Patienter kan lære at sove mere og bedre

Som beskrevet i de foregående artikler har søvnproblemer mange forskellige årsager og lige så mange, hvis ikke flere konsekvenser. Uanset om man arbejder på f.eks. et hospital, et plejecenter eller i en kommune, har sygeplejersker både et ansvar og en oplagt mulighed for at hjælpe og vejlede patienterne med søvnproblemer.

"Det er vigtigt at få løst søvnproblemer så hurtigt som muligt, da der ellers er risiko for, at de kan blive kroniske," siger Katrine Løppenthin.

Mange sygeplejersker inklusive hende selv når dog aldrig for alvor i gang, endsige til bunds i punktet patientens søvn, hvilket kan skyldes travlhed, men også de meget korte indlæggelsestider.

Når en patient kun er indlagt 1-3 dage, er søvnen altså ikke det primære omdrejningspunkt. Og her kan det også være svært at gøre noget konkret, især hvis det er noget fysiologisk, som forårsager dårlig søvn?

"Det kan du have ret i, men ligesom vi er blevet bedre til at indsamle viden om patienternes ernærings- og smertetilstand, skal vi måske også blive bedre til at indhente en god søvnanamnese," siger Katrine Løppenthin og tilføjer:

"Vi mangler måske også viden. Kan en patient ikke sove, kan jeg ikke huske, at jeg selv er blevet oplært til andet end at ryste puden, vende dynen, give en indslumringspille og slukke lyset. Og det er jo slet ikke nok," erkender hun.

For især de indlagte patienter er der nogle helt grundlæggende ting, der skal være på plads for at sikre en bedre nattesøvn, f.eks. korrekt smertedækning og lejring, og der skal også gerne være ro, en god temperatur og dæmpet belysning i lokalet, hvor patienten skal sove, hvilket naturligvis kan være en udfordring på en flersengsstue med udstyr og medpatienter.

Da vi for nogle år siden havde ekstra meget fokus på søvn, prøvede vi at flytte rundt på patienterne, så de passede nogenlunde sammen både søvn- og plejemæssigt. Det førte også til drøftelser, som medførte, at patienterne nu får mulighed for at sove nogle timer mellem nattens observationer, så de får mulighed for at sove en hel cyklus.

"Det er rigtig gode eksempler på, hvordan mere viden om søvn kan føre til bedre sygepleje i forhold til patienternes søvn," siger Katrine Løppenthin.

Inddrag patienten

Katrine Løppenthin anbefaler, at sygeplejersker arbejder mere systematisk med patienternes søvn ved hjælp af hhv. søvnanamnese og søvnhygiejne (se boksene "Søvnanamnese" og "Søvnhygiejne").

"Allerede ved indlæggelsessamtalen er det vigtigt, at sygeplejersken spørger mere ind til patientens søvn og sovevaner, altså laver en decideret søvnanamnese, akkurat som vi har for vane at gøre i forhold til f.eks. smerter," siger Katrine Løppenthin.

Søvnanamnesen skal typisk afdække patientens egen vurdering af søvnkvalitet, normal sengetid og indsovningstid, normal opvågningstid og tidspunkt for at stå op samt evt. dagssøvn.

"Det er også vigtigt at spørge om, hvordan patienternes nattesøvn generelt påvirker deres funktion dagen efter. Har man sovet dårligt en enkelt nat, vil man være lidt mere træt dagen derpå. Men mange søvnforskere er begyndt at kigge på, hvad søvnen har af betydning for funktionen næste dag. Det er et vigtigt parameter, da det er meget individuelt, hvor meget søvn man har brug for," understreger Katrine Løppenthin.

De fleste patienter vil af og til opleve søvnproblemer, men hvis søvnproblemerne virker mere udtalte, er det vigtigt at afklare, om de er opstået i forbindelse med det nuværende sygdomsforløb eller snarere har langvarig karakter.

"Man kan f.eks. spørge ind til kaffeforbrug, aktiviteter, motionsvaner og evt. medicin. Der er som regel flere årsager til længerevarende søvnproblemer," siger Katrine Løppenthin og tilføjer:

"Over for patienter med dårlige søvnvaner er det også vigtigt at understrege, at vi er robuste mennesker. At det er helt normalt at vågne om natten, og at man ikke bliver alvorligt syg, fordi man sover dårligt nogle nætter. Men langvarige søvnproblemer er altså sundhedsskadelige og skal tages alvorligt."

Derudover skal sygeplejersker og patienter huske, at et døgn består af dag og nat, som spiller sammen i forhold til søvn.

"Patienter med søvnproblemer skal være opmærksomme på, hvad de bruger deres krop på om dagen. En lur skal f.eks. ikke ligge efter kl. 15, og mange patienter sover dårligt, fordi de ikke får brugt deres krop nok. Regelmæssig motion, dog ikke de sidste timer før sengetid, gavner søvnen positivt," forklarer Katrine Løppenthin.

Med de konkrete oplysninger om patientens søvn og søvnrutiner er sygeplejerskerne bedre klædt på til at målrette evt. interventioner med henblik på at afhjælpe patientens søvnproblemer.

"Mange voksne har akkurat som børn nogle faste, beroligende rutiner omkring sengetid, der viser kroppen, at den skal geare ned. Og sygeplejersker kan med fordel støtte patienterne i at "natte af" – aktivt spørge, om der er noget, de skal hjælpe med," siger Katrine Løppenthin og fortsætter:

"Mange patienter ligger desuden ofte søvnløse pga. nervøsitet natten før en operation, og her er det en fornem sygeplejerskeopgave at tale med patienterne, så de forhåbentlig kommer til at slappe mere af," siger Katrine Løppenthin.

Tal med patienten om søvnhygiejne

Sygeplejersker kan med fordel også bruge og introducere patienterne for søvnhygiejne, som er en række løst definerede generelle anbefalinger, der kan fremme god søvn.

"Søvnhygiejne dækker over en række råd, der er målrettet livsstils- og miljømæssige faktorer, som både sygeplejersker og patienter kan navigere efter, uanset om man er indlagt, bor på plejecenter eller i eget hjem," fortæller Katrine Løppenthin.

Rådet om at sørge for et roligt soverumsmiljø, moderat temperatur, mørke, stilhed og ro kan være svært at håndhæve på et hospital, men hvis f.eks. afdelingsledelsen centralt beslutter, at alle fjernsyn skal slukkes, og der skal være ro kl. 23, er det nemmere for sygeplejerskerne at sikre et bedre sovemiljø.

Et andet råd går på at lære en afspændingsteknik.

"Generelt er afslapning godt, og her kan sygeplejersker byde aktivt ind med råd og vejledning til afslapning eller mindfulness, f.eks. hvis patienten har svært ved at falde i søvn eller har mange og langvarige opvågninger," siger Katrine Løppenthin.

En meget enkel øvelse er at lægge sig ned, spænde musklerne for så at give slip og slappe af igen.

"Den skal gentages nogle gange. Det er ikke stor videnskab, men det får patienterne til at koncentrere sig om deres muskler og ikke tanker. Det kan flytte rigtig meget hos mange mennesker," siger Katrine Løppenthin.

Vi begyndte at foreslå de patienter, der lå vågne i mere end en halv time, at blive hjulpet ud af sengen og over i en stol eller ud i dagligstuen for at foretage sig noget andet end at ligge i sengen.

"En seng er til at sove i, kan man ikke sove, skal man stå op igen. Det er selvfølgelig en balance, vi skal ikke hive folk ud af sengen, bare fordi vi kan, og måske kan vi også fremme søvnen på en anden måde. Men kan de ikke sove pga. smerter eller dum liggestilling, er det godt at komme ud og bevæge kroppen eller læse en kedelig bog og så ind og prøve igen, når man begynder at blive træt," siger Katrine Løppenthin.

For nogle patienter skyldes søvnproblemerne et decideret tankemylder, hvor den ene tanke tager den anden. Her kan patienterne blive udstyret med en blyant og et stykke papir.

"Det hjælper ofte at skrive tankerne ned, det behøver ikke at være klogt eller detaljeret, men det kan hjælpe på indsovningsprocessen at få ryddet op i sin hjerne, før man skal sove."

Hvornår sov du godt?

I forhold til længerevarende søvnproblemer kan flere patienter have gavn af kognitiv adfærdsterapi og lysterapi. Nogle gange kan medikamenter også hjælpe.

"Sovemedicin kan være en god ting, men det skal overvejes nøje, også hvis patienten er indlagt i længere tid. Er tilstanden forbigående eller vedvarende? Sovemedicin kan bryde en dum cirkel eller give ro natten før operationen, men anbefalingen er, at man højst tager sovemedicin i fire uger, da det ellers kan skabe afhængighed," advarer Katrine Løppenthin.

For nogle år tilbage gennemførte vi et søvnstudie, hvor interventionsgruppens patienter blev behandlet for søvnproblemer ud fra bl.a. principperne i søvnhygiejne, mens kontrolgruppen blev behandlet som "normalt". Studiet viste bl.a., at patienterne i interventionsgruppen to måneder efter brugte mindre sovemedicin end kontrolgruppen.

Det kom meget bag på mig, men jeg er overbevist om, at bare det, at vi var med til at bevidstgøre patienterne om, hvordan de sover, og hvad de selv kan gøre for at sove bedre – altså at vi italesætter problematikken over for patienterne og giver dem nogle redskaber med hjem – kan flytte rigtig meget.

"Det er jeg helt enig i. Og nogle gange kan man også få patienterne til at tænke over deres søvnvaner ved at stille det modsatte spørgsmål: "Har du nogensinde haft en god nattesøvn, og hvad kendetegnede den. Hvad kendetegnede den foregående dag?" Så kan patienterne fokusere på at gøre mere af det gode, som forhåbentlig var medvirkende til, at de sov godt," afslutter Katrine Løppenthin.

• Patientens søvn er grundlæggende sygepleje
• Søvnen holder hjernen ved lige
• Stress, støj og smerter stjæler natten
• Dårlig søvn er livsfarlig