Alene med ansvaret

​Nedlæggelse af hospitalssenge, kortere indlæggelser og øget ambulant behandling er en del af forklaringen på, at der er kommet mere tryk på de kommunale sygeplejerskers arbejdsmængde. Sådan lyder det fra de faglige konsulenter i Dansk Sygeplejeråds kredse, der dagligt er i kontakt med sygeplejersker, som ringer ind, fordi de er oprørte over deres arbejdsforhold, eller fordi de er kommet i klemme pga. arbejdsbetinget stress.

Opgaveflytningen fra hospitalerne til kommunerne har givet de kommunale sygeplejersker nye og flere komplekse opgaver og mere koordinering.

De faglige konsulenter kan bl.a. fortælle om sygeplejersker, som er frustrerede over at blive sendt ud til opgaver, de ikke føler sig 100 pct. rustede til.

”Det kan være borgere, som kommer hjem med kemoterapi eller smertepumper, hvor hjemmesygeplejen skal stå for at skifte nålen eller blande medicinen. Sygeplejerskerne føler sig ikke i alle tilfælde kompetente, hvis det er opgaver, de ikke har haft i hænderne før. Og når borgeren er hjemme, så føler hjemmesygeplejerskerne, at de har ansvaret for at handle, og så kommer de virkelig under pres,” siger faglig konsulent i Dansk Sygeplejeråds Kreds Syddanmark, Malene Mikkelsen.

Også i Kreds Midtjylland mærker de faglige konsulenter, at de kommunale sygeplejerskers arbejdsdag har ændret sig markant de seneste år.

”Der er ingen tvivl om, at sygeplejerskerne er pressede. Kommunerne har overtaget rigtig mange nye og også mere komplekse pleje- og behandlingsopgaver fra regionerne. Ofte havner de mest komplekse borgere naturligt hos sygeplejerskerne, men det betyder faktisk, at mange næsten aldrig ser en ”let” borger og derved får den pause, det lige kan give, da det primært er social- og sundhedsassistenterne, der tager sig af dem nu,” siger faglig konsulent Claus Christensen.

Især på plejecentrene står de kommunale sygeplejersker ofte meget alene med opgaverne, siger teamleder for de faglige konsulenter i Dansk Sygeplejeråds Kreds Hovedstaden, Birthe Hellqvist Dahl.

”De kan opleve uklarhed om rammer og vilkår for håndtering af flere og mere komplekse opgaver, vejledning og supervision af studerende og andet sundhedspersonale, stigende dokumentationskrav osv. Lederne gør, hvad de kan, men er selv under pres, og så kan den enkelte sygeplejerske opleve, at hun står alene med prioritering af opgaverne," siger Birthe Hellqvist Dahl. Spørgsmålet er også, om den enkelte sygeplejerske magter ansvaret:

"Det kan være både på det kliniske, det pædagogiske og på det administrative plan, f.eks. bekymringer for patientsikkerheden, dokumentationskrav eller indberetning – og mulighed for læring af utilsigtede hændelser.”

For hurtig opgaveflytning

Faglig konsulent i Kreds Midtjylland, Kirsten Linde, oplever, at opgaveflytningen fra regionerne til kommunerne er gået for stærkt.

”For tre år siden var nogle kommuner meget interesserede i at få nye opgaver, men det har ændret sig. Nu er kommunerne meget opmærksomme på, hvad de siger ja og nej til, og ikke mindst på, at opgaveflytningen sker gennem de rette kanaler. Nogle kommuner har ansat koordinatorer, som tager sig af alle akuthenvendelser fra regionen, så det ikke er op til den enkelte sygeplejerske at acceptere en given opgave eller ej, mens de står hos den konkrete borger,” siger Kirsten Linde.

For at kunne løfte de mange nye opgaver i kommunerne er der indført akutteams i flere kommuner og regioner, men dette er ikke forløbet uden problemer alle steder, siger faglig konsulent Claus Christensen.

”Nogle steder fungerer de godt, men andre steder er der f.eks. stadig uklarhed om opgavefordelingen mellem akutteams og hjemmesygeplejen. Det medfører, at akutteamene nogle gange genererer endnu flere opgaver til de kommunale sygeplejersker, som ikke altid føler sig fagligt rustet til at varetage dem,” siger han.

Et akutteam er ikke nogen garanti for, at kommunen er gearet til at kunne tage imod alle de borgere, som har behovet.

”Vi har set, at der i en kommune i løbet af 14 dage blev visiteret 17 nye borgere, hvoraf de 10 endte med at blive genindlagt, fordi det ikke var muligt at give den nødvendige behandling i forhold til, hvor syge de var. På hospitalet har man et laboratorium, som kan analysere prøver, og en læge, som kan analysere på dem. I kommunerne skal man bestille tid og vente på svar. Nogle patienter er for syge til, at de kan blive plejet i kommunen. Det er ikke alle kommuner, der har kapacitet til de meget syge patienter,” siger faglig konsulent i Dansk Sygeplejeråds Kreds Sjælland, Jacob Fage Sørensen.
 

Talrige omstruktureringer

I mange kommuner sætter talrige omstruktureringer også et negativt præg på arbejdsmiljøet, fortæller næstformand i Dansk Sygeplejeråds Kreds Nordjylland, Lene Holmberg Jensen.

”Der er næsten ikke én kommune, der ikke har været gennem en omstrukturering de seneste tre år. Omstruktureringer tager ressourcer fra kerneopgaverne og skaber ofte også usikkerhed blandt personalet: Hvad kommer det til at betyde for os og vores opgaver? Og den usikkerhed presser også arbejdsmiljøet,” siger Lene Holmbjerg Jensen.

Formand for Fagligt Selskab for Sygeplejersker i Kommunerne, Inge Jekes, genkender ovennævnte beskrivelse fra sit bagland. Som flere af de faglige konsulenter påpeger hun netop, at mange kommunalt ansatte sygeplejersker oven i det voksende arbejdspres har måttet leve med talrige omstruktureringer og omorganiseringer de seneste år.

Og nogle af dem bunder i KL’s såkaldte Partnerskabsprojekt, som stod på fra 2011-2013. Projektet løftede bl.a. sløret for, at der har været et rod i kommunerne mht., hvem der har ansvaret for kvalitet, planlægning og udførelse af sygeplejeopgaver i hjemmene. Projektet har i mange kommuner medført store ændringer i hjemmesygeplejens måde at planlægge, udføre og videredelegere sygeplejen på i de seneste år.

Partnerskabsprojektet medførte også en opsplitning mellem sundheds- og servicelovsopgaver, så det blev klart, hvilke opgaver hhv. en sygeplejerske, assistent og hjælper kan varetage. Det betød også indførelsen af et indsatskatalog, som havde til formål at synliggøre, hvilke sygeplejeopgaver der varetages i kommunerne. 

”Mange kommuner opdagede i den forbindelse, at sundhedslovsindsatser blev udført af personale uden sundhedsfaglig uddannelse og af uuddannet personale. En del af disse opgaver er blevet flyttet tilbage til social- og sundhedsassistenter og sygeplejersker, og man har erkendt, at der har været behov for opkvalificering af social- og sundhedsassistenter og -hjælpere. Den opkvalificering og uddannelse er sygeplejersker en stor del af, samtidig med at de skal løse deres kerneopgaver, som af de fleste betragtes som den direkte pleje og behandling af patienten,” siger Inge Jekes.

Adskillelsen af opgaver forankret i hhv. sundhedslov og servicelov betød, at der blev sat et mere tydeligt spørgsmålstegn ved, hvornår en sygeplejerske kan uddelegere og videredelegere. Et spørgsmål ikke alle kommuner har været lige gode til at give et tydeligt svar på, og som ifølge Inge Jekes har skabt problemer i en del kommuner.
 

Hvem kan man delegere opgaver til?

”Nogle steder er det sådan, at man siger til sygeplejerskerne: ”Hvis du skal videredelegere det her, så skal du sikre dig, at dem, du videredelegerer til, har kompetencerne”. Det har skabt et pres på den enkelte sygeplejerske, så der er nogen, der har undladt at delegere videre. Men det er jo slet ikke sådan, videredelegation er. Det er ledelsen, der skal sørge for, at social- og sundhedsassistenter og -hjælpere har de kompetencer, der er nødvendige. Men nogle steder tager sygeplejersker den opgave på sig og tror, at det er dem, der skal sørge for, at de øvrige medarbejdere har kompetencerne, og det skaber et pres,” siger Inge Jekes.

De faglige konsulenter i Dansk Sygeplejeråds kredse kan hjælpe med gode råd til, hvordan sygeplejerskerne kan gå til deres ledere og snakke sygeplejefaglighed.

”Vi prøver at snakke med dem om, hvordan de kan løfte sygeplejefagligheden i samarbejde med deres leder ved f.eks. at arbejde med kompetenceprofiler, hvor der kan fremgå, hvad det er for en sygepleje, man som sygeplejerske skal levere i kommunen, og hvad social- og sundhedsassistenterne og -hjælperne skal levere. Det gør, at man kan få snakket om, hvornår det er en sygeplejeopgave, og hvad man forstår ved, at opgaven skal løses fagligt forsvarligt,” siger Malene Mikkelsen, Dansk Sygeplejeråds Kreds Syd. 
 

Fagligt uforsvarligt

Ifølge vejledning om sygeplejefaglige optegnelser skal sygeplejersker foretage dataindsamling og tilgå patienten med et helhedsorienteret blik. Og ikke nøjes med at se på den indsats, patienten er visiteret til.

”Det har stresset nogle sygeplejersker, for pludselig skal de forholde sig til andre sygeplejeopgaver end dem, borgerne er visiteret til, og det får de ikke altid gjort i en travl hverdag. Og så er det, at de ikke lever op til den faglige forsvarlighed, som systemet og de selv forventer. Jeg kan godt forstå, at 58 pct. af de kommunale sygeplejersker siger, at de ikke føler, at det, de laver, er fagligt forsvarligt,” siger Inge Jekes.

Ifølge Dansk Sygeplejeråds næstformand, Dorte Steenberg, er der brug for en samfundsmæssig ændring i den måde, hjemmesygeplejen er styret. 

”Det kræver en national indsats, hvis man skal ændre på det grundlæggende problem, at sygeplejersker kører ud til borgere og leverer enkeltydelser, f.eks. behandler sår, men at politikerne i de politiske mål beder om noget andet og mere, nemlig en helhedsindsats. Hvis man ikke tænker hele vejen rundt, når man laver politiske mål om f.eks. sammenhængende patientforløb og patientinddragelse, så havner vi i det klassiske dilemma, hvor politiske mål får store konsekvenser for sygeplejerskers arbejdsmiljø. Både landspolitikere og kommunalpolitikere er nødt til at se på, hvordan de overordnede mål hænger sammen med, hvordan man i øvrigt planlægger, organiserer, styrer, honorerer og tildeler økonomi til kommunerne,” siger Dorte Steenberg.

Dokumentationen udskydes

Ifølge Dansk Sygeplejeråds nye undersøgelse af de kommunalt ansatte sygeplejerskers psykiske arbejdsmiljø er arbejdsmængden steget markant, siden samme undersøgelse blev foretaget i 2012. Hver anden sygeplejerske svarer, at det hver dag eller ofte sker, at man ikke når alle sine arbejdsopgaver.

Ifølge flere kilder, Sygeplejersken har talt med, er dokumentation en af de opgaver, som de kommunale sygeplejersker har svært ved at nå inden for normal arbejdstid. Det betyder dog ikke, at de ikke udfører den. I stedet fører dokumentationen til overarbejde, eller at sygeplejerskerne må tage deres fritid i brug.

”Der kan være ting, man ikke når at få dokumenteret, inden man går hjem, eller som man først får dokumenteret næste dag, eller når man kommer hjem. Mange har mulighed for at gå elektronisk på deres arbejdsplads, når de kommer hjem,” siger Inge Jekes.

Ifølge vejledning om sygeplejefaglige optegnelser skal sygeplejersker dokumentere deres praksis i umiddelbar forlængelse af deres arbejde.
 

Stresssygemeldte sygeplejersker fyres

Konsekvensen af det øgede arbejdspres og de uklare rammer er tydelig. I flere af Dansk Sygeplejeråds fem kredse oplever de faglige konsulenter et stigende antal henvendelser fra sygeplejersker med arbejdsbetinget stress.

”Vi får dagligt henvendelser fra folk, som ringer og er pressede, stressede, udbrændte og frustrerede. Effektiviteten og arbejdspresset er skruet op, så det bliver sværere og sværere at følge med, og så er det, man bruger al sin energi på arbejdet, og det kan man ikke blive ved med at holde til,” siger Malene Mikkelsen.

I kredsene oplever man også en mere udbredt tendens til, at sygeplejersker får indkaldelser til tjenstlige samtaler og risikerer at miste deres arbejde.

”Vi ser desværre en tendens til, at arbejdsgiverne indleder afskedigelsesproceduren hurtigere end tidligere ved stresssygemeldinger. Det gør, at sygeplejerskerne hænger i til det sidste og i længere tid, end godt er. De tør ikke sygemelde sig før i allersidste øjeblik. Det er ofte for sent, og nogle sygeplejersker bliver alvorligt syge,” siger kredsnæstformand i Dansk Sygeplejeråd Kreds Nordjylland, Lene Holmberg Jensen.

Ifølge Dorte Steenberg er denne tendens uacceptabel.

”Det er kritisk og helt uacceptabelt, hvis det, man er blevet syg af, skyldes pressede forhold på arbejdspladsen. Det er arbejdsgiverens ansvar, og derfor arbejder Dansk Sygeplejeråd for at indføre strammere krav til den øverste ledelse, som tydeliggør ansvaret for den måde arbejdet er organiseret på, så sygeplejersker kan arbejde fagligt forsvarligt,” siger Dorte Steenberg.

Dette tema består af følgende artikler

• Brug for et pitstop (indledning)
• 6 ud af 10 kan ikke arbejde fagligt forsvarligt
• Sammenlægning kørte hjemmeplejedistrikt i sænk
• Alene med ansvaret
• "Det er ikke borgere, men patienter, vi kommer ud til"