Sygeplejersken kan trænge ind til misbrugeren

Danskernes problematiske forhold til alkohol trækker jævnligt overskrifter i medierne. I begyndelsen af 2017 viste en ny rapport fra Sundhedsstyrelsen f.eks. (4), at borgere med et overforbrug af alkohol alene i 2014 kostede de danske kommuner 3,5 mia. kr. Milliarderne går bl.a. til medfinansiering af sundhedsvæsenet, overførselsindkomster, personlig og praktisk hjælp i hjemmet samt anbringelse og andre hjælpeforanstaltninger til børn og unge. 

Udgiftsposterne vidner om, at alkoholproblemer medfører store økonomiske og menneskelige omkostninger. Det anslås, at omkring 147.000 danskere er afhængige af alkohol. Af dem er kun 14.000 i professionel behandling, og i snit begynder behandlingsforløbet først efter 10-12 år med problemer. Rapporten konkluderer da også, at ikke blot kommunerne, men hele det danske sundhedsvæsen, heriblandt sygeplejersker, skal i gang langt tidligere med både forebyggelse og behandling. 

Det bifalder en af Danmarks eksperter på området, Anette Søgaard Nielsen:

”Alle faggrupper møder de her borgere – pædagoger, socialrådgivere, lærere, læger og sygeplejersker. Men især sygeplejerskerne kan spille en nøglerolle. Befolkningen har generelt stor tillid til sygeplejersker – de har så meget goodwill som faggruppe. Folk stoler på, at sygeplejersker vil dem det godt, hvorimod de godt kan være lidt skeptiske over for f.eks. en socialrådgiver,” siger hun.

En tryg platform 

For mange mennesker med alkoholproblemer kan en enkelt samtale eller to være nok til at bryde den negative spiral. Og her er sygeplejersker oplagte samtalepartnere, især på hospitalerne, hvor op til hver fjerde patient har et alkoholproblem, som er direkte eller indirekte medvirkende til indlæggelsen, eller som kan påvirke prognosen (5). 

”I takt med den øgede specialisering og lægernes fokus på den ene lidelse, patienten er indlagt for, må sygeplejerskerne tage teten. De besidder den sundhedsfaglige viden og tilbringer ofte mest tid hos patienterne, selvom jeg er opmærksom på, at tidspres kan være en faktor,” siger Anette Søgaard Nielsen og fortsætter:

”En kort indledende snak kan gøre en stor forskel, både for de patienter, der bare drikker lidt for meget, men også for dem med mere alvorlige problemer. Det handler om at skabe en tryg platform, som man sammen kan reflektere ud fra. Det er sygeplejersker trænet i og rigtig dygtige til.”

Mange barrierer 

Trods faglig ekspertise og pligt til at informere har mange sygeplejersker svært ved at tale om emnet, uanset om patientens alkoholproblem er åbenlyst eller ej (5). Barrierer kan bl.a. være en misforstået respekt for patienternes privatliv eller sygeplejerskernes eget forhold til alkohol (5,6). Men også følelsen af at komme til kort i forhold til viden om bl.a. samtaleteknikker og usikkerhed om, hvilken behandling de kan henvise til, spiller ind (5). 

”Mange sygeplejersker har ingen problemer med at spørge ind til f.eks. kost og motion, selvom de måske ikke selv motionerer så meget. Men når det kommer til alkohol, er der stadig en del barrierer. Alkohol er så kulturelt accepteret, at det næsten er nemmere at sige, at man er veganer frem for at takke nej til et glas rødvin. Det er en skam,” synes Anette Søgaard Nielsen.

For mennesker, der er afhængige af alkohol, har stor fordel af at modtage den rette hjælp og behandling.

”Det er vigtigt at pointere, at når man stopper med alkohol, kan man blive de fleste alkoholskader kvit. I langt de fleste tilfælde restituerer kroppen sig selv inden for en overskuelig periode,” påpeger hun.

Se Figur 1: Fysiske fordele ved at holde op med at drikke