Studerende i praksis: Respekt for et døende menneske
Personalet kæmper for at genoplive en patient med hjertestop. Da det ikke lykkes, husker en sygeplejerske alle på, at patienten er et døende menneske, og tager hans hånd.
Personalet kæmper for at genoplive en patient med hjertestop. Da det ikke lykkes, husker en sygeplejerske alle på, at patienten er et døende menneske, og tager hans hånd.
En gammel dame glæder sig til en tredages tur til Harzen, men ender med ikke at kunne deltage i turen, fordi hun ikke har råd. Hendes glæde over at se på fugle begrænses til foderbrættet uden for plejecentrets vindue, og den nye kikkert kommer måske ikke i brug.
Tvangsfiksering har altid været en del af behandlingen af patienter med psykiske lidelser. Helt frem til 1930’erne var det endda snarere reglen end undtagelsen at fiksere patienterne for at fremme en rolig adfærd.
Men da medlemmet, som også havde været i berøring med psykiatrien, pakkede ud, måtte der en plade i spisebordet. Og så blev der ellers snakket sygdom og byttet lidt piller, tror jeg. Men det benægtede faster godt nok.
I Danmark findes ca. 150 sygeplejersker med en ph.d. eller doktorgrad. Sygeplejersken har opsøgt nogle af dem for at finde ud af, hvorfor de valgte forskervejen, og hvordan det er gået siden, de fik deres forskertitel.
Siden efteråret har hjemmesygeplejen i Hedensted Kommune fået borgernes medicinoversigter fra det Fælles Medicinkort FMK, der samler alle ordinationer fra sygehuset og egen læge.
Personalet på to plejehjem i Gladsaxe Kommune manglede redskaber til at tale med beboere og pårørende om den sidste tid. Nu har de sat den palliative pleje i system.
Palliation var i mange år forbeholdt kræftpatienter på hospice, men filosofien om smertelindring og eksistentielle samtaler har bredt sig til andre patientgrupper og nu også til mange plejehjem over hele landet.
Et scoringssystem kan i fremtiden blive løsningen på, at en patient ligger bæltefikseret i lang tid på én afdeling, men kort tid på en anden, fordi vurderingerne af patienten er lavet ud fra individuelle kriterier. Det konkluderer sygeplejerske og forskningsleder på baggrund af sit forskningsprojekt.
Ansættelse på både en uddannelsesinstitution og et klinisk uddannelsessted skulle styrke koblingen mellem teori og praksis, men har aldrig fungeret i praksis, viser undersøgelse.
En kortlægning viser, at hver tredje kommune i dag har oprettet særlige palliative tilbud. Men som et paradoks får ældre på plejehjem ofte det dårligste tilbud, fordi sygeplejersker på plejehjem er en mangelvare.
Artiklen beskriver udviklingen af et redskab til identifikation af behov for rehabilitering og palliation hos mennesker med kræft. Redskabet er patientens mulighed for systematisk forberedelse til en samtale, der involverer patientens hverdagsliv og kobler eventuelle udfordringer med den sundhedsprofessionelles viden om sygdom, behandling og støttetilbud.
Forløbsprogram for rehabilitering og palliation på kræftområdet stiller krav om implementering af systematiske behovsvurderinger i kræftforløbet. Men hvordan skal denne vurdering foregå, hvilke redskaber kan anvendes, og hvilke modsætninger er der på området? Artiklen prøver at besvare disse spørgsmål og pege på fremtidige løsninger.
Når et spædbarn ikke trives, kan det blive nødvendigt at indlægge barnet og familien. Det stiller krav til sygeplejersker og læger at møde disse familier. Familierne har behov for støtte og hjælp til samspillet med deres spædbarn med udgangspunkt i de sammenhænge, barnet fungerer i, sammenhænge, der også rummer nøglen til forandring.
Hvem skal være førsteforfatter på en artikel; den, som har skrevet bachelorprojektet eller vejlederen, som har hjulpet med skriveprocessen? Hvordan anføres elektroniske links? Kan man undgå døde links? Artiklen beskriver Vancouversystemets anbefalinger og hjælper dermed skribenter, som gerne vil publicere i Sygeplejersken.
Artiklen beskriver, hvordan moderne sygeplejersker føler sig fanget i et uendeligt pres både fra omgivelserne og indefra, som for mange medfører oplevelsen af stress. Anbefalingen er, at sygeplejersken forholder sig til omverdenen, som den er, uden at ville overstyre den, og at hun har fokus på nærvær og afgrænsning af arbejdsopgaver i samarbejde med sin ledelse.
TVANG. Danmark har det højeste antal bæltefikseringer i Skandinavien per indbygger, og patientforeninger har længe kritiseret omfanget af tvang i psykiatrien. I 2014 satte sundhedsminister Nick Hækkerup og regionerne sig for at halvere anvendelsen af tvang frem mod 2020 med særligt fokus på bæltefiksering. Sygeplejersken sætter i dette tema fokus på tvangsfikseringen med den nyeste forskning på området. Hvad bruges bæltet til, hvilken skade kan det gøre, og hvordan reducerer vi brugen?
I Danmark bruger vi bæltefikseringer dobbelt så ofte som i Norge. En af grundene er, at nordmændene har et bedre arbejdsmiljø.
Det kan være nødvendigt og trygt at blive tvangsfikseret, men det kan også være det værst tænkelige overgreb, mener en tidligere patient, der siden 1992 har været tvangsfikseret flere gange
Hvorfor varer en del tvangsfikseringer mere end tre dage, mens andre blot tager fem timer? Frustration hos patienten og manglende kommunikation mellem patient og personale er blandt årsagerne, viser et nyt forskningsprojekt.
Sygeplejersken har udvalgt fire forskningsartikler om tvangsfiksering til yderligere læsning med hjælp fra ph.d.-studerende og oversygeplejerske Jesper Bak og fagredaktør Jette Bagh.
PSYKIATRI. Skal psykiatri handle om mennesker og deres problemer, eller skal den også være et spørgsmål om at levere flest ydelser for pengene? Dette tema beskriver konsekvenserne af, at sygeplejerskerne kun udløser penge til arbejdspladsen, når de mødes ansigt til ansigt med patienterne.
Psykiatriske sygeplejersker, som arbejder steder, der benytter sig af ydelsesstyring, hvor kun direkte patientkontakt udløser en ydelse, føler sig klemt mellem økonomi og faglighed. Det viser en ny undersøgelse fra Dansk Sygeplejeråd.
Hvis sygeplejerskerne på Ambulant Psykose Enhed i Risskov leverer for få direkte patientkontakter, bliver budgettet beskåret. Det lægger et stort pres på kollegerne og kan give dårlig stemning i afdelingen.
Etablering og evaluering af en ICD-skole viste, at patienterne har behov for rehabilitering gennem dialog med sygeplejersker og andre patienter. Skolen skal afholdes tre-seks måneder efter ICD-implantationen, fordi det er i starten, patienterne er bekymrede og bange.
Artiklen beskriver, hvordan TeRa-Studiet tester, om systematisk kontrol af sygdomsaktivitet ved leddegigt kan afvikles lige så sikkert og effektivt via telemedicinsk intervention som ved den vanlige ambulante kontrol.
https://dsr.dk/fag-og-udvikling/sygeplejersken/fagbladet-sygeplejersken/sygeplejersken-2015-3