Sygeplejersken
”Det er ikke borgere, men patienter, vi kommer ud til”
For kun et år siden haltede arbejdsmiljøet i hjemmesygeplejen i Rødovre Kommune med mange sygemeldinger til følge. Sygeplejerskerne følte sig presset af akutte kald, komplicerede opgaver og et for stort ansvar. Nu har en planlægger overtaget ansvaret for kørelisten, mens de udekørende er ansvarlige for indsatsen på stedet. Det har forbedret arbejdsmiljøet.
Sygeplejersken 2015 nr. 14, s. 24-26
Af:
Susanne Bloch Kjeldsen, journalist
Den 90-årige kvinde rækker et par hudfarvede strømper frem mod Rødovre Kommunes hjemmesygeplejerske, som er mødt op med udstyret til sårskifte i en plastickasse.
”Jeg har vasket dem,” siger hun.
Det er dagens første besøg på kørelisten for telesygeplejerske og specialist i sår, Susanne Street, som kommer pga. den ældre kvindes venøse bensår.
Lysekronen i loftet er tændt over spisebordet, hvor Susanne Street flytter nogle potteplanter for at få plads til at rulle et stykke plastic ud, som hun lægger sårprodukterne på. Hun ifører sig nitrilhandsker og sætter sig på en stol over for kvinden og spørger, om hun kan løfte benet op til vandret.
”Første gang, jeg var her, ledte jeg over hele huset for at finde en egnet taburet til at holde benet oppe, men da jeg bad dig om at løfte benet, så var det ikke noget problem for dig at holde det i luften i 20 minutter, det er ret imponerende,” siger Susanne Street, og kvinden tager anerkendelsen til sig med et smil.
”Jeg er en dygtig pige,” siger hun.
Det tager den tid, det tager at rulle bandager af, rense sår, lægge kompresforbinding og rulle bandager på igen. Imens får Susanne Street historien om en barsk opvækst på børnehjem i 1930’erne, et over 40 år langt og lykkeligt ægteskab, og hendes 90-års fødselsdagsfest for et par uger siden. Hun fortæller også om forskellige arrangementer, hun skal til i de kommende dage. Indimellem kommer Susanne Street med instruktioner.
”Husk at bøje foden 90 grader,” siger hun og forklarer, at bandagen ellers vil lave en fold, når foden vipper tilbage. Hjemmeplejen har set kedelige tryksår af den årsag.
Den ældre kvinde følger hjemmesygeplejersken helt ud og står i døren og vinker.
”Jeg nyder mit job. Jeg griber ofte mig selv i at tænke: Hvem andre oplever det, som jeg gør? Det er de historier, jeg hører, som holder mig oppe, det ville jeg ikke undvære,” siger hun.
Ikke borgere, men patienter
Susanne Street kan dog sagtens genkende det billede, som Dansk Sygeplejeråds arbejdsmiljø-undersøgelse tegner af en øget arbejdsmængde, højere arbejdstempo og følelsen af, at der er ting, man ikke når. Oplevelsen af ikke at arbejde fuldt fagligt forsvarligt.
”Det er jo ikke borgere, men patienter, vi kommer ud til. Alle sygeplejersker har fulde kørelister, men man skal være parat til, at planlæggeren ringer og siger, at man skal hjælpe med noget akut. Og man kan blive sendt ud til opgaver, man ikke har prøvet før,” siger Susanne Street.
”Det er ofte dokumentation, jeg ikke når, og som jeg udskyder til næste dag,” siger hun.
Susanne Street har arbejdet i hjemmeplejen siden 2010, og i de senere år er der sket mange forandringer såsom indførelse af kommunernes indsatskatalog i hjemmeplejen. Indsatskataloget synliggør, hvilke sygeplejeopgaver der varetages i kommunen.
Derudover har der været implementering af Det Fælles Medicinkort, FMK, og triagering af borgerne. Og inden for de seneste to år er 50 pct. af teknologien skiftet ud, en stor gruppe sygeplejersker er gået på efterløn og pension, mens en masse unge kolleger med behov for oplæring er kommet til.
En planlægger har overtaget ansvaret
Tidligere var arbejdsmiljøet i hjemmesygeplejen i Rødovre Kommune ikke så godt som nu. Sygeplejerskerne følte sig pressede og følte, de stod alene med for stort ansvar.
I januar 2015 implementerede kommunen en ny struktur, som gjorde op med den måde, hjemmesygeplejerskerne havde arbejdet på indtil da.
I stedet for, at hver sygeplejerske er ansvarlig for en fast køreliste, er der nu en planlægger, som styrer de udekørende sygeplejerskers kørelister. Det betyder, at Susanne Street ikke selv har ansvaret for, om hun kan nå alle sine opgaver.
”Tidligere ringede vi hjemmesygeplejersker til hinanden for at finde én, der kunne hjælpe, hvis man var blevet fanget i et hjem af en opgave. Vi forstyrrede hinanden hele tiden. Nu ringer vi til planlæggeren, som har ansvaret for at fordele opgaverne. Det betyder til gengæld også, at min køreliste hele tiden kan ændre sig,” siger Susanne Street, inden hun skal videre på sin næste opgave, som er specialiseret telemedicinsk sårpleje.
Planlæggeren, som i dag er sygeplejerske Maria Kjærsgaard Andersen, fortæller, at hun altid forsøger at lægge en ”akutblok” ind hos en af sygeplejerskerne i hvert team.
”På den måde kan vi trække på én af sygeplejerskerne i teamet, hvis der opstår noget akut, men i praksis er det svært, for meget ofte mangler vi alligevel en sygeplejerske,” fortæller Maria Kjærsgaard Andersen.
Indsatsstyring var nøglen til bedre arbejdsmiljø
Planlæggeren arbejder tæt sammen med en kvalitetskoordinator, som sikrer, at hjemmesygeplejen har den tilstrækkelige viden om nye visiterede borgere. Derudover er der ansat en udviklingssygeplejerske, som er ansvarlig for patientsikkerheden. Hun har fokus på ensartet dokumentation, og at borgernes helhedsbillede bliver tænkt ind. Det betyder, at der er overblik over bemandingen og arbejdsmængden. To faktorer, som for et par år siden var ude af balance, og som fik arbejdsmiljøet til at halte med mange sygemeldinger til følge, fortæller assisterende hjemmeplejeleder, Lisbeth Frænde Olesen.
”I dag aftalestyrer vi efter KL’s indsatskatalog, og det har vist sig virkelig at være nøglen til et bedre arbejdsmiljø. Vores omorganisering har derfor handlet om, hvordan vi kan skabe klare og tydelige rammer for sygeplejerskernes arbejde,” siger hun.
Der er ikke længere stresssygemeldte sygeplejersker i Rødovre Kommunes hjemmesygepleje. Nu er der fokus på at ruste sygeplejerskerne til fremtidens specialiserede behov.
”Vi er ved at tilrettelægge videreuddannelse i at forstå rollen som indsatsleder i en kompleks verden. Vi har opfundet begrebet indsatsleder, for vi fokuserer på, at sygeplejersker er dem, der sætter sig for bordenden og leder og koordinerer sygeplejen,” siger Lisbeth Frænde Olesen.
Susanne Street kommer tilbage til kontoret kl. 13.30, en time senere end planlagt. Hun forklarer hvorfor:
”Der var en kollega, som kom i bekneb, så jeg tog nogle besøg for hende. Så måtte jeg spise frokost under det møde, jeg skulle til. Når der sker noget akut, er det altid møderne og frokosten, der ryger.”