"Selv gamle gutter som mig har et sexliv"

Som bare seksårig fik den nu 66-årige Per konstateret type-1-diabetes, og sygdommen har gennem årene sat sine spor på både krop og seksualitet.

Per har fulgt sin behandling slavisk og gået til kontroller som anbefalet. Så møder og samtaler med både læger og sygeplejersker har der været hundredvis af. Der er blevet spurgt ind til følger som fodsår og synsforstyrrelser, men spørgsmål om hans seksualitet har han stadig til gode:

”Jeg har aldrig i mine 60 år med sukkersyge oplevet, at nogle har spurgt ind til mit sexliv. Det må være frygteligt for de patienter og ægtefæller, der ikke kan løse problemerne selv. Det ødelægger deres liv mere, end sukkersygen gør. Så sætter de sig ind i et hjørne og skammer sig og tror, de ikke kan noget som helst i verden,” siger Per.  

Midt i sine tyvere begyndte Per for første gang at mærke, at sukkersygen havde konsekvenser for hans sexliv:

”Jeg begyndte at få rejsningsproblemer. Ikke store, men de var der. Efter nogle år kontaktede jeg og konen en privat sexolog, som satte os i kontakt med en overlæge på Herlev. Han forslog, at jeg fik lagt nogle stave ind i penis. Det fungerede godt en to-fire år, men det var lidt besværligt, især fordi penis var lidt stiv hele tiden pga. de der stave.”

Så de blev fjernet, men det gjorde rejsningsproblemerne ikke. Per husker en kort periode med Viagra, som han fik sin læge til at ordinere. Men de blå piller fungerede ikke for ham. Så nogle år senere prøvede han at få fat i overlægen på Herlev igen.

”Men han var stoppet. Heldigvis var der nogle andre rare folk, som anbefalede mig en penispumpe. Og det har egentlig fungeret meget godt indtil for et par år siden. Så begyndte jeg ikke at kunne få orgasme, og det er jo noget skidt, for det er meget rart at få en gang imellem. Derfor skal vi på Gentofte i januar og høre, hvad vi så kan gøre. Det er der, vi står i dag.”

Jordens dejligste kone.

Sådan beskriver Per sin livsledsager gennem 42 år. Han fortæller, at de har et meget aktivt sexliv og kan tale sammen om alt, også hvordan sukkersygen påvirker hans seksualitet:

”Det kan godt være, at jeg er 66 år og svagtseende, men sådan en skide sygdom skal ikke slå mig ud. Lysten har jeg stadig, og når jeg dyrker sex, tager det også trykket og bekræfter mig i, at jeg er en mand.”

Han kan ikke forstå, hvorfor sygeplejersker og for den sags skyld også læger har så svært ved at spørge til patienternes sexliv.

”De skal vide, at selv gamle gutter som jeg har et sexliv. Jeg holder ikke min mund, så vi skal nok klare den. Men hvad med alle de andre? Vi må ikke ryge, og vi må ikke drikke, men seksualiteten må vi vel beholde?” spørger han og slutter med en opfordring til sygeplejerskerne:

”Jeg synes, de skal tage sig selv lidt i nakken: Nu spørger jeg til dine fødder, dine øjne og så dit sexliv. Så kan patienten svare, og går det ikke så godt, må man prøve at finde en løsning. De kan jo altid sende os videre. De skal ikke løse det hele selv.”

Per har ønsket at være anonym. Redaktionen kender hans efternavn.