Rygrad som en regnorm er en myte

Nogle mennesker har større risiko for at udvikle alkoholafhængighed end andre. Den præcise forklaring kendes ikke, men både gener, psykiske tilstande, udbrændthed og socialisering spiller ind.

Årsagen til et afhængighedsforhold af alkohol er multifaktoriel, dvs. et samspil af genetiske og miljømæssige faktorer. Forskning tyder dog på, at ca. 60 pct. af risikoen for at udvikle alkoholafhængighed skyldes genetiske faktorer. Derfor ser man ofte, at flere i samme familie bliver afhængige (18).

Opfattelse af årsager

I en undersøgelse i 2011 blev danskerne spurgt ind til, hvilke årsager de mener kan ligge til grund for udvikling af alkoholafhængighed. Svarene fordelte sig således: 

  • Sociale problemer (88,8 pct.)
  • Stoffer er afhængighedsskabende (81 pct.)
  • Psykiske problemer (84,6 pct.)
  • Omgangskreds, som bruger (78,7 pct.)
  • Manglende selvkontrol (71,2 pct.)
  • Arveligt/genetisk (46 pct.)
  • Stor tilgængelighed (31,7 pct.)
  • Prisbillighed (31,3 pct.)

Konklusionen er, at danskerne anser individbundne årsagsforklaringer (f.eks. manglende selvkontrol) som væsentlige forklaringer på overforbrug og kollektivt orienterede og statsligt foranstaltede tiltag (f.eks regulering af pris og tilgængelighed) som mindre væsentlige faktorer. (Kilde: 7)



Noget tyder også på, at jo mere man drikker, og jo yngre man er, når man begynder, jo større er risikoen for at udvikle et skadeligt alkoholforbrug. Og jo mere eksponeret man er for alkohol, og jo mere accepteret og almindeligt det er at drikke alkohol i ens omgivelser, jo større sandsynlighed har man for at indtage skadelige mængder af alkohol (18).

I den forbindelse peger Anette Søgaard Nielsen bl.a. på, at Danmark har nogle kedelige rekorder, f.eks. europarekord i debutalder, ligesom vi er et af de lande i verden med færrest afholdsfolk: 

”Vi er et af de få samfund, som har accepteret, at vild druk er en del af det at være ung, det ville man aldrig gøre i Sydeuropa. Og rammerne er meget vide i dag. Der er mange forskellige slags alkoholprodukter, og forældrene transporterer glædeligt børnene til og fra festerne.”

Samfundsskabt

Den kulturelle accept af alkohol dominerer også mere eller mindre ubevidst på Christiansborg, og det er problematisk, mener Anette Søgaard Nielsen:

”Jeg har aldrig mødt nogen, som har besluttet sig for at blive afhængige. Det er noget, der opstår over længere tid af forskellige årsager, og her mener jeg, at det er vigtigt, at vi som samfund ser i øjnene, at vi er med til at skabe nogle af de alkoholafhængige og ikke mindst begynder at gøre noget ved det.”

Hun stiller sig kritisk over for, at minimumsgrænsen for at købe alkohol er 15 år og ikke 18, eller helst 21, ligesom det stadig er tilladt at reklamere for alkohol:

”Der er mange ting, man kun skal indtage i begrænset omfang, f.eks. chokolade. Alkohol er og bliver farligt, og jeg er faktisk lidt fortørnet over, at folketingspolitikerne ikke har forbudt reklamer for alkohol ligesom for tobak. I Frankrig må man kun vise brandnavnet og ikke kæde det sammen med sociale ting, som f.eks. unge, der fester. Det er jo nærmest kutyme i danske reklamer.”

Alkohol ændrer hjernen

Endelig er det vigtigt at understrege, at alkoholafhængighed ikke skyldes ”rygrad som en regnorm” (se også boksen ”Opfattelse af årsager”).

”Mange mennesker tror, at grunden til, at man bliver afhængig eller ikke kan stoppe igen, er manglende viljestyrke. Intet kunne være mere forkert, men holdningen er udbredt og kan påvirke sygeplejerskernes tilgang til alkoholafhængige uheldigt,” forklarer Anette Søgaard Nielsen.

7 udmeldinger om alkohol
  1. Intet alkoholforbrug er risikofrit for dit helbred
  2. Drik ikke alkohol for din sundheds skyld
  3. Du har en lav risiko for at blive syg på grund af alkohol ved et maksimalt forbrug på 7 genstande om ugen for kvinder og 14 for mænd
  4. Du har en høj risiko for at blive syg på grund af alkohol, hvis du drikker mere end 14/21 om ugen
  5. Stop før fem genstande ved samme lejlighed
  6. Er du gravid – undgå alkohol. Prøver du at blive gravid – undgå alkohol for en sikkerheds skyld
  7. Er du ældre – vær særlig forsigtig med alkohol.

Kilde: Sundhedsstyrelsen



Igennem de seneste 10-20 år er der blevet forsket mere i alkohol og andre stoffers påvirkning af hjernen (19). Kort fortalt påvirker alkohol biokemien i hjernen, og indtager man for meget alkohol i en længere periode, kan det medføre både biologiske og adfærdsmæssige forandringer. Alkoholafhængighed knytter sig især til signalstoffet dopamin og hjernens belønningssystem, som bl.a. styrer fødeindtagelse, seksuelle aktiviteter og sociale interaktioner og er af afgørende betydning for vores overlevelse. Alkoholens påvirkning af belønningssystemet kan på længere sigt skabe ubalance i hjernens signalstoffer, hvilket igen kan medføre abstinenser og mere eller mindre vedvarende afhængighed. De viljestyrede handlinger ”kapres”, og der kan man blive ude af stand til at kontrollere sit alkoholindtag. Og det tyder på, at nogle personers hjerner er anderledes følsomme over for alkohol end andres (20).

Den psykiske afhængighed er en snigende tilstand karakteriseret ved en trang til at fortsætte alkoholindtagelsen for at opnå velvære eller undgå ubehag.

”De ved simpelthen ikke, hvor de skal gøre af sig selv, hvis de ikke kan drikke,” forklarer Anette Søgaard Nielsen og tilføjer: 

”Det er vigtigt, at sygeplejersker og andre fagpersoner har øje for, at en alkoholproblematik ikke er noget, man kommer sig over fra fredag til mandag. Genindlæggelser er naturlige og forventelige, alligevel skal man arbejde omsorgsfuldt og tålmodigt med patienten.” 

 

Emneord: 
Alkohol