Tema om katastrofeberedskab
Forsvaret sikrer traumecenter
12 afdelingslæger, ansat og betalt af forsvaret, skal arbejde i et nyt traumecenter på Rigshospitalet, når de ikke er udsendt af forsvaret. De skal danne kernen i en udvikling af traumatologien til et amerikansk ATLS-niveau. Det nye traumecenter får hele Sjælland som optageområde og kan udsende traumehold til multitraumatiserede patienter med bl.a. helikopter. Ordningen får derfor i første række betydning for tilskadekomne i civilbefolkningen.
En stor sag
Det nye traumecenter på Rigshospitalet med 12 traumatologer, ansat af forsvaret, bør formelt indgå i Storebæltsberedskabet, så snart det er en realitet. Det vil være ressourcespild ikke at gøre det, siger generallæge Knud Jessen, Forsvarets Sundhedstjeneste. Fra traumecentret kan traumehold sendes til Storebæltstunnelen med helikopter og være fremme på højst en time efter alarm.
Sikkerheden i Eurotunnelen
Eurotunnelen under Den Engelske Kanal er til forskel fra Storebæltstunnelen forsynet med et ekstra servicerør imellem de to hovedrør. Der er ingen skinner i servicerøret. Her kører i stedet specialbyggede biler, som er dimensionerede, så to kan passere hinanden i røret. Det betyder, at transport af redningspersonale og udstyr kan foregå smidigt i katastrofesituationer. Eurotunnelens redningsberedskab er opbygget i samarbejde mellem den franske og den britiske side, og man holder regelmæssigt binationale øvelser.
Trin for trin i dansk beredskab
Det er Slagelse Sygehus, der skal rykke ud, hvis der sker en ulykke i Storebæltstunnelen. Det danske medicinske beredskab er dog ikke udvidet af den grund, og beredskabsplanen er stort set den samme som ved alle andre ulykker.
Udrykning til fods
Sker der en togulykke i Storebæltstunnelen, kan det blive nødvendigt, at læger og sygeplejersker sendes ind i tunnelrøret til fods med deres udstyr på ryggen. Transportmulighederne til og fra et eventuelt skadested i tunnelrøret er så ufleksible, at det ikke altid vil kunne betale sig for den udsendte læge/sygeplejerske-assistance at vente på et tog, der kan tage dem med. Heller ikke de passagerer, der skal evakueres fra et ulykkestog, skal vente på kørende transport. De, der kan, skal begynde at gå ud af tunnelen selv. Sådan lyder konklusionen efter den første store øvelse, der fandt sted i januar. 10. april skal der være ny øvelse i tunnelen.
Frustrerende at vente
Anæstesisygeplejerske Grethe Nielsen var inde i tunnelen ved beredskabsøvelsen i januar. Her fortæller hun om sine oplevelser.
Brug for daglig præhospital ordning
Etablering af en daglig præhospital aktivitet fra Centralsygehuset i Slagelse vil forbedre det medicinske beredskab ved eventuelle ulykker i Storebæltstunnelen. Hvis udrykningshold er vant til at tage ud til alvorlige trafikulykker, arbejdsulykker og eventuelt også til akutmedicinske tilstande, kan de også optræde langt mere rutineret ved større katastrofer. En daglig præhospital ordning i Slagelse kræver ansættelse af en ekstra læge uden for dagarbejdstiden på anæstesiafdelingen. Det vil koste tre-fire mio. kr. årligt.
Risikoen ved brand og kemiske udslip
Hvis der opstår brand eller sker udslip af kemiske stoffer i forbindelse med en togulykke i Storebæltstunnelen, kan det blive svært at nå at få passagererne ud. En togulykke i Sverige har vist, at en IC 3-togvogn hurtigt kan stå i flammer, selv om den er fremstillet af brandhæmmende materialer. De far-lige stoffer, der transporteres i tunnelen, kan ved ulykker bl.a. medføre brand, eksplosion, forgiftning og ætsning, altsammen akut farligt for mennesker.
https://dsr.dk/fag-og-udvikling/sygeplejersken/fagbladet-sygeplejersken/sygeplejersken-1997-12/