deler nu sine observationer med Karin Andersen, der også tager venøse og kapilære blodprøver og urinprøve inkl. stix.
Sidstnævnte ser dog også helt fin ud, men efter lidt brummen fra CRP-apparatet i Karin Andersens rygsæk, er situationen pludselig anderledes alvorlig.
”Dit infektionstal er 122, det er meget højt. Det kan godt være, du skal indlægges,” siger sygeplejersken.
Nødvendig faglig ballast
Akutteamet så dagens lys i december 2018, og Karin Andersen har været med siden marts 2019. Hun har mange års erfaring bag sig fra bl.a. medicinske afdelinger, akutområdet og kirurgien og har også taget specialuddannelserne i intensiv- og anæstesisygepleje.
Fagligt har hun derfor den ballast, der skal til for at løfte de specialiserede og ofte komplekse sygeplejeopgaver, hun står overfor, når hun skal vurdere ustabile, uafklarede og akut dårlige borgere i eget hjem.
”Jeg elsker det her job. Jeg ved aldrig, hvad dagen bringer, og er glad for at kunne bruge hele min faglighed,” siger Karin Andersen.
Da hun er færdig med helhedsvurderingen af Niels, ringer hun til hans læge, som hun heldigvis har nummer til ’bagom’, hvilket sparer hende for meget tid. Opkaldet er på medhør, så Niels og social- og sundhedsassistent Diana V. Dira kan være med. På baggrund af Karin Andersens observationer er lægens konklusion hurtigt klar:
”Jeg vil gerne have lov til at indlægge dig. Det vil være det bedste,” lyder det fra mobiltelefonens højtaler.
Det afviser Niels dog, han vil gerne blive hjemme, hvorfor lægen udskriver penicillin og slutter med besked om, at han altså skal indlægges, hvis han får det værre.
Karin Andersen sikrer sig, at penicillinen kan være fremme inden for få timer, samt at personalet følger Niels tæt det kommende døgn og måler hans temperatur løbende. Da hun tager afsked, er det med aftale om, at en af hendes kolleger fra akutteamet kigger forbi i morgen formiddag.
”Så krydser vi fingre for, at penicillinen virker, og du kan blive hjemme,” siger Karin Andersen, mens hun tager sin rygsæk på og griber fat i den lille hvide taske med Niels’ blodprøver. Dem skal hun aflevere på Bispebjerg Hospital, inden hun sætter kurs mod dagens næste borger, som er en ældre dame med KOL og angst.
Karin Andersens og kollegernes rygsække indeholder bl.a. CRP- og blodtryksapparater, saturationsmåler, blodsukker- og hæmoglobin-apparater samt stetoskop. I den sorte kuffert er der udstyr til urin- og spytprøver.
Foto:
Marcus Emil Christensen
Kan du klare en urinprøve?
Under besøget hos den ældre dame tager Karin Andersen faktisk en prøve, som borgerens læge ikke har bestilt. Borgeren har kontaktet lægen om morgenen pga. åndenød. Hun har ikke kræfter til at komme til lægen, så lægen har bedt akutteamet om at kigge forbi.
Så snart hun træder ind ad døren, scanner Karin Andersen stuelejligheden. Vindueskarmen ud mod gaden prydes af pink orkideer, og på en skænk i mørkt træ står fotos af børnebørn side om side med den slukkede fladskærm. Den ældre dame sidder i hjørnesofaen lige overfor og hiver lidt efter vejret. Karin Andersen spørger ind til venner og familie, måler de vitale værdier og sikrer sig, at borgeren tager sin medicin korrekt og får nok at drikke og spise.
Alt er, som det skal være, kan Karin Andersen konkludere. Hun tager mobilen frem for at ringe til den praktiserende læge, men bliver afbrudt af den ældre dame, som tager sig til ryggen.
”Kan du klare en urinprøve? Det trækker lidt her, og jeg er kendt med blærebetændelse,” siger hun.
Den fikser Karin Andersen – dog uden at ringe til lægen først.
”Stix viser faktisk, at du har urinvejsbetændelse, så det var godt, vi fik taget den. Jeg sender prøven til dyrkning, men nu må vi se, hvad din læge siger,” siger Karin Andersen, før hun ringer til lægen, som hun heldigvis også denne gang har telefonnummer til ’bagom’.
Lægen takker Karin Andersen for også at have stixet urinen, så den rette behandling kan blive iværksat hurtigst muligt, især fordi det er fredag, og weekenden står for døren.
Med vished om, at alt andet er i orden, tager Karin Andersen afsked med den ældre dame og forsikrer hende om, at åndenøden, der især kommer, når hun bevæger sig, skyldes den forkølelsesvirus, hun kæmpede med nogle uger tidligere:
”Det tager tid at komme sig efter en virus.”
Læs også i dette nummer af Sygeplejersken