Alkoholproblemer rammer bredt

Ifølge Den Nationale Sundhedsprofil fra 2013 (13) har 88,4 pct. af den voksne befolkning over 16 år drukket alkohol inden for det seneste år. Danskernes alkoholforbrug toppede i begyndelsen af 1980’erne med et årligt indtag på 12,8 liter ren alkohol pr. person mod 9,3 liter i 2015. Men selv her 30 år efter drikker danskerne stadig mere alkohol end befolkninger i mange andre europæiske lande, f.eks. Norge og Sverige (7). 

Langt de fleste danskere formår at nyde alkohol i begrænsede mængder og uden stor risiko for helbred, da de formelt holder sig inden for Sundhedsstyrelsens genstandsgrænser. De blev indført i 1990 netop i erkendelse af, at forbruget var for højt, og senest revideret i 2010, hvor lavrisikogrænser bl.a. også blev indført (se boksen ”Syv udmeldinger om alkohol”).

”Genstandsgrænserne handler om at give befolkningen nogle rammer for et ikkeskadeligt forbrug – for kvinder højst 14 og for mænd 21 genstande på en uge og højst fem på en dag. Overskrider man disse anbefalinger, løber man en høj sundhedsmæssig risiko,” fortæller Anette Søgaard Nielsen. 

Kan vi gå ud fra, at borgerne kender genstandsgrænserne?

”Det er på ingen måde givet, og faktisk heller ikke personalet. Især ikke i forhold til, hvordan de skal vejlede ud fra grænserne. Det skyldes også, at andre instanser løbende byder ind i debatten, f.eks. Kræftens Bekæmpelse, som for nylig udelukkende anbefaler folk at holde sig til lavrisikogrænserne. Men også forskning kan være med til at forvirre billedet, f.eks. undersøgelser, der slår fast, at lidt alkohol er sundt,” siger Anette Søgaard Nielsen. 

Privat sag

Med til at forplumre danskernes opfattelse af, hvad der er sundt og normalt, er også samfundets holdning til alkoholforbrug. Alkohol forbindes typisk med festlige og sociale stunder, og den enkeltes forbrug anses ofte som et privat anliggende.

”Vi er generelt meget liberale og forstående over for vores medmenneskers indtagelse af alkohol. Og lægfolk definerer oftest evt. problemstillinger ud fra en social kontekst. De opererer ikke med mængder. Kan folk drikke kontrolleret, på socialt acceptable tider, har de råd til det, og kan de stoppe, hvis de vil – så er vi som samfund o.k. med det. Men drikker man sig beruset i en forkert kontekst, eller har man ikke råd til det eller svært ved at stoppe, så reagerer omgivelserne ofte kraftigt. Det har ikke en tøddel med genstandsgrænser eller diagnoser at gøre. Det er mere et spørgsmål om, at vi siger fra, hvis vi får et socialt ubehag,” påpeger Anette Søgaard Nielsen. 

Problemer eller afhængig

Vejene ind i et problematisk forbrug af alkohol er mange (se artiklen ”Rygrad som en regnorm er en myte”). Også graden af problemer varierer, og her opererer man med tre overordnede definitioner af alkoholproblemer: 1) Storforbrug, dvs. forbrug over højrisikogrænsen, 2) Skadeligt forbrug, dvs. forbrug, der har medført fysisk eller mental helbredsskade samt 3) Afhængighed (14).

Afhængighed defineres igen ved hjælp af Verdenssundhedsorganisationen WHO’s diagnosesystem ICD-10 (14). Ifølge WHO er man afhængig af alkohol, hvis mindst tre af de følgende seks symptomer har været til stede umiddelbart eller inden for de seneste 12 måneder: 1) Alkoholtrang, 2) Kontroltab, 3) Abstinenser, 4) Toleranceudvikling, 5) Alkohol dominerer prioritering og tidsforbrug og 6) Fortsat brug af alkohol trods erkendt skadevirkning. 

I dag anslås det, at 860.000 voksne danskere har et storforbrug af alkohol, 620.000 har et skadeligt forbrug, mens ca. 147.000 er afhængige (14). 

Alle kan få problemer

Den typiske patient med alkoholproblemer findes ikke, men sundhedsprofiler viser, at der er flest storforbrugere blandt unge mellem 16 og 24 år samt blandt de midaldrende mellem 55 og 74 år. Omvendt er antallet af storforbrugere lavere blandt de 25-54-årige og dem på 75 +. Desuden udgør mænd størstedelen af storforbrugere, personer med et skadeligt forbrug og alkoholafhængige. Og relativt set har personer, som er arbejdsløse, oftere et skadeligt alkoholforbrug og er oftere afhængige sammenlignet med personer, som er i arbejde. Endelig er enlige, personer uden børn og rygere oftere storforbrugere, har oftere et skadeligt alkoholforbrug og er oftere afhængige sammenlignet med gifte, personer med børn og ikkerygere (14).

”Men i princippet kan alle mennesker udvikle alkoholproblemer, og vi bør derfor tale med alle borgere og patienter om deres vaner. Så snart patienten er midaldrende, vil jeg dog være ekstra opmærksom, da man ved, de drikker mere end f.eks. folk i 30’erne og først i 40’erne, som ofte har små børn, familie og karriere at tage sig af,” siger Anette Søgaard Nielsen og tilføjer:

”De veluddannede ældre er også en gruppe, der drikker mere og mere. Vi har i øjeblikket et studie kørende med 60-årige, og det tyder lidt overraskende på, at man også kan udvikle et alkoholproblem sent, f.eks. når ungerne er flyttet hjemmefra, økonomien er god og forkælelse ofte er ensbetydende med et glas rødvin eller øl. Og har man et højt alkoholforbrug, skal der heller ikke så meget til, før man bliver afhængig. Det kan komme listende stille og roligt, hvis man f.eks. bliver lidt trist eller mister sit job. Det behøver på ingen måde at skyldes et traume i barndommen,” siger Anette Søgaard Nielsen (15,16,17).