Seksualitet er mere end samleje

Som beskrevet i Sygeplejersken nr. 1/2020 (3) har Per på 66 haft type 1-diabetes i 60 år og stille og roligt mærket, hvordan den kroniske sygdom påvirker hans krop og seksualitet. Først mistede han evnen til at få rejsning og dernæst også orgasme. Han har dog formået at lytte til sine behov og selv opsøgt professionel hjælp flere gange.

”Sådan en skide sygdom skal ikke slå mig ud. Jeg har stadig lyst til sex. Det er godt for mange ting og tager trykket, og det bekræfter mig i, at jeg er en mand. Jeg har verdens dejligste kone, og vi har et meget aktivt sexliv,” fortæller han.

Pers fortælling afspejler i høj grad det, mange undersøgelser viser: At seksualitet i sin bredeste forstand, dvs. intimitet, nærhed, kærtegn og samleje er vigtigt for, om folk oplever at have et godt liv.

I den nye danske befolkningsundersøgelse Projekt SEXUS angiver 88 pct. af mændene og 73 pct. af kvinderne således, at det er vigtigt, meget vigtigt, eller særdeles vigtigt at have et godt sexliv (4). Ifølge Maslows berømte behovspyramide fra 1954 er sex et basalt fysiologisk behov på linje med luft, vand, føde, søvn og varme, mens seksualitet også kan være en integreret del af behov længere oppe i hierarkiet (5) (se Figur 1). Birgitte Schantz Laursen uddyber:

”Ønsker vi at se det hele menneske og yde helhedssygepleje, er der ingen vej udenom. Patienternes seksualitet er et grundlæggende behov og derfor en del af den grundlæggende sygepleje.”

Projekt SEXUS (4) understreger desuden, at seksualiteten har mange ansigter. For nogle mennesker er nærhed og blide kærtegn det mest seksuelle i verden, mens det for andre giver sommerfugle i maven at eksperimentere og afprøve grænser. Desuden kan ens seksuelle lyster og behov forandre sig fra situation til situation og fra én livsfase til den næste.

Birgitte Schantz Laursen tilføjer:

”Undersøgelser viser, at et velfungerende seksualliv kan øge trivsel og velvære og dermed også bidrage til positiv mestring af sygdom og livskriser. Både forskning og den kliniske hverdag peger på, at et godt og berigende intimt liv kan udgøre en raskhedsfaktor, som kan gøre det enkelte menneske mere robust over for fysiske og psykiske udfordringer. Og omvendt kan et utilfredsstillende seksualliv medføre forringet livskvalitet og nedsat sygdomsmestring (se også Figur 2).” 

Kram og kys kan meget

I forhold til seksualitet som en såkaldt raskhedsfaktor findes der endnu ikke meget evidens, men Birgitte Schantz Laursen henviser til et italiensk studie af mænd med type 2-diabetes, som ofte eller undertiden havde rejsningsproblemer. Det medførte bl.a. sygdomsrelateret stress, dårlig sygdomsaccept og mestringsevne, hvilket igen førte til dårlig metabolisk kontrol. Men da der blev taget hånd om rejsningsproblemerne, faldt den sygdomsrelaterede stress, og mændene accepterede og mestrede deres sygdom bedre, hvilket førte til bedre metabolisk kontrol (6).

I den nye lærebog ”Sexologi – faglige perspektiver på seksualitet”(7) oplistes der også en række for helbredet gavnlige biologiske, psykologiske, sociale og relationelle effekter af seksuel aktivitet (Tabel 1).

Og Birgitte Schantz Laursen refererer desuden til studier(8), som viser, at hormonet oxytocin ikke bare udskilles ved kram, kys og samleje men også, når en mor ammer sit barn. Oxytocin giver en følelse af lykke og velvære og menes derfor at have betydning, når mennesker knytter tætte bånd til hinanden, det såkaldte kærlighedshormon.

”Oxytocin beskrives ofte som et bonding-hormon, der er med til at sikre, at en mor føler sig bundet til barnet. Samme hormon bliver frigivet hos mænd og kvinder ved samleje, nærhed, hudkontakt og berøring. Har man haft samleje eller nærhed, er man ofte mere overbærende. Små hverdagsskærmydsler fylder ikke så meget, og kan en patient af en eller anden årsag ikke have et fysisk sexliv, er det vigtigt at erstatte det med noget berøring – gå hånd i hånd, danse eller noget helt tredje,” siger Birgitte Schantz Laursen.

Det genkender Birgitte Tingskov Andersen fra sin rådgivning i den sexologiske klinik på Sydvestjysk Sygehus Esbjerg:

”Jeg havde bl.a. et ægtepar midt i 80’erne. De ville så gerne have noget, der lignede et samleje. Som konen sagde: ”Jeg tænker, vi har et tættere bånd og en anden samhørighed i dagene efter, det er lykkedes for os.” Hun anede intet om hormonet, men beskrev det alligevel så fint.”

Den bio-psyko-sociale tilgang

Når talen falder på seksualitet, tænker de fleste måske netop på samleje. Og selv om det som beskrevet ovenfor er et vigtigt element, rummer et menneskes seksualitet både biologiske, psykologiske og sociale elementer, der alle kan rammes ved somatisk eller psykisk sygdom og dermed påvirke patientens seksualitet negativt (Tabel 2). Og den bio-psyko-sociale tilgang er vigtig at inddrage i arbejdet med patienternes seksualitet, fortæller Birgitte Schantz Laursen (Figur 3):

”Seksualitet er et fænomen, der følger os hele livet fra vugge til grav, og der er en tæt kobling mellem vores seksualitet og identitet. Seksualitet og seksuel sundhed (9) (se også Boks 1) er et samspil mellem kropslige, emotionelle, relationelle og kulturelle faktorer. Det er vigtigt at have for øje, når man som sygeplejerske arbejder med patienternes seksualitet,” siger hun og uddyber:

”Man skal ikke udelukkende arbejde med et af elementerne, f.eks. en mandlig patients rejsningsproblem, men se patientens seksualitet i en helhed. Alle dimensioner af tilværelsen påvirkes ved sygdom. Selv om en somatisk sygdom tit er biologisk defineret, har den ofte også psykiske og sociale implikationer. Og seksualitet og parforhold bliver næsten altid berørt ved sygdom.”

Det er Birgitte Tingskov meget enig i.

”Jeg rådgiver primært mænd, som kommer for at få løst deres problemer med manglende rejsning. Men spørger jeg deres hustruer, er det faktisk ikke rejsning, de efterlyser. Bare det at ligge i ske om natten, et lille kys i nakken eller en gåtur hånd i hånd er nok for mange af dem. Seksualitet er så meget andet end samleje, og flere hustruer giver verbalt udtryk for, at de alene er med i klinikken for at støtte deres mands ønske om igen at kunne generere en rejsning. Intimiteten er så vigtig at holde fast i, ellers risikerer de at havne i en ond cirkel (se Figur 4) og taber måske i sidste ende parforholdet,” fortæller hun og tilføjer:

”Sammen med patienten gennemgår jeg ofte en model, der beskriver, hvordan de bio-psyko-sociale faktorer influerer på hinanden og altid skal tænkes ind, hvad enten det handler om lyst eller evne. Den giver så god mening for de fleste. Og det skal alle sygeplejersker vide. Nogle tænker måske, at her har vi en ældre mand, og så er det ikke aktuelt med et sexliv. Ikke fysisk samleje måske, men så er der alt det andet – berøring, kys, kærtegn og kram – som kan påvirke patientens seksualitet og livskvalitet positivt (se også Figur 5).”