1961-1970 Bladet sætter fokus på årsagerne til manglen på sygeplejersker

Læs scannet PDF-version

I hele perioden under og efter 2. verdenskrig havde sygeplejerskemangelen været voksende. En stor del af tidsskriftets spalteplads gik til drøftelse af problemernes årsag og eventuelle afhjælpning.

De fleste indsendere krævede bedre løn, fast arbejdstid og ændringer i sygehusorganisationen. Ironiske kommentarer glædede sig over mandlig tilgang til faget og håbede derved at få markeret, at det var umuligt at forsørge en familie på den aktuelle gage.

Dansk FN-sygeplejerske i arbejdstøjet på FN-hospitalet i Gaza, 1960-67.

Layouten var moderniseret, og tidsskriftet fremstod nu gennemillustreret. Organisatoriske emner vedrørende medicinalvæsenet udgjorde over halvdelen af det sundhedsfaglige stof. Hertil kom det fagpolitiske ''pligtstof.'' Sammenlignet med punktnedslag 10 år tidligere var prioriteringen især gået ud over artikler om forebyggelse og sundhedsfremme. Debatindlæg var der også kun få af ­ selv når vi medregner ordrette gengivelser af taler holdt af medlemsvalgte repræsentanter:

''Vi er inde i en rivende udvikling, fagligt og arbejdsmæssigt. Det er rigtigt, som nogle hævder, at de gamle veje er ubrugelige og at nye må betrædes. Mere og mere må hospitalerne indstille sig på at få arbejdet gjort af gifte sygeplejersker. Der kræves tilsyn, ny tilrettelæggelse af arbejdet, god undervisning, og derfor stor viden og dygtighed af ledende og undervisende sygeplejersker ­ dygtighed og smidighed af alle.'' [1963; 63: 3]

Denne forskydning fra kald til fag og fra pleje til arbejdsledelse var et gennemgående træk i 1960'erne. Der blev anvendt megen spalteplads på ''præcisering, kategorisering og rationalisering'' af arbejdet. Man havde store forventninger til den nye teknik, som bl.a. blev sammenfattet under overskriften ''Den automatiske sygeplejerske.''

Københavnsk baggårdsmiljø, 1968.

Fagbladet var ikke nervøs for, at teknologien skulle gøre sundhedsarbejdet upersonligt. Tværtimod regnede sygeplejerskerne med, at mekanik kunne aflaste det mekaniske arbejde og dermed frigøre tid til det centrale. Sygeplejen hvilede stadig på lægelig sundhedsfaglighed. Men nu blev den i højere grad end tidligere formidlet af skrivende sygeplejersker.

Skoleelever vaccineres mod tuberkulose af skolelæge og –sundhedsplejerske på Sankt Severin Skole i Haderslev, 1961. 

Kun 14 pct. af artiklerne var skrevet af læger, hvorimod 64 pct. var af sygeplejersker, hvoraf nogle krævede selvstændig sygeplejerskeforskning. Det var redaktionen dog ikke ubetinget enig i:

''Vi har i de sidste 10 år hørt meget om undersøgelser i sygeplejen især i USA. Det har muligvis knebet for os helt at forstå, hvad det var, de amerikanske sygeplejersker ville med undersøgelser. Vi ser hen til, at forskning i nær fremtid vil blive optaget som fag i fortsættelsesuddannelsen i Institut for Syge- og Sundhedsplejersker ved Århus Universitet, og håber, at nogle sygeplejersker derigennem vil få lyst og mod til at videreuddanne sig i dette fag, så sygeplejersker kan blive udrustet til at tage aktiv del i undersøgelser inden for sygeplejen.'' [1963; 63: 515] 

	​
​Nyuddannede sygeplejersker i optog med Florence Nightingale-lamper på Århus Amtssygehus, 1960.	​	​Efter stuegangen indtages formiddagskaffen på badeværelset på afdeling D18 på Sankt Hans Hospital, Roskilde, 1961.

Inspirationen udgik fra den engelsktalende verden. Forslaget opnåede bifald fra Dansk Sygeplejeråds ledelse, der dog mente, at en sygeplejefaglig ordning var urealistisk i Danmark ''fordi man ikke synes at have ment helt at kunne forbinde den med de praktiserende lægers centrale placering inden for det sygdomsforebyggende og behandlende arbejde her i landet.

Foto: Dansk Sygeplejehistorisk Museum.