Sygeplejersken - 2008 - 13

Røgfri zone. I marts 2004 lykkedes det den irske regering at gennemføre Europas første totale rygeforbud, og et år efter støttede 98 pct. af irerne forbuddet.

No smoking. Irerne var de første i Europa, da de for fire år siden fjernede røgen fra alle indendørs arbejdspladser. Rygeforbuddet er også et af Europas strengeste til dato.

Oprettelsen af tobakskontrollen var et udtryk for, at regeringen mener det alvorligt. Den har været helt central i håndhævelsen af det irske rygeforbud.

"Jeg og mine kolleger var bange for, at patienterne bare ville begynde at ryge på toilettet," siger sygeplejerske Deirdre Long om det irske rygeforbud.

Please don't smoke. På kardiologisk rehabiliteringscenter i Dublin har de ældre hjertepatienter taget forbuddet til sig og er blevet langt mere bevidste om risikoen ved rygning.

Bernie Darcey har skåret sit cigaretforbrug ned fra 20 til 10 om dagen.

Buschauffør Brian Connolly må af og til bede unge passagerer på første dæk om at overholde rygeforbuddet.

Kræft. Operationen blev udskudt efter en dags venten på hospitalet, journalen blev væk, sygeplejerskerne var stressede og skulle spise frokost, da patienten havde brug for hjælp. Adam Dyrvig Tatt havde meget blandede oplevelser, da han blev behandlet for testikelkræft på Herlev Sygehus. Er effektiviseringen af kræftbehandlingen gået så vidt, at omsorgen bliver frasorteret i de stadigt mere effektive arbejdsgange" spørger den i dag 28-årige kræftpatient.

Fejlkultur. Urologisk Afdeling på Herlev Hospital beklager, at Adam Dyrvig Tatt har oplevet et dårligt forløb. Afdelingens egne undersøgelser viser, at en meget stor del af patienterne er tilfredse med forløbet.

Medmenneskelighed. De seneste 10 år er kræftpatienters forløb blevet stadigt mere effektive, og personalet skal løbe stærkere. Risikoen er, at menneskeligheden i kræftbehandlingen går tabt.

Kræftpatienter, der føler sig fortabt i behandlingen, fordi personalet har for travlt og ikke har tid til den menneskelige omsorg.

Artiklen henvender sig til konsultationssygeplejersker og beskriver et auditprojekt fra almen lægepraksis. Projektet kortlægger praksispersonalets uddannelse og arbejdsopgaver samt lægernes ambitioner for praksis fem år frem i tiden. Et af budskaberne er, at patienterne skal vænne sig til, at lægepraksis i fremtiden vil organisere arbejdet anderledes, så man i nogle tilfælde går til lægen for at tale med en sygeplejerske.

Artiklen henvender sig til sygeplejersker og studerende med interesse for fænomenologisk forskningsmetode. Hovedbudskabet er, at hvis man ønsker at lave en fænomenologisk undersøgelse, er det vigtigt at have indsigt i filosofiens nøglebegreber og metodens mulige faldgruber.

Artiklen henvender sig til ledere af sygeplejen og andre, som er interesserede i at udvikle kliniske retningslinjer. Artiklen beskriver en konkret proces på sygehusene i Roskilde og Køge, hvor man over en toårig periode udarbejdede 10 kliniske retningslinjer. Artiklen anbefaler uddannelse, ejerskab og ledelsesmæssig opbakning til processen samt vejledning fra Center for kliniske retningslinjer, nationalt clearinghouse for sygepleje, når dette oprettes.

Hva'ba'"! Den umiddelbare reaktion på forliget blandt sygeplejerskerne på Amager Hospital var forbavselse, skuffelse og vrede over regeringens og Folketingets usynlighed og lurepasseri under konflikten.

Hverdag igen. Hjemmesygeplejerskerne i Silkeborg var glade for at komme på arbejde igen, fortæller tillidsrepræsentant Lis Betzer.

Læs anmeldelserne i dette nummer af Sygeplejersken.

"Inden for sygeplejerskekulturen er mænds sundhed og reaktionsmåder en kæmpe udfordring,” skriver fagredaktør Evy Ravn.