Sygeplejersken
Sammenlægning kørte hjemmeplejedistrikt i sænk
Da lederne og flere erfarne sygeplejersker rejste, ramlede arbejdsmiljøet og den faglige kvalitet i det nye sammenlagte distrikt. Sygeplejersken Mette, som ønsker at være anonym i denne beretning, giver her et eksempel fra den pressede hverdag i en kommune.
Sygeplejersken 2015 nr. 14, s. 19
Af:
Susanne Bloch Kjeldsen, journalist
For godt et år siden blev to hjemmeplejedistrikter lagt sammen til ét, og ved den lejlighed blev de to ledere flyttet til et andet distrikt, som trængte til et løft. I det nye sammenlagte distrikt valgte mange af sygeplejerskerne at søge nye udfordringer. Og værdifuld viden om arbejdsgangene forsvandt sammen med disse sygeplejersker, som både var ledere og erfarne sygeplejersker.
Det fortæller Mette, som stadig er ansat i det sammenlagte distrikt. Hun har valgt at være anonym af hensyn til sit ansættelsesforhold.
”I mange år havde vi i det distrikt, jeg havde været i inden sammenlægningen, faste procedurer for, hvordan vi håndterede forskellig medicin i journalen, på vores medicinark osv. Det sikrede, at vi var opmærksomme på, hvornår der blev taget en ny blodprøve, og om vi evt. skulle ændre i dosering. Den viden, der var om arbejdsgangene i hjemmeplejesystemet, forsvandt med de erfarne sygeplejersker, og i og med, at de få erfarne, som var tilbage, var så meget lagt ned af arbejdspres, kunne vi ikke sikre, at nye medarbejdere og vikarer kom til at kende til de arbejdsgange, som skulle sikre borgerne den rigtige pleje,” siger Mette.
Uoverskuelige mængder adviser
Mette har oplevet at møde i vagt og blive præsenteret for en arbejdsbyrde, der var så stor, at der ikke var tid og mulighed for at dykke ned i mængden af adviser og besøg og sikre sig, at alt blev fanget og håndteret korrekt.
”Det der med at gå på arbejde vel vidende, at tingene ikke er i orden, og at jeg skal være tre steder på én gang, men kun være ét sted, så f.eks. medicin ikke bliver givet til rette tid. Det slider én helt op,” siger Mette.
Hun erkender, at hendes sammenlagte distrikt er et uheldigt eksempel på en dårligt tilrettelagt proces, men hun mener langtfra, at hendes arbejdsplads er det eneste eksempel på dårlig udnyttelse af ressourcer.
”Når jeg taler med vikarer om de områder, de arbejder i, så er det samme suppedas overalt. Det er noget med en fornemmelse af, at der ikke er ordentligt styr på tingene. Og så er der arbejdspresset oveni,” siger Mette, som har gjort kommunens ledelse opmærksomme på problemerne i distriktet.
Mettes rigtige navn er redaktionen bekendt.
Sygeplejersken har spurgt tre fællestillidsrepræsentanter for sygeplejersker i kommunerne, hvad der især har fået sygeplejerskers arbejdsmiljø til at dykke i de seneste år.
I Billund Kommune mærker man tydeligt, at mange opgaver er flyttet fra hospitalerne til kommunerne.
”Vi har nogle helt andre opgaver i dag, end da jeg begyndte her for syv år siden. De er blevet mere komplekse. Vi har måske lige så mange besøg på vores kørelister som tidligere, men hvert besøg tager længere tid. Før udførte vi f.eks. medicindoseringer og små sårplejer, i dag er det komplekse dialyser, i.v.-behandling og parenteral ernæring. Jeg oplever, at sygeplejerskerne arbejder fagligt forsvarligt, men de bliver nødt til at gå på kompromis med deres privatliv og bliver f.eks. siddende til kl. 17 for at dokumentere, selvom de har fri kl. 15. Det har været medvirkende til, at vores sygefravær er steget fra omkring 3 pct. til over 10 pct. på fem år,” siger Jan Jørgen Petersen, der er fællestillidsrepræsentant i hjemmesygeplejen i Billund Kommune.
I Roskilde Kommune er der som mange andre steder blevet gennemført store omorganiseringer de seneste år.
”Vi kan se, at sygefraværet stiger, når der sker omstillingsprocesser, men kommunen sætter nu ind med en massiv indsats, der skal højne sygeplejerskens faglighed. Så forhåbentlig falder sygefraværet igen,” siger fællestillidsrepræsentant for de kommunale sygeplejersker i Roskilde Kommune, Maria Redder Cisar. Roskilde Kommunes indsats går ud på at give alle sygeplejersker tilbud om et diplommodul i demens og palliation og tilbud om uddannelse i inkontinens og sårpleje. Derudover er det besluttet, at alle ledere skal være sygeplejersker.
I Fredericia Kommune er mange borgere i stigende grad mere syge og plejekrævende, når de kommer hjem.
”Det betyder bl.a., at nye opgaver stille og roligt presser sig på. Nogle gange inden vi er blevet oplært, i f.eks. i.v.-behandling. Nogle sygeplejersker mestrer opgaven, men ikke alle, og det er ikke i orden over for hverken borgere eller sygeplejersker. Vi bliver et slags A- og B-hold, og det er ubehageligt. Sygeplejerskerne er enormt fagligt ansvarlige og kan ikke gå på kompromis med deres opgaver. Derfor er arbejdspresset i perioder meget belastende. Folk har tit overarbejde eller møder ind før tid. Ledelsen mener omvendt, at vi måske har for høj en overligger og f.eks. kun skal lave 80 pct. af det, vi gør. Men hvad skal vi så ikke lave?” spørger fællestillidsrepræsentant i hjemmesygeplejen, Annette Kristine Johansen.